Open Close

Fælles solcelleanlæg er en mulighed – men!

IMG_0493

Kan solceller betale sig?

»Ja.  Den simple tilbagebetalingstid ligger i 2011 på 10-15 år. Og et anlæg holder i 25 år.«

Et vigtigt element i økonomien er den såkaldte tilbageløbsordning, hvor elmåleren i princippet løber baglæns, hvis solcellerne producerer mere, end der forbruges.

I praksis betyder det, at man får den samme elpris, som man betaler – ca. 2 kr. per kWh.

Men der er rigtigt mange, som ikke har gode forhold til at placere solceller, f.eks. et sydvendt tag – derfor har der været ønsker om at gå sammen i fælles solcelleanlæg.

Fællesanlæg – er en mulighed

Det er muligt med fællesanlæg på disse betingelser:

  • Boligerne skal være koblet direkte til anlægget med et fysisk elnet
  • Effekten må ikke overstige 6 kWp/bolig
  • Nettoforbrug og nettoproduktion måles
  • Der skal være fordelingsmålere i hver bolig

Hvis en hel landsby vil lave sol- eller vindenergi på “fælleden” skal hvert eneste hus have en ledning med forbindelse direkte til anlægget.
En løsning der næppe er praktisk mulig.

Indtil vi får lavet loven om, er det mere realistisk at etablere mindre anlæg, hvor 4-5 boliger går sammen.

Hvem kommer først på Samsø med det første fælles solanlæg?

 

Flattr this!

5 comments

  1. Jimmy Flindt siger:

    Fælles solcelleanlæg kan faktisk være en rigtig god idé.

    Jeg benytter lige lejligheden til at henvise til Københavns Solcellelaug I/S, der er opbygget efter samme model, som de folkeejede vindmøllelaug, jf vedtægterne http://www.solcellelauget.dk/om_lauget_vedtgter.htm

    Anlægget består af 440 m2 solceller anbragt på taget af biblioteket på Njalsgade.

    Produktionen af miljøvenlig grøn strøm fremgår af hjemmesiden, jf Solcellelaugets Produktion.

    Med virkning fra 1. januar 2010 blev der skabt skattemæssig ligestilling for alle former for vedvarende energi, Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven .

    Loven indeholder også en udvidelse af den skematiske ordning for opgørelse af vindmølleindkomst, så den også kommer til at gælde indkomst fra alle former for vedvarende energianlæg.
    Loven har baggrund i den energipolitiske aftale tilbage i 2008, som indeholdt en forhøjelse af bundgrænsen i den skematisk ordning fra 3.000 kroner til 7.000 kroner.
    Baggrunden for aftalen var et ønske om at tilskynde private til at investere i vedvarende energianlæg.

    Lovændringen betyder, at private som vælger at investere i folkeejede solcellelaug og ønsker at benytte den forenklede metode til opgørelse af den skattepligtige indkomst fra udbyttet ved salget af grøn strøm, nu også har et skattefri bundgrænse på 7.000 kr, medens 60 pct. af den del af bruttoindkomsten fra solcelledriften, der overstiger 7.000 kr, medregnes til den personlige indkomst.

  2. Jimmy Flindt siger:

    Bornholm oplever et boom i solcelleanlæg på øen, jf dagens artikel på DR nyhederne: http://www.dr.dk/P4/Bornholm/Nyheder/2011/12/13/153058.htm&regional

  3. Helle Bjerregaard siger:

    Solcelleanlæg kan også være interessante på øst/vest vendte tage og tage der ikke lige ligger direkte mod syd og med den perfekte taghældning. Det vigtigste som jeg har forstået det, er at undgå skygger på taget. De firmaer der udbyder solcelleanlæg kan lave en præcis beregning til netop dine forhold og selvom udbyttet fx. reduceres med 10% – 20% pga. suboptimal placering, så kan det i mange tilfælde stadig betale sig.
    Mht. til økonomien, så er der også åbnet op for, at private forbrugere, som er lønmodtagere via udvidet selvangivelse kan afskrive solcelle anlægget mod bl.a. at betale skat af elproduktionen. Denne mulighed er lidt mere kompliceret og kræver rådgivning fra fx. revisor, da der er flere forhold i din aktuelle situation, der skal tages i betragtning. Mange udbydere af solcelleanlæg er godt inde i disse afskrivnings regler og har eksempler på deres hjemmesider med henvisninger til bl.a. SKAT. For en letforståelig gennemgang omkring investering i solceller kan henvises til Bedre hjem BOLIUS nr.5 august 2011.

  4. Ole Ørsted siger:

    Om end lidt sen i debatten, står der desværre noget fejlagtigt mht. fællesanlæg til en landsby. Det enkelte anlæg skal stå på egen matrikel i flg. nuværende lovtekst. Men der er så andre løsninger, omend jeg selv har gået med samme planer, nu blot mindre parkanlæg i umiddelbar nærhed af 6-8 boliger med separat kabelføring som beskrevet,
    men NIX – ikke på nuværende tidspunkt.
    Men jo flere der arbejder på sagen, jo hurtigere kan vi få en ændring, da også min egen kommune synes ideen er god. Solceller i div. fantasifulde oplægninger er ikke noget kønt syn på de små landsbytage, og der snakkes for lidt om generende reflektioner og trafiksikkerhed, for celler der kan blinke ud på vejen er forbudt.
    Helle Bjerregård skriver, at også andre placeringer end ren syd kan tænkes.
    Tja hvis man har penge nok, da solceller bedst kan lide klar solskin, vinkelret ind på panelet, simpel fysik, længere er den desværre ikke.
    Derfor bør jordanlæg også være trackede øst/vest, der øger produktion med mindst 30%.
    På en letskyet men lys dag, er ydelsen under 1/4, en gråvejrsdag under 1/10, samme princip som når man fotograferer.
    Og ja, ingen skygger, for selv med bypass-dioder i panelerne, kan blot 10% skygge nedsætte den samlede ydelse dramatisk. Det er blot at gå ind på div. logs på nettet, og her er da stakler der har lidt træer på grunden og en gennemsnitsydelse på under det halve – surt show.

  5. Niels Ørsted siger:

    Det kunne være en rigtig gid ide hvis man ejede et solcelle anlæg i en solscellepark. Så kunne man jo tage strømmen med rundt lige gyldigt hvor man flytter hen.

Leave a comment

All fields marked (*) are required