Open Close

Samarbejde øerne imellem i Energitjeneste regi

Ærø energitjensten

Samsø Energiakademi samarbejder med Energitjenesten, der er en landsdækkende organisation, hvis formål det er at give uvildig vejledning om vedvarende energitiltag.  Energitjenesten er finansieret af Energifonden via CSO-midler og gennem konsulentopgaver. Samsø Energiakademi er sammen med Ærø og Bornholm et center- Energitjenesten Øerne.

En del af Energitjenestens målgruppe er skoleelever, da de er vores fremtid. I uge 21 var 200 elever fra Kontiki skolen i Hillerød mødt op på Ærø til Energi Lejrskole i 3 dage. Formidlere fra Energitjenesten fra hele Danmark var taget til Ærø for at give dem en fantastisk oplevelse , og fra Samsø deltog Anja Daugaard.

Solen og vindens energi var temaerne for dagene.  Forskellige workshops gav eleverne masser af muligheder for se og mærke sol og vindenergien f.eks. byg din egen solcellebil, kør racerløb på en hånddreven racerbane, byg en vindmøller og undersøg lysets farver.

Onsdag var der en god vind som alle 4.-6. klasserne oplevede på egen krop, da de satte drager op. Stort set alle følte, at det trak i armene, når vinden fik ekstra godt fast, og det var en stor fornøjelse at se glæden i deres øjne, når dragen fløj højt oppe på himlen.

Solen skinnede fra en skyfri himmel og det gav 0.-3. klasser rig mulighed for at opleve solens energi, da det var deres tur til at deltage i aktiviteterne.

Responsen fra lærer og elever var overvældende positiv, og til tider var det svært at få sig løsrevet fra både drager og solcellerne.

Flattr this!

1 comment

  1. Jimmy Flindt siger:

    Man kan kun udtrykke beundring for den indsats som Energiakademiet i samabejde med formidlere fra Energitjenesten fra hele Danmark udviser ved at involvere skoleelever i potentialet, der ligger i udnyttelsen af de vedvarende energikilder og vor fælles fremtid i naturskønne omgivelser på Ærø.
    Hvis nogle måtte føle sig inspireret til noget frivilligt arbejde indenfor vedvarende energi henvises til frivillighedsportalen på VE’s hjemmeside http://www.ve.dk/ (jf nederst højre side) og den direkte reference: http://www.ve.dk/bliv-frivillig samt til selve portalen http://www.ve.dk/bliv-frivillig/frivilligjobs .

Leave a comment

All fields marked (*) are required