Open Close

Greenkeeper på den grønne måde

Elklipper, MK og Thomas Pihlkjær

Samsø Golfklub går foran mod fossil uafhængighed.

Efter en henvendelse til Energitjenesten Samsø, der i første omgang handlede om klubbens bygninger og et solcelleanlæg, kom samtalen ind på, at alle klubbens græsklippere kørte på enten benzin eller diesel. Det måtte der gøres noget ved! Nu kører den første eldrevne klipper rundt i Samsøs golflandskab.

Chef-greenkeeper Thomas Pihlkjær og Michael Kristensen fra Energitjenesten fik i samarbejde med Svenningsens Maskinforretning projektet op at stå. Den nye Textron elklipper skal udover at levere fossilfri greenkeeping på Samsø også levere data til omverdenen, så andre golfbaner med fordel kan følge Samsøs eksempel med fossilfrie klippere.Elklipperen producerer selv energien, imens den kører, via effektive solceller på taget. Det gav en ny idé til golfbilerne. De får nu også installeret solceller på taget, så batterierne i de eldrevne biler oplades ude på banen.

Samsø Golfklub planlægger at udvide projektet med testkørsel af flere el/hybrid klippere. Man vil også forsøge at etablere ERFA grupper fra både ind- og udland til møder på Samsø, så de kan besigtige Samsø Golfklub, samt Energiakademiet, og få dyberegående viden omkring forskellige tiltag.

Flattr this!

Leave a comment

All fields marked (*) are required