Open Close

Hvor kan man lære/træne det at være demokrat ?

Skærmbillede 2012-07-25 kl. 11.23.55

Hvordan bliver man ved med at have et realistisk syn ?

Samsø Energiakademi arbejdes der intenst med at forbedre/forny og inspirere til både SOLID kommunikation og øget egen indsigt til det enkelte menneske på, hvad bæredygtige løsninger bør kunne indeholde.

Lederskab – ejerskab og kammeratskab. Hvordan kan det skabe samfunds forbedringer, som skæpper på den samfundsøkonomiske bundlinje ? – Alt det ved vi rigtig meget om på Samsø Energiakademi.

Kedeligt ? Vi har det rigtig sjovt og oplever, at andre ude i verden syntes, at vi er sexede på Samsø Energiakademi.

Samsø Energiakademi har udført den første mission nemlig at blive selvforsyende med alternativ energi.

Læs mere om dette første skridt fra 1997 til 2007

Nu er Samsø Energiakademi i fuld gang med at udarbejde følgende strategi som vi kalder Samsø Energiakademi 2.0.

Skamlen/taburetten har tre ben som strategien står solidt på. Følgende overskrifter. Fossil fri Ø – Grønne uddannelser/formidling – Satelit Øer/byer.

I strategien grønne uddannelser/formidling udarbejder vi rigtig mange workshops – konferencer – rundbords samtaler eller helt almindelige, en til en samtaler.

Sund fornuft er en af vores vigtigste mindset. Hvordan står  Samsø på den verdens berømte gode historie, og hvordan får vi den almindelige dagligdag med ind i det helt nye vedrørende  Energiakademiets synlighed og kommunikation.

Grønne uddannelser/formidling ser det som et yderst vigtige værktøj at kunne videns indsamle på, hvad der er god folkeoplysning.

Derfor er Lene Andersen en af de filosoffer, vi lytter meget til  og vi bruger hende helt ind i vores forståelsesunivers af den kompleksitet, det er at skulle arbejde med vedvarende energi

For nu skal vi finde vejen ud af alle vores selvpåførte problemer. Og enkelt bliver det ikke. Ja, faktisk er det hele pointen med værket, der netop parafraserer Kierkegaards klassiker ”Enten eller”, at utopien og universalløsninger som regel er hæslige blindgyder.

De ender i fanatisme og den slags magisk sammenhold, hvor alle sidder med blanke øjne og slår på tromme i samme takt. Den slags duer ikke til noget. I stedet skal vi acceptere mangfoldigheden, individets ukrænkelige frihed og turde underkaste os tvivlen. Altså: Både-og.

Hos forfatter Lene Andersen hedder det »global eksistentialisme«, og det indebærer, at vi får et realistisk syn på os selv som stenaldermennesker, der tænker med underlivet og er til fals for dumme og kortsigtede løsninger, der føles godt.

»Religionen, nationalismen, underholdnings- og reklameindustrien har fat i vores følelser, og vi er kognitive dværge, når de først ruller sig ud!«

Men det betyder ikke, at kapitalismen, religionen, nationen og alt det andet blot skal afskaffes, fordi det ikke fungerer optimalt. Den slags er ”enten-eller”-løsninger, som fødes ud af intellektuel dovenskab og fanatisme. En sort/hvid løsning, som vi falder for, når vi glemmer at forbedre os og blive klogere. Eller »voksne«, som Lene Andersen kalder det.

Lytter til demagoger

Vi må med andre ord til at stille større krav til os selv. For først når vi er voksne, forstår vi, at individ/fællesskab, stat/privat, Israel/Palæstina og andre modsætninger ikke skal tænkes som modsætninger, men som balancer. Problemet er bare, at det at finde den rette balance er meget sværere end blot at forkaste den ene pol.

Derfor lytter vi alt for ofte til demagoger, der skærer verden til i et for-og-imod.

I denne sidste del af mammutværket tager Lene Andersen naturligvis Karl Popper til hjælp, da ingen har undergravet utopierne så grundigt som han. Og det er vidunderligt at se denne ofte glemte tænkers klare ideer som den indlysende krone på værket.

Desværre er det også noget af det eneste reelt nye som inddrages i ”Fredag”, der lidt for ofte bliver et ekko af mandag-torsdag. Store dele er reel repetition og derfor ikke så fængende som de første fire bøgers generøse overflod af information og belæsthed.

Der kunne nemt være kortet 100 sider af. Men skønt afslutningen kun fortjener fire stjerner, så må det samlede værk alligevel belønnes med fem store stjerner. For bedre folkeoplysning findes stadig ikke på dansk.

Lyt til hendes samlede værker

Flattr this!

Leave a comment

All fields marked (*) are required