Open Close

Udkants Danmark viser vejen for resten af Danmark.

Skærmbillede 2012-07-30 kl. 08.22.35
Flere års målrettet indsats har gjort Samsø selvforsynende med grøn energi. Dermed har øen taget et stort skridt ind i en ny virkelig­hed med masser af muligheder, mener den internationalt berømte direktør for øens energiakademi, Søren Hermansen.

Af Martin Poul Pedersen

Berlingske Økonomi www.business.dk
28. juli 2012

70meter over havoverfladen. Søren Hermansen kæmper med den rigtige grimasse til fotografen, mens han skræver over Bonusvindmøllens generator – kilden til strøm for 600 boliger på Samsø. Han fortæller, hvordan vindmøllen bidrager til, at Samsø kan blive både rollemodel og fristed for fremtidens Danmark. Søren Hermansen fortæller også om, hvor meget et japansk TV-hold fylder på den lille platform i toppen af vindmøllen, og hvor meget udstyr en National Geographic-fotograf slæber med op ad de mange stigetrin – eller amerikanske journalister eller engelske for den sags skyld.

Den energiske øbo har erfaring med dem alle, for han fortæller en god historie. En vision, som tiltrækker ikke bare internationale medier, men også studerende, forskere og erhvervsfolk i hobetal – 6.000 sidste år, og som tilmed i kraft af Samsø Energiakademi ser ud til at kunne veksles til en god forretning for både store danske virksomheder, danske politikere og ikke mindst for den ø, der lægger udkantsområde til idéen.

Set fra toppen af en vindmølle giver det hele mening. Samsø er selvforsynende med 100 pct. grøn strøm og 70 pct. varmeproduktion fra sol, jord og biomasse. Alle øens energikilder er ejet af øboerne selv, og næste mål er allerede tegnet klart op: Samsø skal være fossilfri i 2020. Selvfølgelig er det en historie, der er værd at fortælle i både Amerika og Asien. Men det er også et godt bud på, hvor øsamfundet, trods tiltagende affolkning, kan finde aktive ben at gå ind i fremtiden på.

»Samsø er en meget lille prik på et verdenskort, men vi har opnået meget. Selvfølgelig er vores energiakademi for lille til at være reelle industripartnere for nogen, men vi har en markedsføringsværdi, der vækker interesse i virksomheder som Vestas og Dong, og vi er så småt ved at lære, hvordan vi udnytter den værdi,« siger Søren Hermansen.

Den værdi blev hævet betragteligt i 2008, da Time Magazine udråbte Hermansen til såkaldt »Hero of the environment« i en stort opsat artikel. Siden har han slået sit navn fast som en vaskeægte energi-kendis, forfatter, foregangsmand og tilmed hovedrolleinde­haver i en japansk tegneserie, der giver svaret på klodens – og et atomkraftfrit Japans – udfordringer. Samtidig er Søren Hermansen samsing med stort Ø, arbejdsgiver og optimist på sin hjemstavns vegne.

»Vi er lidt i knæ. Der er ikke de arbejdspladser, der har været, og de unge flytter. Men det er altså ikke ren depression, for Samsø er også en masse ressourcer og folk, som er gode til at se muligheder i nye tiltag. Jeg tror på, at vi kan blive et vigtigt åndehul i en fremtid, hvor alle er flyttet til byen. For når alt kommer til alt, kan ingen jo holde ud at bo i en by,« siger han med et grin.

Læs resten af artiklen på business.dk

Flattr this!

1 comment

  1. Jimmy Flindt siger:

    Samsø fortjener al mulig respekt og anerkendelse for sin store indsats med at vise vejen ikke alene for resten af Danmark, men også internationalt set som f.eks. i Japan, hvor energiakademiet er med til at markedsføre udnyttelsen af vedvarende energi og hermed hele Danmark, som en miljøvenlig nation, der tager CO2 udledningen og de menneskeskabte klimaændringer alvorligt.

    Man savner nu blot, at energiakademiet kan stimulere Samsø færgerne til udnyttelsen af VE indenfor den maritime transport som hjælp til fremdrift af færgerne, f.eks. ved udnyttelse af sol og vind efter samme principper som den australske Solarsailor http://www.solarsailor.com.au/ .

Leave a comment

All fields marked (*) are required