Open Close

Konferencen Samsø 2.0 den 26 oktober på Flinchs Hotel

400x400

Energiakademiet vil gerne … og derfor spørger vi dig

Hvad mener du? (det er et link til elektronisk udfyldelse af de 4 spørgsmål, der gælder som din tilmelding til konferencen)

1. Hvad synes du er det bedste ved Samsø?

2. Hvilke forandringer synes du, der er sket på Samsø i de seneste år?

3. Hvilke udfordringer mener du, Samsø har foran sig i de kommende år?

4. Hvad er din drøm for Samsøs fremtid?

Lad os mødes i “forsamlingshuset” 

Konferencen Samsø 2.0 tager udgangspunkt i Energiakademiets
udviklingsstrategi, der handler om grønne
uddannelser, satellitøer og byer, fossilfri ø og partnerskaber.
Den er samtidig en mulighed for at tjekke, hvordan
energiprojekterne spiller sammen med alle de andre
aktiviteter, der foregår på hele Samsø. Landbruget er
energileverandører. Hvad siger de? Turisterhvervet,
serviceerhvervet og kulturlivet er alle væsentlige aktører
i hverdagen på Samsø. Hvordan mener de? Håndværkerne
skal lave ombygningerne og servicere biler og
anlæg. Vil og kan de det?

Samtidig er Samsø en del af verden, og EU spiller
også en rolle for øens fremtid. Det samme gør Regeringens
klimaindsats. Hvordan sikrer vi, at der i 2030 er
sammenhæng mellem vision og praktik på Samsø? Vil vi
selv eje og drive den udvikling?

Sted: Flinchs Hotel, Langgade 23,
Tranebjerg, 8305 Samsø. Tlf. 8659 1722

Tid: Konferencen Samsø 2.0 foregår fredag den
26. oktober 2012 kl. 13.00-17.00 og er for alle.

Fra kl. 17.00 er der
fredagsøl, suppe, levende musik og måske dans.

Samsø er et lille samfund, hvor vi kender hinanden og nogenlunde ved, hvordan vi passer ind.

På godt og ondt er der tale om et kammeratskab, hvor vi er afhængige af hinanden.

Energiakademiet vil gerne have, at Samsø fortsat er et forsamlingshus, hvor vi mødes og får tingene til at virke og tjekker, om vi stadig er på bølgelængde.

I Energiakademiet vil vi gerne mødes med dig og snakke om, hvordan vi har det, og hvad vi gerne vil med Samsø.


Flattr this!

3 comments

  1. Simon Nøhr siger:

    Jeg vil gerne deltage i arrangementet fredag d.26.10.2012

    M.v.h.
    Simon Nøhr

  2. Ina A.K Sørensen siger:

    Svar på spørgsmål:
    1)Det bedste ved Samsø er: Naturen og den friske luft og kirkelivet

    2) Forandringer i de seneste år: Oplysninger om vedvarende energi og bæredygtig energi og projekter desangående. Vindmøller. Der er flere forskellige aktiviteter indenfor kirken .og der er flere aktiviteter for børnbl.a. naturskolen og Landkrabben, Blåflag stationer og indsamling af affald langs strande og i naturen. . At vi kan gå til yoga og meditation.

    3) Udfordringer i de kommende år:Om vi kan være en selvstændig kommune.
    Oplysning, debat om dette. Trafikale forhold over alt og over det hele.Og altid hvordan og hvor meget vi forurener og forbruger jordens resourcer.
    Vi behøver ikke at være lykkelige men vi bør være glade og taknemmelige for livet og tænke over og gøre os umage med , hvad vi giver til vores efterkommere.

    4)Min drøm er: Hele Samsø med økologisk landbrug, skovbrug, frugtplantager og vindruedyrkning .Elbiler og elbusser, billigere færger, flere cykelstier,flere mennesker der synger i de smukke kirker.At biblioteket bliver som det er. At posthuset er der hvor det var.Mere udspecificeret affaldssortering. Folkestyre:mere dialog ml. politikere og “folk” , ml. menighedsråd og “folk”.

  3. Søren Nors Nielsen siger:

    Jeg vil gerne deltage i arrangementet på fredag d.26.10.2012

    mvh
    Søren Nors Nielsen

Leave a comment

All fields marked (*) are required