Open Close

De 10 offshore møller er et stort fælleskab for Samsingerne !

thumb-1

De kommunale havvindmøller repræsenterer en investering på 30.000 kroner på vegne af hver enkelt indbygger på Samsø

Samsø Havvind opfordrer alle interesserede til at deltage i 10-års jubilæet fredag eftermiddag på Samsø Energiakademi.Samsø Kommune har investeret i projektet på borgernes vegne og det har været en god investering siger borgmester Jørn C. Nissen. Samsø Havvind er det driftsselskab som står for den samlede drift på Paludan Flak, herunder driften af de fem kommunale havvindmøller. Derfor er det en stor dag at selskabet og møllerne har fyldt 10 år.

Udviklingen på havvindområdet
Der er sket meget siden Samsø fik havvindmøllerne i 2003. Siemens Wind Power kommer og fortæller om udviklingen. 
Den garanterede pris på 43 øre er slut
Jubilæet markerer også slutdatoen for den garanterede markedspris, så de mange investorer vil fremover følge dagsprisen på el med større interesse.

Tilmelding
Arrangørerne ser gerne at man tilmelder sig. Se annoncen i avisen lørdag den 2. marts for nærmere oplysninger. Der er ingen tilmeldingsfrist og der bliver bestilt lidt ekstra mad og drikke hjem, så man kan godt tillade sig at kigge forbi uanmeldt. Der er ikke offentliggjort noget program, men Samsø Havvinds bestyrelse vil være tilstedet og der vil som sædvanlig være rig lejlighed til at tale sammen på kryds og tværs. Formanden Jørgen Tranberg har lovet at byde velkommen og sige et par ord i dagens anledning.

Flattr this!

Leave a comment

All fields marked (*) are required