Open Close

Kunsten at forske !

images-3

Energiakademiet i stort børnekulturprojekt

Samsø Energiakademi medvirker i efteråret, 2013 i et stort, østjysk børnekulturprojekt ved navn Kunsten at forske i samarbejde med Odder Musikskole og Kulturring Østjylland.

Projektet ønsker at sætte fokus på sammenhængen mellem forskning og kreativitet, og målet er at udfordre, udvikle og synliggøre børn og unges potentiale som skabende kunstnere. Det gør man ved at lade børn inspireres af forskningens kreative univers og derefter udtrykke sig kunstnerisk under vejledning af professionelle musikere, billedkunstnere og forfattere.

Samsø Energiakademi er et fyrtårn for forskning inden for energibesparelse og vedvarende energi, og er derfor oplagt som omdrejningspunkt for Samsø-delen af projektets første fase. Startskuddet for projektet lyder, når en børnehave fra Samsø besøger akademiet i efteråret for at få en rundvisning og et lille oplæg om, hvad man laver på et energiakademi.

 

Kunsten at forske løber over det næste 1,5 år rundt i de østjyske kommuner Odder, Samsø, Favrskov, Skanderborg, Syd- og Norddjurs og slutter med en stor forestillingsturne i januar 2015. Følg projektets udvikling på www.kulturringoj.dk.

Flattr this!

Leave a comment

All fields marked (*) are required