Open Close

På Energiakademiet kan du holde ferie på en helt særlig måde

Skærmbillede 2013-08-12 kl. 08.44.27

Energiturist light

Jeg var heldig at få muligheden for at låne Energiakademiets hytter en uge i denne sommer. Når sandheden skal frem, taler vi ikke om mig, som en politisk korrekt mor, der havde et projekt med at bevidstgøre mine sønner på 10 og 13 om energiforbrug, strømproduktion, vindmøller og andet relevant i den forbindelse. Det var mere en mulighed som bød sig på et anderledes ophold på Samsø, som vi har en blød plet for.

Skærmbillede 2013-08-12 kl. 08.51.14

Jeg ville gerne kunne sige, vi tog cyklerne med toget og cyklede resten af vejen. Det gjorde vi ikke – vi tog bilen og lejede cykler på øen. Så kunne vi alle bevæge os rundt, som vi havde lyst. Ret effektivt, når man skal bruge havnens toilet. Jeg ville også gerne sige vi klarede uden strøm og lavede vores eget jordkøleskab. Det gjorde vi ikke. Vi sneg os til strøm på akademiet. Så det bliver meget tydeligt for en, at strømforbrug har noget med effektivitet og bekvemmelighed at gøre.

 Skærmbillede 2013-08-12 kl. 08.46.00

Men når man så opholder sig der lige ved siden af Energiakademiet og har været på rundvisning, sker der alligevel et eller andet. Der gik sport i ikke at bruge gassen på at varme vand til opvask, men i stedet solvarme vandet i den sorte camp shower pose, vi fandt i hytten. På en god solskinsdag, blev vandet fint varmt til opvask. Vi tog ingen brusebade den uge, kun havbad – og måske behøver vi heller ikke at tage bad hver dag herhjemme.  I den ene hytte fandt vi en solcelle, som desværre ikke virkede. Det kunne ellers have været en fin oplevelse at lade sin mobiltelefon op med solcellestrøm. Hytterne er udstyret med solcellelamper og de  løb ikke tør for energi, selvom vi læste mange bøger. Måske skulle jeg give køb på æstetikken og udstyre hjemmet med et par stykker!

Jeg tænker på, hvor lidt viden jeg rent faktisk har om min egen lille families energiforbrug. Jeg ved det gennem nogle år har været faldende – nok på grund af udskiftning til sparepærer og en ny fryser. Men jeg ville ikke kunne svare på, hvor mange kilowatt vi bruger, eller hvad en kilowatt koster. Hvad koster det at lade alle vores smartphones op? Er de årsagen til at den nedadgående kurve i energiforbrug nu er vendt? Hvor meget energi bruger man på en tøjvask, og hvad koster det? Energi er en underlig uhåndgribelig størrelse. Så jeg må i gang med at finde ud af hvad der findes af smarte apps til at bevidstgøre mig. De findes garanteret allerede, men der er en stor formidlingsopgave i bevidst energiforbrug.

Skærmbillede 2013-08-12 kl. 08.42.57

Hytterne ligger genialt, med skygge om morgenen i læ bag en række høje træer. Aftenen byder på udsigt til solnedgang over strandeng og marker. Hvis man kan lide at blive nulstillet og leve lidt primitivt, er det det perfekte sted.

Vinden som får flagene på engen til at blafre, minder os om, vi ikke er alene. Et flyvemyreangreb minder os om, vi mennesker stadig ikke kontrollerer alt. Skyer på himlen tvinger os til at udsætte opvasken og tage en cykeltur i stedet.

Skærmbillede 2013-08-12 kl. 08.48.48

Tak får lån

Asger, Lau og Ane fra Kolding.

Flattr this!

Leave a comment

All fields marked (*) are required