Open Close

Invitation: Del dit bedste foto på Energiakademiet

Energiakademiet inviterer til kaffe og udveksling af historier og billeder fra Danmarks Vedvarende Energi-Ø og den kommende omstilling til fossiluafhængig i 2030.

Vi mødes til kaffe, kage og oplæg ved fotograf Mogens Leier søndag den 24. november kl. 14.00 på Energiakademiet, Strandengen 1, 8305 Samsø.

Samsø Energiakademi vil gerne genopfriske fortiden fra 1997 og frem til 2007. Der var fart på, allerede efter 6 år var vi 70% selvforsynende via etableringen af Danmarks Vedvarende Energi-Ø.

Vi er nysgerrige på at se, hvad der findes i de samske arkiver fra FØR Samsø blev Danmark Vedvarende Energi-Ø. UNDER etableringen af 11 landmøller på sydøen. 10 havmøller på Paludans Flak.

Fire fjernvarmeværker i nord, syd og centralt beliggende. Isoleringskampagner i det åbne land, solfangere på rigtig mange hustage blandt meget andet.

Denne omstilling til 100 procent selvforsyning, må der findes mange billeder fra. Dem vil vi gerne se og høre din fortælling om. Kom og drik en kop kaffe, og vi har et stykke lagkage klar.

Vi samler alle billeder og sætter det op til et lysbillede-foredrag, som vi sammen kan se og opleve for at blive klogere på fænomenet Samsø som Danmarks vedvarende energi Ø.

Billederne skal være Energiakademiet i hænde inden den 15.11 2013 og skal overholde følgende:

  1. Samles i en konvolut med jeres navn og adresse på eller USB stik eller pr. email.
  2. Der skal påføres jeres navn på bagsiden af samtlige fotografier.
  3. Hvis der ikke er navn på er det på egen risiko, hvis fotografierne bliver væk.
  4. I kan komme forbi Energiakademiet, Strandengen 1, 8305 Samsø og aflevere fotografierne eller maile dem til jw@energiakademiet.dk
  5. Billederne kan enten være sort/hvid eller farve, fremkaldte billeder eller digitale billeder i mindst 300dpi og i så høj opløsning, som muligt

Målet er at mødes, udveksle erfaringer, samt hygge os med smagen af Samsø via ”den gode historie”.

Der ved være oplæg ved fotograf Mogens Leier, som vil vise fotos fra sin billedfortælling 365SAMSØ.

Energiakademiet håber, at rigtig mange interesserede samsinger vil dukke op og lytte til den mangfoldighed, som findes.

Der vil blive udvalgt tre billeder som rammer følgende formål:

”Poesien ved Danmarks vedvarende energi Ø., før… nu…. og frem i tiden.”

Fra ordbogen “poetisk:” digterisk, lyrisk, højtflyvende, begejstret, højtsvævende, poesifyldt; romantisk, sværmerisk; skønhedsfyldt, yndefuld”

De tre vinderne vil modtage opmærksomhed via en gave fra ”Smagen af Øen”, og billederne vil blive sat på Energiakademiets hjemmeside og må bruges til udvalgte tryksager. Juryen vil bestå af formand for bestyrelsen for Samsø Energiakademi Eva Ryberg – Fotograf fra Samsø Mogens Laier – Kunstner fra Samsø Pia Stuer.

Venlig hilsen
Samsø Energiakademi ved Jacob Wenzel & Malene Lundén

Flattr this!

Leave a comment

All fields marked (*) are required