Open Close

klimaforandringer set med børn og unges øjne kåres af ministeren.

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 00.26.47

2014_03_14_klimaministeriet_rasmus_helveg_015_copy Skærmbillede 2014-10-29 kl. 00.23.16

Om kampagnen Nyheder fra en varm fremtid
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har i samarbejde med DR udviklet undervisningsmateriale til grundskolen og gymnasieskolen omhandlende journalistik og klimaforandringer.

I forlængelse heraf er kampagnen og skrivekonkurrencen Nyheder fra en varm fremtid blevet lanceret, hvilket har resulteret i bidrag fra børn og unge fra hele landet. Her har eleverne skrevet artikler om klimavenlige løsninger og bæredygtighed, som tager udgangspunkt i deres eget lokalmiljø.

Skolebørn og gymnasielever fra hele landet har i den seneste tid beskæftiget sig med klimaforandringer. Som led i konkurrencen Nyheder fra en varm fremtid har børn og unge fra hele landet skrevet artikler om, hvad de oplever, der gøres i deres lokalområde for at håndtere klimaudfordringerne.

De mange indsendte artikler er blevet bedømt af et dommerpanel bestående af vejrvært og meteorolog Jesper Theilgaard samt Store Nørderne fra Danmarks Radio.

De ti finalister er nu fundet og inviteret til pressemøde i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Pressemødet finder sted i anledning af, at FN’s klimapanel er i København for at færdiggøre en hovedrapport om det globale klimas tilstand.

Under pressemødet har finalisterne mulighed for at stille deres spørgsmål om klimaet direkte til klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, der også vil kåre vinderne (en fra grundskolen og en fra gymnasiet). Præmien er et ophold på Samsø Energiakademi for hele vinderens klasse.

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 00.20.56

Læs alle artiklerne – De 10 bedste er valgt og afsløres på pressemøde imorgen i København.

Kom til pressemøde
Sammen med finalisterne har pressen mulighed for at overvære pressemødet. Her vil både klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, vejrvært og meteorolog Jesper Theilgaard samt finalisterne i skrivekonkurrencen være til stede og sætte fokus på klimaforandringerne, FN’s klimarapport, og hvordan dette optager børn og unge i Danmark. Pressemødet finder sted onsdag den 29. oktober i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet fra klokken 13.30 til 14.30.

Læs mere om kampagnen her

Om FN’s klimarapport
FN’s klimapanel IPCC indsamler den nyeste viden om klimaændringer og med ca. 6 års mellemrum samler de deres viden i en stor rapport, der beskriver omfanget af de klimaforandringer, som verden kan forvente.

Fra d. 27. oktober til 2. november 2014 er DMI og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vært for offentliggørelsen af IPCC’s nyeste hovedrapport om klimaet (den 5. hovedrapport). Det betyder, at 500-600 eksperter fra op til 195 lande vil deltage i færdiggørelsen af rapporten i København.

Flattr this!

Leave a comment

All fields marked (*) are required