Open Close

Energiakademiet udvikler en guide om bæredygtig udvikling lokalt

VELUX FONDEN logo rettet 2

Samsø Energiakademi har afholdt de to første af i alt tre aktionsmøder i et nyt projektforløb, som er iværksat af projektleder Malene Annikki Lundén. Projektet har titlen ”Lokale Pionersamfund – En guide til bæredygtig udvikling lokalt med fokus på software”. Projektet er støttet af Velux-fonden og udvikles i samarbejde med Ålborg Universitet.

Projektet er startet i oktober 2014 med at undersøge data og erfaringer fra samtlige af de lokale aktører, som spillede en afgørende rolle da Samsø blev valgt som Danmarks Vedvarende Energi-Ø (VEØ). Samsø Energiakademi var vært ved aktionsmøde to, som blev afviklet i februar, hvor 13 samsinger, som på forskelligvis var med i opstartsfasen af VEØ i 1997 – 2007, deltog. I løbet af aftenen blev der delt historier og erfaringer fra de 10 år som det tog Samsø at kunne kalde sig VEØ. Data og særlige tilbagespot vil blive en del af den samlede guide som kan dokumentere hvad og hvilke succeser vi har lært af.

På mødet deltog Inge-Dorthe Ellegård Larsen, formand for Palludan-Flak havvindmøllepark:

“Det var jo ikke bare mig, som ikke kunne forudse hvad det egentlig var vi startede. Når vi i dag står på den anden side af et sådant forløb, så er det tydeligt hvor åbent feltet egentlig var; tilbage i 1997 kunne forløbet være gået meget anderledes. Der var ingen garantier, og det kunne jo også være blevet noget halvforkølet noget.”

Når Inge-Dorthe kigger tilbage, er det især opmærksomheden på den samske kultur som var med til at sikre, at VEØ projektet lykkedes på Samsø:

“Det var afgørende, at man meget tidligt i forløbet havde fokus på, at det ikke skulle blive alt for langhåret, men både blev konkret og teknisk. Og kombineret med at der var mange forskellige grupperinger på øen, så var det afgørende, at der blev lagt et stort stykke arbejde i, at finde løsninger som alle kunne bakke op om.”

Formidlingsværktøjer for bæredygtig udvikling lokalt

Målet med projektet ”Lokale Pionersamfund Pionersamfund – En guide til bæredygtig udvikling lokalt med fokus på software” er, at udvikle formidlingsværktøjer for bæredygtig udvikling lokalt, så andre lokalsamfund kan få praktisk glæde af Samsøs erfaringer som modelsamfund. Projektet har et særligt fokus på kulturelle, socioøkonomiske og adfærdsmæssige faktorer – det, som man kunne kalde ”software” i Energiakademiets fortælling tilbage fra 1997.

Med projektet ønsker Energiakademiet at systematisere og kvalificere viden om lokale forandringsprocesser, og koble praktisk og akademisk viden om software-tilgange til bæredygtig udvikling. Materialet bliver tilgængelig i en praktisk og brugbar form på Energiakademiet på Samsø, Aarhus og København, samt online på www.energiinstitutet.dk

Projektet slutter i oktober med lancering af de nye formidlingsværktøjer.

Følg med i projektets udvikling her på siden.

Flattr this!

1 comment

  1. Gitte Just Gitte Just siger:

    RT @EnergiAkademiet: Nyt på (translation available): [:da]Energiakademiet udvikler en guide om bæredygtig … – http://t.co/Cklv8LcWJE ht…

Leave a comment

All fields marked (*) are required