Open Close

Ingeniørforeningen IDA kalder til debat i Danmark via vision 2050

Skærmbillede 2016-01-04 kl. 11.18.38

Dette er IDAs Energivision 2050. Med visionen sætter vi fokus på, hvordan en intelligent integration af el-, varme- og gas- og transportsektorerne kan skabe en robust energiforsyning for Danmark i fremtiden, som er baseret på vedvarende energi.

Link til rapporten
IDAs Energivision er et oplæg til debat. Fordi vi ønsker en debat i Danmark om, hvordan vi når de politiske mål om at gøre os fri af de fossile brændsler. Vi ser samtidig omstillingen af energisystemet som en spændende mulighed for borgere og virksomheder. Med den intelligente forandring af energisystemet skabes også en retning, der kan initiere eksport og arbejdspladser, som kommer os alle til gode.

Skærmbillede 2016-01-04 kl. 11.18.46

Vi har et særligt ansvar for at se på energisystemet ud fra et teknologisk perspektiv. Hvor står vi i dag og hvad kan vi forvente af fremtidens energiteknologier? Fluktuerende produktion af energi fra vind og sol præger allerede nu vores energisystem, og det er en forandring, der er kommet for at blive. Heldigvis kan de intelligente løsninger spille sammen i smarte systemer, der bruger sensorteknologi og automatisering til skabe dynamik mellem produktion og forbrug.

En væsentlig konklusion fra IDAs Energivision er, at vi skal holde op med at tænke i sektorer og begynde at tænke i samspil. Der er en stor fordel at høste, hvis vi tænker det som et samlet system med udveksling mellem sektorer som industri, transport, husholdninger og bygninger. El-baseret energiforbrug skal spille en mere central rolle i fremtidens energiforbrug både hos de enkelte husejere og hos virksomhederne. Vi skal vænne os til at tænke, at det samlede energiforbrug skal falde i Danmark, men at vores elforbrug gerne må stige.

IDAs Energivision 2050 bygger videre på arbejdet i IDAS Klimaplan 2050 (2009) og IDAs Energiplan 2030 (2006). Den er baseret på bidrag og input fra IDAs fagtekniske selskaber samt Aalborg Universitets mangeårige arbejde med energisystemanalyse. Jeg vil gerne sige tak alle, som har bidraget til IDAs Energivision 2050. Jeg håber, den teknologiske stemme må blive et værdifuldt bidrag til diskussionen om, hvordan Danmark udvikler et robust energi-system baseret på vedvarende energi i årene frem mod 2050.

Med venlig hilsen

Frida Frost Formand Ingeniørforeningen IDA

Flattr this!

Leave a comment

All fields marked (*) are required