Open Close

Cirkulær økonomi og samsk viden i bydelsudvikling

Af projektleder Trine Balskilde Stoltenborg
Kategori: Uddannelse

En af de fremherskende bæredygtighedstendenser er cirkulær økonomi, og det er udtryk for en tænkning, som Energiakademiet i adskillige år har været en del af. Derfor er det også naturligt, at Akademiet er med til at udvikle den nye bydel Lisbjerg i Aarhus Kommune i et cirkulært økonomisk perspektiv. Formålet med projektet er, at viden indsamles og inspiration og koncept formidles til offentlige myndigheder, byggesektoren, bygherrer og andre, der med fordel kan tænke cirkulær økonomi ind i deres forretningsmodeller.

circular

Energiakademiet er rådgiver i projektet “Lisbjerg, modelby for cirkulær økonomi”, der er et udviklingsprojekt 2015-2016 under Region Midts Kommunepulje ”Rethink Business – grønne udviklingsprojekter”. Projektpartnerne er Boligforeningen Ringgården, Aarhus Kommune, Samsø Energiakademi og AplusB arkitekt Rie.

Projektgruppen har inviteret NCC, +energi og andre aktører til workshop 12. august 2015, hvor anlæg og drift af boligbebyggeriet gentænkes i cirkulær økonomi-loopene, og cirkulær økonomi tænkes ind i bebyggelses- og bydelsplan samt hverdagslivet der. Formål med workshoppen er i fællesskab at søge optimeringer af Ringgårdens Lisbjerg projekt for derved at øge projektets demonstrationsværdi som eksempel på cirkulær økonomitænkning.
Lær mere om Rethink Business her:

Flattr this!

Leave a comment

All fields marked (*) are required