Open Close

Samsø Energiakademi lukker skoletjenesten

Vi har kunnet tilbyde denne service og undervisning, fordi Energiakademiet har været støttet af ENERGIFONDEN igennem alle syv år. Energifonden er en almennyttig fond og den suverænt største af sin art i Danmark. Energifonden har været en vigtig partner for at Samsø har kunnet fastholde sin position som Danmarks vedvarende energiø. Men Energifonden har besluttet at ændre deres støtteformål, og derfor kan Samsø Energiakademi ikke længere tilbyde gratis undervisning til børn og unge. Vil du vide mere om Energifonden, klik på linket http://energifonden.net/

Energiakademiet har mange mennesker at takke, mange har hjulpet os i de svy år vi har udarbejdet skoletjenesten! Energi Camp og Energi Safari havde ikke stået så solidt i dag, hvis ikke udlejningscyklerne til eleverne kørte og altid virkede, så tak til cykeludlejningen. Rederiet har altid har støttet de skoler der har søgt om fribilletter. Den dynamiske lejerskoleforening har troligt sørget for at vi alle stod på hinandens skuldre som en samlet ø, der leverer kvalitet fra form til indhold og fra kost til logi.

Tak for tilliden og for at inspirere børn og unge inden for vind og sol og biomasse. De unge ambassadører ved nu, at det er forandringens vinde der blæser og at fremtiden kan iværksættes med en solid ressourceplan. Samsø er i dag ikke kun kendt i Danmark for Samsøs tidlige kartofler, men i høj grad også for at være selvforsynende med alternativ energi.

Nu afsluttes et spændende kapitel, og alt dette arbejde med undervisning af børn og unge er blevet samlet i en smuk sløjfe. Igennem anderkendelse af forlaget Hans Reitzels Forlag har redaktørerne Trine Ankerstjerne og professor Steen Brostrøm inviteret os til at skrive et kapitel til den 600 siders nye pædagogiske grundbog ”10 nye perspektiver på pædagogisk arbejde”. Her kommer Energiakademiet med nye bud på hvilke tiltag naturvidenskabsundervisningen kan lære og involvere børn i her og nu. Undervisningen er testet og afprøvet igennem syv år med ca. 9000 børn og unge. Læs kapitlet http://arkiv.energiinstituttet.dk/307/

Energi Camp har givet stor mening og er et solidt fundament at undervise udfra: Samsø som modelsamfund for bæredygtig udvikling i en lavpraktisk kontekst. Det giver håb og tro til alle børn og unge, særligt når de som kommende generation skal føre den grønne udvikling videre i en langt mere usikker verden med ressourceknaphed og globale temperaturstigninger og generelt uforudsigeligt klima. Samsø har vist børn og unge fra hele Danmark, at der er en vej! Se filmen om undervisningen http://vimeo.com/92816765

Flattr this!

Leave a comment

All fields marked (*) are required