Open Close

Tidslinje


1600: Brundby Mølle

Brundby MølleMoellearkivet.dk
Ecomuseum-samso.dk
Vedvarende energianlæg har været anvendt i årtusinder i Danmark. Først i form af bål og ildsteder senere dukkede møllerne op drevet af vand og vind.

Den ældste eksisterende vindmølle på Samsø (og måske i Danmark) er stubmøllen ved Brundby. Møllen blev etableret på Endelave i begyndelsen af 1600-tallet. I 1683 blev den nedtaget, sejlet til Samsø og opført på Dansebjerg syd for Brundby.

I 1817 blev møllen nedtaget igen og flyttet til den nuværende placering på Kolhøj hvor den var i drift indtil 1939. I 1961 blev møllen fredet, renoveret over en årrække og er stadigvæk funktionsdygtig. Siden 1983 har et lokalt møllelav taget hånd om møllen.

I 1899 blev der rejst en ”Hollændermølle” ved Kolby. Denne mølle er ligeledes en ”genbrugsmølle”, idet den oprindeligt var opført ved Hammel i 1859. Møllen blev taget ud af drift i 1948.

Over en årrække blev møllen renoveret og bl.a. beklædt med ”egespåner”. Møllen blev genindviet i 1982 og er stadigvæk funktionsdygtig. Kolby Møllelaug tager sig nu af møllen og holder ofte åbent for gæster i sommerperioden.


Til toppen

1997: Energiplan for Samsø

Original energiplan 1997
Ny energirapport 2007
Brutto energibehov
Varme: 340 TJ/år (baseret på ældre Varmeplan for Samsø. Mere korrekt
opgjort for 1997 var behovet 242 TJ/år.)
El: 230 TJ/år (opgjort i 1997 til 199 TJ/år)
Transport: 310 TJ/år (opgjort efter antal køretøjer. For 1997 opgøres behovet for brændstof ”håndteret”
på øen til 198 TJ/år.)
Med udgangspunkt i ”ENERGI 21”, udskrev regeringen i foråret 1997 en konkurrence om at blive udpeget til Danmarks Vedvarende Energi Ø. I konkurrencen deltog øerne: Læsø, Møn, Samsø, ”Thyholm” og Ærø.
Hver ø fik stillet et beløb til rådighed, så man kunne købe konsulentassistance til udarbejdelse af deres respektive energiplaner. Konsulenter for Samsø var ingeniørfirmaet PlanEnergi og elselskabet ARKE (nu NRGi), der i samarbejde med Kommunen, Landboforeningen og Erhvervsrådet udarbejdede energiplanen for Samsø – der blev fremsendt til Energistyrelsen i juni måned.

Dommerkomitéen var af Energistyrelsen sammensat af en række fageksperter, hhv. eksterne samt fra styrelsen. Henover efteråret vurderede komitéen de 5 indsendte energiplaner ud fra følgende kriterier: VE-ressourcer baseret på velafprøvede teknologier, energibesparelser, begrænsede økonomiske støttekrav, lokalt engagement og drivkraft, gode trafikforbindelser samt basisturisme så projektet kunne fungere som et ”udstillingsvindue”.

Afgørelsen stod mellem Samsø og Ærø, men Samsø blev udpeget som ”Danmarks Vedvarende Energi Ø”, som det blev formuleret af energi- og miljøminister Sven Auken ved udnævnelsen d. 6. november 1997:
”Opløbet har været uhyre tæt, så det har været svært at træffe det endelige valg. Når det blev Samsø, er det bl.a. fordi de har indsendt et overbevisende projektforslag, som bakkes op af alle væsentlige interessegrupper på øen. Der kommer mange turister, og beliggenheden er rigtig lige midt i Danmark. Alt taler for, at vi på Samsø kan skabe et markant internationalt demonstrationsprojekt og et udstillingsvindue for dansk energiteknologi”.


Til toppen

1997: Energiforening

Søren HermansenEnergikontoret
Energitjenesten

Energiplanen for Samsø indgik i en konkurrence med 4 andre øer. Det betød at projektgruppen på Samsø måtte ”holde kortene tæt til kroppen”. Flere borgere på Samsø udtrykte at der manglede direkte borgerindflydelse, men projektgruppen henviste til konkurrenceelementet samt den snævre tidshorisont (1½ måned) til udarbejdelse af energiplanen. Uanset at det endnu ikke var afgjort hvilken ø der ville vinde blev det i juli måned 1997 beslutte at stifte foreningen ”Samsø Energi- og Miljøkontor” (SEMK).

Foreningens bestyrelse åbnede et kontor til vejledning af borgere der var interesseret i energibesparelser og vedvarende energi. Efter Samsø var udpeget til Danmarks Vedvarende Energi Ø besluttede Energistyrelsen, at yde økonomisk støtte til SEMK. Foreningen fik herefter mulighed for at åbne et professionelt kontor med en ansat energivejleder – det skete i februar 1998.

Den økonomiske støtte til SEMK fra Energistyrelsen ophørte i 2002, hvorefter sekretariatets funktioner og økonomi blev omlagt og baseret bl.a. på projektarbejder og konsulentfunktioner.

Fra april 2005 ydes der fra ”Elsektorens – Elsparepulje” økonomisk tilskud til SEMK med flere Energikontorer. Ordningen finansieres fra ”Elsektorens Esparepulje”. Energitjenesten arbejder med 4 områder: Spørg om energi, Skolernes EnergiForum, Håndværkernes EnergiForum og Grønne Diplomer.

I februar måned 1998 stiftede Kommunen, Erhvervsrådet, Landboforeningen og SEMK Samsø Energiselskab (SE). Selskabets repræsentantskab bestod af 13 medlemmer, 3 udpeget af de førstnævnte organisationer og 4 udpeget af SEMK.

Af Energiselskabets vedtægtsformål fremgik det bl.a., ” at selskabet er stiftet …. med det formål, at virke for gennemførelse af projektet ”Samsø – Vedvarende Energi Ø””. Selskabets rolle blev bl.a. at udvikle og realisere projekter i samarbejde med Energistyrelsen og forskellige andre organisationer. Baseret på tilskud og indtægter fra projektarbejder åbnede Energiselskabet i april 1998 et sekretariat med 2 ansatte. På grund ændrede politisk-økonomiske forhold, standsede ES sine aktiviteter i juni 2005.

SEMK og SE samarbejdede stort set om alle energiprojekterne på Samsø og de 2 organisationers sekretariater flyttede sammen i år 2000.


Til toppen

1997: VEØ

Moellearkivet.dk
Ecomuseum-samso.dk
Initiativet til ansøgning om forprojektet blev taget af formanden for Erhvervsrådet smedemester Bent Schaloffsky fra Ballen Maskinfabrik A/S.
For at sikre en politisk og erhvervsmæssig opbakning til projektet blev ideen til at ansøge om at blive VE-Ø forelagt i Erhvervsrådet, i Landboforeningen og i Kommunalbestyrelsen, som alle sluttede op omkring planen. De tre organisationer udvalgte hver to repræsentanter til styregruppen for projektet.

Samsø blev udpeget som ”Danmarks Vedvarende Energi Ø” af Sven Auken d. 6. november 1997


Til toppen

1998: Første møller

Højde på møller (til nacelle): 50 m.
Højde på møller (til vingetop): 77 m.
Min. pris de første 12.000 fuldlasttimer (ca. 5 år) 60 øre/kWh
Min. pris indtil møllen er 10 år 43 øre/kWh
Landvindmøller
Jørgen Tranbergs mølle
Dansk vindmølleforening
Vindmølleindustrien
Målsætningen i Energiplanen for Samsø var, at ca. 75 % af øens fremtidige elforbrug skulle dækkes af landplacerede vindmøller, det resterende forbrug skulle dækkes af solceller og specielt biogasanlæg.

Planarbejdet
I forbindelse med opfyldelsen af denne målsætning udarbejdede Samsø Kommune og Århus Amt i 1998 et debatoplæg med prioriterede og alternative opstillingsområder for 15 nye vindmøller, hver med en effekt på 750 kW. Udover naturhensyn, tog opstillingsområderne udgangspunkt i forslag og ønsker fra ca. 25 landmænd.

Det viste sig at være vanskeligt at efterkomme 75% målet med hensyn til elproduktion fra vindmøller, idet flere af de udpegede placeringer ikke kunne anvendes uden at møde lokal modstand. Problemet blev løst ved at Århus Amt brød sin hidtidige praksis med kun at give tilladelse til en møllehøjde på op til 60 meter. Amtet godkendte i stedet opførelsen af 11 stk. 1 MW møller med en totalhøjde på 77 meter.

Planlægningsarbejdet strakte sig over ca. 2 år og resulterede i vedtagelse af et Regionplantillæg nr. 4, hhv. Kommuneplantillæg nr. 3 om ”Vindmøller på Samsø” i efteråret 1999. Plantillæggene udpegede 3 områder, hvor der kunne rejses hhv. tre, fem og tre vindmøller. Forud var gået interne diskutioner, udkast til plantillæg, offentlige møder og offentlighedsfaser. To placeringsforslag blev undervejs taget af bordet på grund lokale protester, men i december ’99 blev der skrevet kontrakter mellem BONUS, ni landmænd og et andelsselskab (ejer af 2 møller).


Til toppen

1998: Energimesse


Henover sommeren 1998 foregik en diskussion mellem øens håndværkere, banker og energiorganisationerne om, hvorledes man kunne starte promoveringen af energibesparelser og vedvarende energi.

Øens smede- og VVS-virksomheder pressede på for at gennemføre en ”Energimesse”, hvilket blev besluttet. En lokal arrangør af større udenøs Messer påtog sig det praktiske arrangement inkl. et udgiftsbudgettet, der blev accepteret af projektgruppen.

Udover de lokale udstillere, deltog Energistyrelsen, Statens Prøvestationer for vedvarende energianlæg, Elselskabet ARKE og mange flere i Energimessen – i alt 30 indenøs- og 24 udenøs virksomheder deltog.

Messen blev afholdt en week-end i oktober 1998, i forbindelse med skolernes efterårsferie. Der var fri entré, udgifterne blev afholdt via standleje og sponsorater. 1600 gæster besøgte messen. Med et indbyggertal på godt 4000 vurderes det som en succes.

Energimessen var en god kick-start for VEØ-projektet. Specielt smede- og VVS-virksomhederne gav efterfølgende udtryk for, at kontakterne på messen har afstedkommet køb og etablering af en del biokedler, solvarme- og varmepumpeanlæg på Samsø.


Til toppen

1999: Ø-samarbejde

El Hierro
Målsætningen i Energiplanen for Samsø var, at ca. 75 % af øens fremtidige elforbrug skulle dækkes af landplacerede vindmøller, det resterende forbrug skulle dækkes af solceller og specielt biogasanlæg.

Planarbejdet
I forbindelse med opfyldelsen af denne målsætning udarbejdede Samsø Kommune og Århus Amt i 1998 et debatoplæg med prioriterede og alternative opstillingsområder for 15 nye vindmøller, hver med en effekt på 750 kW. Udover naturhensyn, tog opstillingsområderne udgangspunkt i forslag og ønsker fra ca. 25 landmænd.

Det viste sig at være vanskeligt at efterkomme 75% målet med hensyn til elproduktion fra vindmøller, idet flere af de udpegede placeringer ikke kunne anvendes uden at møde lokal modstand. Problemet blev løst ved at Århus Amt brød sin hidtidige praksis med kun at give tilladelse til en møllehøjde på op til 60 meter. Amtet godkendte i stedet opførelsen af 11 stk. 1 MW møller med en totalhøjde på 77 meter.

Planlægningsarbejdet strakte sig over ca. 2 år og resulterede i vedtagelse af et Regionplantillæg nr. 4, hhv. Kommuneplantillæg nr. 3 om ”Vindmøller på Samsø” i efteråret 1999. Plantillæggene udpegede 3 områder, hvor der kunne rejses hhv. tre, fem og tre vindmøller. Forud var gået interne diskutioner, udkast til plantillæg, offentlige møder og offentlighedsfaser. To placeringsforslag blev undervejs taget af bordet på grund lokale protester, men i december ’99 blev der skrevet kontrakter mellem BONUS, ni landmænd og et andelsselskab (ejer af 2 møller).


Til toppen

1999: El biler

Samsø Kommune leasede i 1999 på eget initiativ 4 Citroën Berlingo elbiler til kommunens hjemmepleje og som supplement 3 benzindrevne biler. På grund af en række forskellige omstændigheder (nævnt nedenfor) måtte man desværre opgive leasingen af de 4 elbiler:

  • Serviceringen fra bilforhandleren, der var bosat i Jylland, virkede ikke optimalt. Det var specielt batterierne der voldte problemer og ofte manglede man en af bilerne på grund af servicering.
  • De 12 sygeplejerske der anvendte bilerne anvendte forskellige ”kørselsteknikker” og var ofte stressede ved nødudkald, hvor man skal hurtigt frem.

Efter knapt 3 år valgte man derfor at opgive forsøget med elbiler. Målinger på elforbruget til bilerne viste sig at være 3 km/kWh, hvilket svarer til ca. 1,40 kr./km.

I efteråret 2006 overtog Energiakademiet en Citroën Saxo elbil fra Århus Amt. Bortset fra en enkelt banal fejl, med en løs elforbindelse, kører denne bil uden problemer.


Til toppen

1999: Varmekampagne

Det er også i dag gratis at få en energivejleder ud til dit hus for at lave et energitjek.
Energitjek
Med støtte fra EU’s ALTENER program og Energistyrelsen gennemførte energiorganisationerne to forårskampagner for vedvarende energianlæg og energibesparelser udenfor de områder der var planlagt fjernvarmeforsynede.

Området omfattede ca. 850 helårsboliger og ca. 750 fritidsboliger. Fritidsboliger er for en stor del egentlige sommerhuse, men der findes også mange fritidsboliger i landdistrikterne i øvrigt og i landsbyerne. Der er kun bopælspligt i Tranebjerg og Onsbjerg.

Kampagnerne bestod af en besøgsdag hos forbrugere der kunne fremvise deres solvarme, varmepumpe eller biomasseanlæg og fortælle om deres erfaringer med anlægget. På besøgsdagen var der samtidig en udstilling af vedvarende energianlæg hvor fagfolk og eksperter kunne svare på spørgsmål af teknisk, økonomisk og tilskudsmæssig karakter. Endelig kunne borgerne bestille et gratis konsulentbesøg af en VE-konsulent, der ved besøget kunne diskutere den rigtige energiløsning for de respektive boliger, samt økonomiske forhold i den forbindelse. De 2 VE-konsulenter besøgte 28 familier i 1999 og 46 familier i 2000. Ca. 25 % af de besøgte har etableret solvarme efter et konsulentbesøg, enten i samme år eller i det efterfølgende år. I alt blev der etableret 59 anlæg fra 1998 – august 2000, fordelt med 15, 25 og 19 pr. år. I år 2000- kampagnen blev der fremsendt en speciel folder til de egentlige sommerhuse. Det medførte dog kun to konsulentbesøg og ingen realiserede anlæg.


Til toppen

1999: Biomasse på Samsø

Biomasse er et samlet udtryk for organiske materialer og produkter af organiske oprindelse.

Samsø er en landbrugs-ø med et stort areal til dyrkning af især specialafgrøder som kartofler, kål, løg og andre grøntsager. Der er i produktionen en stor produktion af grønt affald som kan anvendes til energiformål. Desuden giver kornproduktionen en anseelig mængde halm der på Samsø ikke har et direkte formål og som derfor også kan anvendes til energiformål – fortrinsvis opvarmning. Skovdrift findes i mindre målestok, dog nok til at forsyne Nordby- Mårup Fjenvarme med træflis.

For at få et overblik over hvilke ressourcer der var tilgængelige på Samsø blev der i 1999 i samarbejde med PlanEnergi udarbejdet en komplet biomasse analyse for hele Samsø. Spørgeskemaer kom ud til samtlige landmænd og der blev beregnet hvilke mængder af diverse kilder der kunne anvendes til energiformål.


Til toppen

2000: 11 Vindmøller

Højde på møller (til nacelle): 50 m.
Højde på møller (til vingetop): 77 m.
Min. pris de første 12.000 fuldlasttimer (ca. 5 år) 60 øre/kWh
Min. pris indtil møllen er 10 år 43 øre/kWh
Landvindmøller
Jørgen Tranbergs mølle
Dansk vindmølleforening
Vindmølleindustrien
I marts 2000 blev de 3 møller ved Tanderup etableret. De 3 møller ved Permelille og de 5 på Brundby Mark blev rejst i august samme år. Hver mølle producerer nok elektricitet til 630 normale husstande og de 11 møller tilsammen producerer mere elektricitet end øens samlede forbrug. Via transformatorstationen i Vadstrup er møllerne tilsluttet elnettet i Jylland og sender således ren el til fastlandet, når de producerer mere end Samsø selv kan forbruge. Samme kabel sender el til øen, når det ikke blæser, men netto produceres der mere el, end der forbruges på øen.

Den samlede produktion for de 11 vindmøller er omkring 28.000 MWh i et gennemsnitsår. Samtidig med etableringen af de store møller blev der nedtaget 5 mindre møller på sydøen, med en samlet effekt på 0,445 MW.

Afregning
Ejerne af 1 MW møllerne var de første 12.000 fuldlasttimer (ca. 5 år) garanteret en mindstepris på 60 øre/kWh. Herefter er der en garanteret mindstepris på 43 øre/kWh indtil møllen er 10 år, hvorefter elproduktionen sælges til normal udbudspris på elmarkedet.

Ejerskab
Den samlede investering for de 11 vindmøller var på 66 mio. kr. De ni af vindmøllerne ejes af landmænd. De to øvrige vindmøller er ejet af et lokalt vindmøllelaug. Disse møller er delt i ca. 5.400 andele, der fordeler sig på 450 personer.

Milepæle:

  • Dec 1998: Århus Amt og Samsø Kommune udsender ”Placeringsforslag for 15 vindmøller”.
  • Maj 1999: Århus Amt og Samsø Kommune udsender ”Forslag til hhv. Region- og Kommuneplantillæg for 11 vindmøller”.
  • Okt. 1999: Århus Amt udsender ”Tillæg nr. 4 til Regionplan 1997, Vindmøller på Samsø”.
  • Okt. 1999: Samsø Kommune udsender ”Kommuneplantillæg nr. 3, Vindmøller på Samsø”.
  • Dec. 1999: Der underskrives kontrakter for de elve 1 MW BONUS møller.
  • År 2000: 1 MW møllerne rejses i marts og august måneder.
  • År 2001: Samsøs elforbrug produceres udelukkende fra vindmøller.

Til toppen

2000: EXPO 2000

Expo2000.deVerdensudstillingen i år 2000 blev specielt markeret. 170 lande præsenterede deres visioner om temaet “Menneske – Natur – Teknik”. Samsø deltagog i de danske pavilloner med VE-Ø temaet. Udover Energistyrelsen og Energiselskabet, deltog også Turistforeningen og Kommunen i projektet. Verdensudstillingen åbnede 1. juni og sluttede 5 måneder senere – d. 31. oktober. 40 mio. besøgende forventedes at besøge Expo og et opbud af 30.000 mediefolk.


Til toppen

2000: EU Award

Verdensudstillingen i år 2000 blev specielt markeret. 170 lande præsenterede deres visioner om temaet “Menneske – Natur – Teknik”. Samsø deltagog i de danske pavilloner med VE-Ø temaet. Udover Energistyrelsen og Energiselskabet, deltog også Turistforeningen og Kommunen i projektet. Verdensudstillingen åbnede 1. juni og sluttede 5 måneder senere – d. 31. oktober. 40 mio. besøgende forventedes at besøge Expo og et opbud af 30.000 mediefolk.


Til toppen

2001: Lossepladsgas

Et ressource område er affald. Samsø har en gammel afsluttet losseplads der er overdækket med jord. Gammelt affald består af en del organisk affald. Når der er lukket for ilttilførsel sker der en anerobisk nedbrydning. Bakterier der arbejder uden ilt producerer methan som affaldsstof. Denne methan produceres løbende og kan med simple teknikker suges ud af lossepladsen og anvendes til energiformål.

Ejerskab
Lossepladsen ejes af landmand Erik Andersen. Der blev stiftet et ejerlaug som har til hensigt at etablere ejerselskabet Samsø Deponigas og et gasanlæg.

I samarbejde med Viborg Deponigas blev der i 2001 etableret et lossepladsanlæg ved Pillemark losseplads. Sugestudser blev banket ned i affaldet og et slange system samlede gassen som blev suget frem til et gas generatoranlæg som producerer strøm. Anlægget har en kapacitet på 15 kW
Elproduktion fra lossepladsanlæg er sikret en 10 årig fastprisaftale på 60 øre/kWh
Anlægget er ikke i kontinunerlig drift.


Til toppen

2002: Nordby/Mårup

Ejerskab: NRGi varme
Tilsluttede: 190 husstande (heraf 2 skoler og 1 storforbrugende virksomhed)
2500 m2 solvarme med en kapacitet på 1,6 MW og 800 m3 lagertank.
900 kW flisstoker med røgvaskeranlæg m. varmegenvinding.
Forbrug ca. 1350 tons flis/år. Produktion ca 7000 MWh/år
Anlægs pris 21,8 mio. kroner. Tilskud Statens barmarkspulje, 8,2 mio. kroner.
Et samarbejde etableres mellem elselskabet NRGi og Samsø Ve-Ø om at opføre et fjernvarmeværk i Nordby/ Mårup.
Borgerne inddrages ved borgermøder der afholdes for at informere og etablere en lokal arbejdsgruppe.

Milepæl
Der opnåes tilskud fra Barmarkspuljen som er en pulje der administreres af Energistyrelsen med henblik på at udvikle decentrale vedvarende energianlæg.

Med Forstander Jørgen Hald fra NordSamsø Efterskole som formand for den lokale arbejdsgruppe, findes mere end de krævede 70% tilslutning fra beboerne. Dermed er vejen banet for et anlæg.
Forbrugsporfilen for området indikerer at der på grund af turisme er et forholdsmæssigt stort sommerforbrug. Det betyder at et solvarmeanlæg medregnes i projektet.


Til toppen

2002: Solpris

Eurosolar.comSamsø Vedvarende Energi-Ø og de 2 gennemgående personer Åge Johnsen Nielsen og Søren Hermansen tildeltes den danske Eurosolarpris. Dermed indstilles man til den Europæiske pris og den blev givet samme år. Eurosolar er en organisation der støtter bæredygtig udvikling. Oprindeligt initieret af Herman Scherer, forfatter til en bog om den solare verdensøkonomi.


Til toppen

2003: Onsbjerg Varmeværk

Ejerskab: Kremmer Jensen Varmeforsyning APS
Effekt: 800 kW halmstoker
Forbrug: ca. 600 tons halm/år
Entreprenør Arne Kremmer Jensen tilbyder sammen med Samsø Energi-Ø at forsyne Onsbjerg by med fjernvarme. Med erfaring fra Tranebjerg og Nordby / Mårup kan entreprenøren selv udføre anlægsarbejdet. En arbejdsgruppe etableres og de nødvendige 70% tilslutning opnåes således barmarkspuljen yder tilskud til etablering.
75 husstande skriver kontrakt. Placering diskutteres. Der er røggener og kirke nærhed der skal afklares. Et samarbejde med Lokalkommiteen for Danmarks Naturfredningsforening etableres. Visualisering og borgermøder afgør endeligt en placering.


Til toppen

2003: Rapsolie

Rapspresse producerer 10 l/time.
3 kg rapsfrø giver 1 l olie.
Der er i 2008 3 oliepresseranlæg.
Læs om Erik Koch Andersens rapstraktor
Som alternativ til fossilt brændstof iværksættes et rapsolieprojekt. Den lokale vindmøllefond der administreres af VE-Ø organisationerne indkøber og etablerer i samarbejde med 3 økologiske landmænd en rapspresse der skal producere planteolie til transport. Den første traktor ombygges til planteolie.


Til toppen

2003: Havvindmøller

Årlig produktion:
77.500 MWh (280 TJ)
Højde (til nacelle): 63 m.
Højde (til vingetop): 103 m.
Billedserie
Satellitkort
Produktion lige nu
Jørgen Tranberg
I 2003 stod 10 havvindmøller færdige syd for Samsø. Møllerne producerer hvert år mere energi, end øen bruger på Transport incl. de tre færger.

Hver mølle kostede 25 millioner (apx. 3,3 million euro). Samsø kommune købte fem af hav-møllerne – en investering på 125 millioner. I den forbindelse blev det aftalt at overskuddet fra hav-vindmøllerne skulle bindes til nye energi-projekter, hvilket blandt andet har betydet et tilskud på 5 millioner kroner til Samsø Energiakademi.


Til toppen

2003: Ærø og Læsø

Ø-samarbejde mellem de 3 selvstændige ø- kommuner. Samarbejdet er financieret af paragraf 5 midler/landdistriktspuljen. Formålet er at styrke erfaringsudveksling og iværksættelse af nye energiprojekter.


Til toppen

2003: EU Altener 2

Om Alterner programmetAlterner er et EU program der fokuserer på arbejdsområder indenfor information og energiudvikling. Samsø arbejder sammen med Sardinien, Gotland, Sicilien og Kreta.

Der udsendes en DVD, “European Renewable Energy Islands”, med et adsnit om de enkelte øer.


Til toppen

2003: Energitjek i det åbne land

Du kan også i dag få et gratis energitjek.
Se her hvordan
I 2003 gennemførte man på Samsø et projekt målrettet de husstande, der ikke kunne tilkobles fjernvarme.

Projektet formål var:
Realisering af energibesparelser og vedvarende energianlæg i mindre landsbyer på Samsø.

Udover energitemaet var det et formål, at fokusere på serviceområderne: transport, affald, det
sociale og kulturelle, børn og ældre.

Gennemførelsen af projektet blev overdraget til Samsø Energiselskab og projektets ”markarbejde”
blev gennemført i perioden november 2003 – juni 2005 af Søren Hermansen, Samsø Energi- og
Miljøkontor samt Jens Peter Nielsen og Aage Johnsen Nielsen (projektkoordinator) fra Samsø
Energiselskab.


Til toppen

2004: Ballen/Brundby fjernvarmeværk

Værkets hjemmesideFjernvarmeværket mellem Brundby og Ballen er 100 procent ejet af forbrugerne i et et andelsselskab.

Værket fyrer med halm, som leveres af samske landmænd på fem-årige kontrakter. Halmen hakkes i småstykker og pustes automatisk ind i ovnen, som brænder halmen og varmer vand op. Vandet sendes i fjernvarmerør ud til de enkelte huse i de to byer.

Der er ca. 200 tilsluttede fjernvarmeværket.


Til toppen

2004: Vindmølleprisen

Om udnævnelsen (pdf)Samsø Kommune tildeles årets vindmøllepris fra Danmarks Vindmølleforening. Prisen gives for en enestående kommunal indsats for vindkraft.


Til toppen

2004: Miljø- og Energipris

Samsø tildeles Dansk Håndværk og Industris årspris. Prisen gives for den særlige faglige indsats der er gjort på Samsø for industri- og håndværk.


Til toppen

2005: EU-energikontor

I samarbejde med Århus Amt, EU Save program, Samsø Havvind og Erhvervs og Byggestyrelsen etableres et regionalt energikontor på Samsø. ” Samsø Energy Agency”

Formål:
Der skal regionalt arbejdes med brintudvikling til transport, energibesparelser og lokalt med etablering af Energiakademi på Samsø.


Til toppen

2006: Connie Hedegård

Klima – og Energiminister Connie Hedegaard besøger Samsø Energiakademi.


Til toppen

2007: Åbning af Samsø Energiakademi

Akademiet har 100 m2 solceller på taget, som producerer størstedelen af husets strømforbrug.Samsø åbnede officielt dørenen for offentligheden d. 11. maj 2007.

Akademiet fungerer som center og udstilling for vedvarende energi og energibesparelser i Danmark. I sommermånederne har akademiet åbent for turister, som kan en udstilling om arbejdet med at gøre øen selvforsynende med energi.

Energiakademiet huser også Energitjenesten Samsø, hvor øens beboere gratis kan få gode råd, når de ønsker at isolere eller udskifte oliefyret. Desuden arrangerer Akademiet udstillinger, workshops og firmaarrangementer, når mere end 4000 politikere, journalister og skoleelever fra hele verden hvert år besøger Samsø for at se den vedvarende energi ø og lære af vores erfaringer.


Til toppen

Flattr this!