Open Close

Vedvarende Energi-Ø

Kort over vedvarende energi på Samsø


Klik for at se et interaktivt kort over vedvarende energi på Samsø.

Til toppen

100 % på 10 år – Fra 1997-2007 (tilbageblik)

Historien bag
Læs: tiårsplan.pdf
Læs: Evaluering af tiårsplan (engelsk)

Samsø startede i 1998 med at oplyse borgerne på øen om Energi-Ø projektets muligheder. Der lå en 10 års plan og den skulle bruges som drejebog for projektet.

Der skulle etableres 11MW vindkraft for at gøre øen selvforsynende med el. I 1999 påbegyndtes etableringen af 11 møller på hver 1 MW kapacitet. Møllerne ejes af  et vindmøllelaug og individuelle private ejere.

På varmeforsyningsområdet skulle 60 % af boligerne på Samsø have fjernvarme og de sidste 40 % individuelle forsyningsanlæg. Der blev afholdt borgermøder og etableret arbejdsgrupper for at få den bredest mulige folkelige opbakning til projektet. Nordby/ Mårup blev en realitet i 2002 og derefter kom Onsbjerg og endelig Brundby/ Ballen i 2005.

Huse uden for fjernvarmeområderne blev tilbudt forskellige muligheder. De kunne få et energitjek for at få afdækket hvilke muligheder der fandtes for at konvertere til vedvarende energi og hvordan man kunne spare på energien ved efterisolering og udskiftning af vinduer og indkøb af A mærkede elapparater. Der var indtil 2002 tilskud til biomasse, sol og varmepumpeanlæg, hvilket fik mange til at skifte oliefyret og el radiatorerne ud.

Der blev fra 1998 arbejdet på mindre feltprojekter for at finde ud af om vi kunne lave biogas, lossepladsgas og rapsolie til transport. I samme periode er der etableret 7 husstandsmøller og 3 solcelleanlæg

I 2002 påbegyndtes etablering af 10 havvindmøller. Det største projekt i VE-Ø udviklingen.

Møllerne skulle etableres som en kompensation for CO2 udledning fra transportsektoren og dække transport-energiforbruget. Indtil videre er der ikke teknologiske løsninger på området der kan erstatte alle de nuværende køretøjer.

Samsø Energiakademi blev bygget i 2006 og åbnet for besøgende i 2007

Til toppen

Status og fremtid

Status og fremtid

Der er opnået 100% selvforsyning af el fra vindmøller og ca. 70 % af varmeforbruget. Endelig er der kompenseret for hele transportforbruget ved havvindmøllernes elproduktion.

Der er planer om at få etableret et fælles gårdbiogasanlæg for at afgasse gylle fra gårde med stort dyrehold. Gassen skal bruges til elproduktion og varme. De manglende 30 % af varmeforbrugerne skal nås ved kampagner og nye varmeværker og individuelle løsninger. Varmepumper er nu interessante fordi vi har en stor elproduktion.

Transporten kan forsynes med rapsolie til dieselkøretøjer og benzinbilerne kan bruge bioethanol eller konverteres til brint og el. Vi venter bare på et teknologisk gennembrud og lavere priser.

Energiakademiet tilbyder kurser og workshops om emnerne og vil fortsat være vært for interesserede besøgende.

Til toppen

Ejerformer: Fælles, privat eller selskab

Ejerformer

Varmepriser:Tranebjerg – kommercielt:Årlig fast afgift: kr. 2.695Pris pr. MW:  kr.    772 Norby/Mårup – kommercielt:Årlig fast afgift: kr. 2.564Pris pr. MW:  kr.    688 Ballen/Brundby – forbrugerejet:Årlig fast afgift: kr. 2.500Pris pr. MW:  kr.    675 Onsbjerg – anpartsselskab:Årlig fast afgift: kr. 2.600Pris pr. MW:  kr.    665

Samsøs fjernvarmeværker og vindmøller har mange forskellige ejerformer. Fra kommunalt ejede vindmøller og kommercielle fjernvarmeværker til privatejede vindmøller og andelsbaserede fjernvarmeværker.

Vindmøller og fjernvarmeværker på Samsø er organiseret på mange med mange forskellige ejerformer. Det har ikke været et mål at have forskellige ejerformer fra starten, men de praktiske muligheder ved de forskellige projekter har gjort, at vi i dag har mange forskellige ejerformer på de vedvarende energiinstallationer. Eksempelvis kan man i dag se tre næsten identiske halmbaserede fjernvarmeværker, hvor den ene er ejet af NRGi, det andet er ejet af en privat entreprenør og det sidste er opdelt i andele og ejet af forbrugerne selv.

Hvem ejer vindmøllerne?

Samsøs vindmøller har flere forskellige ejerformer. Fem af de store havvindmøller er ejet af Samsø kommune, som i øvrigt har vedtaget, at alt overskud fra møllerne skal gå til fremtidige energiprojekter. Tre af havvindmøller er ejet af private investorer – typisk er  nogle af Samsøs landmænd gået sammen om at købe en af disse tre havvindmøller. De sidste to havvindmøller er fordelt på mange andele, som er solgt til private investorer. Den ene gennem interessantskabet Paludans Flak Havvind I/S og den anden gennem investeringsselskabet I/S Difko Samsø I.

Halm, flis og sol med forskellige ejerformer

Fjernvarmeværkerne på Samsø findes også med forskellige ejerformer. Elforsyningsselskabet NRGi ejer og driver halmværket i Tranebjerg og solvarme/flisværket i Nordby/Mårup på almindelig kommerciel basis. Halmværket i Ballen/Brundby er et andelsværk ejet af forbrugerne selv. Alle forbrugere har mulighed for at stille op til bestyrelsen og dermed få indflydelse på driften af værket. Værket i Onsbjerg er organiseret til et anpartsselskab ejet af den lokale entreprenør Brdr. Kremmer Jensen. I bestyrelsen sidder to repræsentanter fra forbrugerne og en fra kommunen. Hertil kommer en række mindre såkaldte nabo-fjernvarmeværker blandt andet halmfyr på Samsø efterskole og Brattingsborg gods samt et pillefyr på Samsø Asylcenter.

Til toppen

Fjernvarme-organisering

Fjernvarme-organisering

NRGi organiserer deres fjernvarmeanlæg efter et fast koncept. I samarbejde med en lokal interessegruppe informeres om muligheder for fjernvarme. Der rettes endvidere direkte henvendelser til varmebrugerne. Disse kan forhåndstilmelde sig for tilkobling til en kommende fjernvarmeforsyning. Det koster 100 kr.

Hovedargumenterne for tilslutning til fjernvarme er forbedrede miljøforhold samt lettere drift i forhold til individuel varmeforsyning. Der er normalt også tale om besparelser på varmeregningen.

Skitseprojektering sker først, når ca. 70 % af de forbrugere, der anvender oliefyr, forhåndstilmelder sig. En skitseprojektering danner grundlag for kommunalt garanterede lån.

Hertil kommer ansøgning om anlægstilskud fra Energistyrelsen. Hvis disse forhold afklares tilfredsstillende, og hvis detailprojektering og en licitation falder tilfredsstillende ud, gennemføres projektet.

I gennemførelsesfasen inddrages også elvarmeforbrugere. Disse får økonomisk støtte fra Elspare-fonden ved en konvertering til fjernvarme.

NRGi tilbyder desuden forbrugere, som ikke har forhåndstilmeldt sig, at de kan komme med for kr. 100, så længe rørarbejdet i vejen ikke er færdiggjort.

Til toppen

Pillefyr, solvarme og varmepumper

solvarme

Der er i dag anslået 300 husstande i det åbne land på Samsø, som selv har investeret i vedvarende varmesystemer. Nogle har fået solfangere på taget, der laver varmt vand og supplerer  opvarmningen af huset. Andre har udskiftet oliefyret med et pillefyr, en masseovn eller et andet biomassefyr. Og sidst har nogen fået installeret de stadigt mere populære varmepumper – enten som jordvarme eller luft-til-luft varmepumpe.

På hele øen er der ca. 1.200 helårsboliger i det åbne land, som ikke kan blive tilsluttet de nuværende fjernvarmeværker og 25 procent af disse boliger har altså en vedvarende energiforsyning.

For huse med oliefyr, er det både økonomisk og miljørigtigt at udskifte oliefyret med en vedvarende løsning. På Samsø Energi- og Miljøkontor kan Samsøs borgere få lavet et gratis energitjek af huset, hvor der bliver givet forslag til isolering og nye varmekilder.

Samsøs håndværkere er ambassadører

Mange af øens vvs-virksomheder er aktive forhandlere af solvarmeanlæg, pillefyr, varmepumper og andre vedvarende varmeløsninger. Samsø Energi- og Miljøkontor har et tæt samarbejde med øens håndværkere og afholder blandt andet kurser, hvor de kan blive opdateret med nyeste viden.

Dette samarbejde er yderst vigtigt i arbejdet med at omlægge varmeforsyningen til vedvarende energi. Det er nemlig ofte vvs-manden, der bliver ringet til først, når en borger skal have udskiftet oliefyret. I gamle dage ville en skeptisk vvs-mand kun anbefale et nyt oliefyr, når det gamle skulle skiftes ud. I dag kan samske vvs-firmaer give en professionel rådgivning i alt fra pillefyr og brændeovne til jordvarmeanlæg og solfangere. Én af virksomhederne producerer også selv solvarmeanlæg i samarbejde med en solvarmeproducent på Sjælland. Også forsyningsvirksomheden NRGi tilbyder forskellige løsninger inden for energibesparelser og vedvarende energianlæg.

Billige træpiller eller lette varmepumper

Forbrugerne vil naturligt nok primært fokusere på de økonomiske forhold, men også andre forhold spiller ind, når man skal beslutte sig for at konvertere til vedvarende energi.

Miljøgevinsten er et væsentligt incitament for mange, men også drift og vedligeholdelse er en væsentlig faktor. Det gælder for eksempel anvendelse af træpillekedler, hvor rensning, indstilling af automatik og påfyldning af brændsel kan være svært at overskue. Varmepumper er lidt dyrere i drift end eksempelvis træpiller, men til gengæld har de endnu mindre vedligeholdelse end et oliefyr, da der jo ikke skal fyldes olie på.

Til toppen

Flattr this!

  1. Line Sara Heiberg siger:

    Hej. Det kunne være vildt interessant at få nærmere oplysninger om hvad de diverse energibesparende ting rent faktisk er – som f.eks. en varmepumpe, og hvordan den fungerer. Generelt bare mere uddybende faktorer om tingene.

  2. Hej. Det kunne også være interessant at se hvordan solceller er udbredt – der er sket meget på det seneste og mange solcelleanlæg er opstillet. Det må fylde meget efterhånden, så omfanget kunne være rigtigt interessant at se. Jeg har siden http://www.solcellepriser.dk, her er i meget velkomne til at søge inspiration og evt. kontakte mig hvis i gerne vil have yderligere oplysninger.

  3. Christian møller siger:

    Hej. jeg undrer mig over hvor mange penge det kostede for den enkelte borger da hele samsøs projekt startede. og om de penge der blev brugt om de er blevet tjent ind igen hos den enkelte borger