Open Close

Søren Stensgaard og de soldrevne elbiler – Sådan er Samsøs beboere bæredygtige i hverdagen:

Søren Stensgaard er bosat i Tranebjerg med sin kone og deres fire børn. Igennem hele hans opvækst blev sommerferierne brugt på Samsø med hans familie og for ti år siden blev livet på Samsø permanent. Søren arbejder som teknisk forvaltningschef i Samsø Kommune. 

Kommunen har elektriske biler, der kører på energien fra solceller. Bilerne deles via et online lejesystem, og kommunens ansatte bruger dem i hjemmeplejen, men også til transport in- og eksternt på øen. Bilerne tager cirka 2 timer at oplade.

Solcellerne på kommunens tag genererer ikke bare energi til bilerne, men også til selve den kommunale bygning.

”Vi håber i nærmeste fremtid at kunne få endnu flere solceller på taget”, lyder det fra Søren Stensgaard, der samtidig understreger, hvor vigtigt det er, at kommunen går med i den grønne omstilling. “Vores elektriske biler er en oplagt mulighed for at vise samsingerne, at det er muligt med en omstilling”, siger Søren.

El-biler

Samsø har den højeste koncentration af el-biler per indbygger i hele Danmark. Intet mindre end tyve privatejede el-biler kører rundt på øen samtidig med øens kommunale el-biler. Samsøs vision for 2020 er, at 50 procent af øens biler skal være el-biler. I 2050 skal samtlige af øens biler være eldrevne.  

Med kærlig hilsen fra Katie:

Mit navn er Katie Smidt. Til dagligt læser jeg bæredygtighed på universitetet i Texas, men denne sommer har jeg haft fornøjelsen af at være i praktik på Samsø Energiakademi. Her har jeg lært en masse om øens særlige, demokratiske, grønne omstilling. Jeg har i min tid på øen lavet en række korte interviews med samsingerne omkring deres personlige, bæredygtige levevis, og her på hjemmesiden vil du i august og september kunne stifte bekendtskab med dem alle – de er hver især arketyper på hvordan man selv kan skabe sin egen bæredygtige hverdag.

Samsøs baggrund

I midten af 90erne var Samsø totalt afhængig af olie og kul, og øens strøm skulle importeres fra fastlandet via et undervandskabel.  Dengang var den gennemsnitlige, årlige CO2-udledning per samsing 11 ton. I 1997 vandt øen dog statussen som Vedvarende Energi-Ø. Med afsæt i titlen lykkedes det øen at blive 100 procent selvforsynende på kun ti år. 70 procent af de 446.000.000kr, omstillingen har kostet, er kommet fra lokale investorer.

Livet på Samsø

Samsø er det største CO2-neutrale beboelsesområde i verden og øens beboere har den dag i dag et negativt CO2-aftryk på 3,7 ton per indbygger. Til sammenligning er det nationale CO2-aftryk på 10 ton per indbygger.  Samsø har et overskud på 10 procent ren energi. Det betyder, at man siden 2003 har kunne sende et overskud af strøm til den jyske side af fastlandet.

Flattr this!

Leave a comment

All fields marked (*) are required