Open Close

Kom til lyttesamtale hvor fokus fremmer de mange måder at lytte på

Hvad sker der, når vores samtaler altid udgår fra centrum? Er livet virkelig bedre i periferien? Og er det muligt at indeholde begge steder?

Forandringernes vinde blæser ind over landet fra periferien – det har Malene Lundén fra Samsø Energiakademi og politiker Uffe Elbæk erfaret, både privat og i deres arbejde. For når man bor på en ø som Samsø virker debatten om by versus land, hvor Danmarks randzoner udråbes som statiske, ganske forfejlet. Samsingerne ser nemlig muligheder i deres ø-status, og har igennem de sidste 20 år været frontløbere indenfor den bæredygtige udvikling i Danmark.

Derfor var det oplagt at sætte fokus på modsætningsparret centrum periferi på akademiets blog Den Positive Forandring, og i den anledning inviterer vi til en hyggelig eftermiddag i samtalens tegn, hvor vi sammen med vores gæsteblogger Uffe Elbæk bliver klogere på periferiens muligheder. Uffe har bidraget til temaet med teksten ”På vej mod en ny politisk kultur”, hvor han selv fortæller om Alternativets vej fra periferien til magtens centrum, mens Malene Lundén repræsenterer den modsatte bevægelse. Hun flyttede i 1986 fra København til Samsø for at udforske mulighederne udenfor byen, og fandt et samfund med kraft til at forandre. 

Alle er velkomne til Åbent Hus på Klub med hygge, fordybelse og et glas mandag den 4 september klokken 17 – 19 hvor vi mødes med gamle kendinge og skaber nye relationer med udgangspunkt i Den Positive Forandring. Uffe og Malene vil samtale ud fra emnet og Helle Solvang agere facilitator, mens alle deltagerne udfordres til at lytte på nye måder.

Har du mulighed for at komme så skriv tilbage til os på kd.te1505970491imeda1505970491kaigr1505970491ene@h1505970491s1505970491 eller kd.te1505970491imeda1505970491kaigr1505970491ene@l1505970491m1505970491 senest den 1 september. Du er velkommen til at medbringe en ledsager.

Du kan læse både Uffes og Malenes blogindlæg på www.denpositiveforandring.dk

Vi glæder os til at se dig! De bedste hilsner fra Uffe, Malene og Helle

Hvorfor i København?

 

Samsø ligger lige i centrum af Danmark – i midten, og dog så langt væk for de fleste. I hvert fald geografisk. Derfor lancerer Samsø Energiakademi emnerne på sin blog Den Positive Forandring i fælleskabet Klub nær Nørreport, for at komme tættere på dig.

Nærheden og det vedkommende er netop essensen, selve drivkraften bag Den Positive Forandring, men hvor bloggen sørger for den digitale tæthed mellem Samsø og resten af verden, så bruger vi Klub til det fysiske møde, hvor bloggen også kan få egentlige ben at gå på og blive en aktuel platform for alle de københavnere, som også er en del af vores hverdag.

Flattr this!

Leave a comment

All fields marked (*) are required