Artikel 2

Hjem » Artikel 2
Artikel publiceret d 22. august 2019​

Energiakademiets direktør Søren Hermansen finder forventningens glæde hellig, og beder os passe godt på den i dette interview:

Den 5. oktober 2019 inviterer Energiakademiet alle samsinger til formøde for Folkedybet. Vi starter folkeoplysningen derom med denne artikel, hvor vi kommer med bud på situationen.

Er det en umulig opgave at mødes og få talt sammen? Vi vil med Folkedybet påtage os at gøre det umulige muligt, og den opgave grundes lige nu af barnlig forventning og en fantasi om at jordens dybder kan skabe en festival, som går over i verdenslitteraturen. Så måske skal vi parkere drømmene og forventningerne for at tage notits af, hvad det er, der sker lokalt, regionalt, nationalt og globalt:

Hvad ser du at Samsø står overfor konkret, som vi bør handle på?
Søren Hermansen: Samsø er jo et meget lille samfund med en række store udfordringer. Faldende befolkning, aldrende befolkning, faldende fødselstal, etc. Jeg mener vores største udfordring er at bevare og styrke et lokalt levedygtigt, bæredygtigt samfund. Derfor har vi brug for at se på hvilke redskaber vi kan bruge og hvilke ressourcer, der skal i spil, for at få indsatsen til at virke.
Med store visioner fra regeringen er der også brug for at vi indad ser på hvad vi kan gøre herfra. Ikke at vi ikke har gjort en masse, men hvad skal der ske fra nu af – en slags langsigtet helhedsplan.

Hvilket gymnastik-program træner den demokratiske muskel, og hvordan skal den trænes for at vi kan håndtere arbejdet med konsekvenserne af klimaforandringerne?
Søren Hermansen: Der er en støt stigende folkelig frustration i hele landet og derfor også på Samsø. Måske går frustrationen ud på at vi ikke mærker og tænker ejerskab overfor de store vindmøller, industrielle solcelleparker, etc., drevet af industriens interesser. Ressourcer er blevet mainstream og en god forretning, og forandringen går så stærkt, at udeblivelsen af folkelige møder og forsamlinger, som kan iværksætte os som spillere til industrien, sætter os skakmat. Hvordan fremmes organiseringen af fremtidens ejerskab og nye andelsbevægelser? Kan vi tale om et socialt, indirekte ejerskab for den nødvendige omstilling? Eller skal vi genopfinde den lokale begrundelse for forandring? Træning af demokratimusklen sker nok bedst, hvis vi ved, at det er en fælles muskel, der skal trænes.

Ude i verden råber folk på handling og enighed fra folket, et forlig, hvor folk samles om hvilken vej vi skal gå for at handle effektivt på klimaforandringerne. Hvordan kan Folkedybet hjælpe på den tilstand?
Søren Hermansen: Når magthaverne, beslutningstagerne og investorerne ikke kan ’se’ hvad der sker, skal vi som civilsamfund sætte en ny dagsorden. Vi må råbe op, sige fra eller til, men gøre det bevidst og med en hensigt. Der mangler vi ord og indsigt. Folkedybet skal medvirke dertil og fremme den samtale, og vi vil lave et formål, som deltagerne kan medskabe og deltage i til gensidig inspiration. Samtidig kan de måske få luft for frustrationerne og sammen med gode folk finde nye værdier og veje i et forum, der giver plads og fornemmelse for deltagerne. Og måske træne til at kunne organisere os, så der er noget at spille om.

Er de 17 verdensmål noget der blot distraherer os og overskygger det vigtige?
Søren Hermansen: Verdensmålene er fine og har sin berettigelse for den globale opmærksomhed. Vi er enige om noget – måske. Men det er det bedste, vi kan forholde os til. Når de alligevel føles lidt som propaganda er det nok fordi de ikke automatisk afkræver det nationale niveau og en tydelig handling, der medfører den nødvendige forandring. Vi føler ikke det er nok! Det rækker ikke ned til folk og folks hverdag – hvad kan jeg gøre, hvad skal jeg gøre, og hvad gør jeg så, når det kommer til stykket?

Hvad kan Folkedybet komme til at betyde for samtalen på Samsø?
Søren Hermansen: Det er uvist hvilken betydning Folkedybet har for Samsø. Det vil jeg overlade til Samsø og de folk, der finder arrangementet og samtalerne interessante. Jeg tror, det er vigtigt ikke at definere og formulere for mange forventninger. Så ligner vi lidt Verdensmålene. Alt for mange drømme og forventninger og for lidt ejerskab. Så vent med det spørgsmål til efter møderne og de mange gode samtaler vi håber kommer til at finde sted.

– Af Energiakademiet

Scroll til toppen