Jord et overset motiv.
I mit arbejde på Energi Akademiet har vi som organisation arbejdet med mange betydninger af landskabet, eks adgang og ejerskab, f.eks. fællesskab til at Samsø som Danmarks vedvarende Energi Ø er udviklet af, hvordan vind og sol og biomasse er anvendt på Samsø.
Hvordan bliver vi ved med at stille hinanden spørgsmål på Samsø, og hvordan kan vi tænke sammen, selv med helt forskellige interesser? Hvad med alle de andre, såsom elementerne vand, himmel og hav? Hvad med alle dyr, insekter, planter, jord? Hvem taler deres sag? Hvordan kommer vi til at forstå, hvad det er, vi skal se sammen, og hvordan vi kan organisere det sammen? I en verden og en dagligdag, af rigtig mange forståelser alt imens forandringerne og dagsordner accellere. Efter 29 år som både Danmarks vedvarende Energi Ø og med et Energi Akademi er vi stadig en forening med formål, vedtægter og bestyrelse, og den virker for udvikling af kompetencer inden for bæredygtig samfundsudvikling.
Energi Akademiet bliver ofte fortalt at der er mange, der har svært ved at forstå, hvad Energi Akademiet udfører og arbejder med. Min nytårsinvitation til dig er, at du som person fra Samsø eller organisation altid er velkommen til at kigge ind og møde os, og måske med det aktive valg og med den baggrund lover jeg dig, at du vil blive klogere på det, du eller I ikke forstår om vores arbejde med konsekvenserne af klima forandringerne.
Tilbage til mit bud på et postkort fra mit arbejde på Energi Akademiet
Hvordan og hvad påvirker landskab og den fælles jord?
For mange år siden havde vi en højskole på Samsø. Her havde jeg en samtale med Ole Kæmpe, som dengang var forstander. Ole spurgte nysgerrigt ind til min nye bog med titlen Vingesus. Inspireret af Ole Kæmpe fik han mig til at kigge ind i helt nye begrebsdannelser og med følgende definitioner, som jeg deler her i postkortet, og at mit arbejde den dag i dag stadig handler om dele af det: Gemeinschaft og Gesellschaft (Fællesskab og Samfund).
Hermed en håndsrækning fra en blandt mange tænkere og fra disciplinen sociologiske begreb opfundet af den tyske sociolog Ferdinand Tönnies til at beskrive to typer sociale relationer. Gemeinschaft refererer til tætte, traditionelle forbindelser baseret på personlige bånd og fælles værdier (såsom familie eller nabolag), mens Gesellschaft beskriver et større, mere moderne og ofte mere anonymt forhold baseret på rationel egeninteresse og formelle kontrakter (såsom en moderne by eller en virksomhed).
Mit postkort handler om, hvordan vi tænker med jord
Jord er et overset motiv. Hvis vi kigger på kunsthistorien og gennem udstillinger har man set himmelen, træerne og havet — også vejens rolle er blevet undersøgt. Jord derimod forsvinder i sin banalitet, men jord har på det seneste fået stigende opmærksomhed blandt tænkere, der analyserer klimaforandringernes betydning for vores forståelse af vores rolle i verden. Den franske filosof og sociolog Bruno Latour mener, at vi må bruge jord til at genorientere os med. Vi må genfinde vores jordforbindelse, og helt konkret, hvis vi skal forstå, hvordan vi lever i en ny jord, en ny jordbund og et nyt terræn.
Det sidste ord
I Bruno Latour nekrolog i New York Times blev følgende formuleret sådan, at Latour i sin klimahistoriske analyse i de seneste år mente, at verden var ved at gennemgå intet mindre end et epistemisk chok, og det betyder, at vi kan opleve at have mistet fodfæstet i sin egen viden, hvor det, man troede var sandt, pludselig falder fra hinanden, og man må opbygge en ny forståelse fra bunden. Hvornår opdager vi, at jorden er et skrøbeligt sted, i hvert fald den ydre del af jorden, som mennesker har påvirket? Ifølge Latour er det i de øverste jordlag, hvor den største del af jordens organismer befinder sig, at vi har mulighed for at forstå og genfinde os selv. Når vi tænker med jord, tilbydes vi således det lange og planetariske perspektiv, der peger på både fortid, nutid og fremtid.
Jordforbindelser
Her tilbydes forbindelse til plantens og det organiske livs vækst. Netop begrebet vækst har med klimakrisen fået en ikke kun positiv klang, som en del af markeds- og forbrugtænkningen. Jord har derimod som grobund og bærer af underlaget en klang af bæredygtighed, der kan invitere til en anden og måske ny slags tænkning. Med jord bearbejdet i kunstens reflektionsrum får vi således noget andet at tænke med. Her er ingen frugtbarhed uden forgængelighed, og her er ingen gratis frokost. Jord og forgængelighed er partnere i en endeløs dans, og tyngde og afgrænsning er realiteter lige for øjnene af os.
Ny tænkning og plads til at samarbejde om jord
I oktober sidste år fik Energi Akademiet tilsagn fra Velux Fonden til projektet JORDFAST i fire år. Jordfast er ikke kun en projekttitel, men en invitation til at tænke med jord som en betegnelse for fortidsminder, der er forankrede i jorden, eller som ligger i uberørte jordlag.
Udfordringen er at skabe nære demokratiske veje til flere landdistrikter. Lokalsamfundene står over for udfordringer med skiftende miljøpolitik, arealanvendelse og mangel på social bæredygtighed. Spørgsmålet er: Hvordan kan omstillinger gennemføres som deltagerbaserede processer forankret i lokal viden, medejerskab og fælles fremtidsvisioner? Traditionel planlægning overser komplekse sociale og økologiske virkeligheder. Uden dybt engagement risikerer vi at undergrave legitimitet og effekt. Dette projekt ser den demokratiske kløft som en mulighed for at udvikle deltagelsesbaseret læring. Her er jord en ny start.
