Den Fælles Energi Platform (DFEP)

Den Fælles Energi Platform (DFEP)

– et signaturprojekt for soldrevne digitale rum

Projekt Start: 1/1-2023
Projekt Slut: 1/1 2024

Projektleder:
Malene Lunden & Tea Palmelund

DFEP er en platform for vidensdeling og fælles initiativer til at takle vores støt stigende energiforbrug på internettet. I et post-growth perspektiv undersøger og afprøver vi forskellige radikale tiltag til at reducere og re-designe det fælles digitale møderum uden at tabe de kommunikative kvaliteter internettet har. Det kan være svært at få en reel fornemmelse af den energi der bruges, når man fx streamer en film i HD, scroller på sociale medier eller benytter søgealgoritmer og AI. Det er denne ‘cloud’ illusion vi ønsker at gøre op med og skabe et realistisk billede af det globale digitale energiforbrug. 

Informationskampagnen hviler på en slow-tech soldrevet hjemmeside, som faciliterer data om det digitale aftryk og open source designløsninger til at bygge nye low-tech hjemmesider. Hjemmesiden bliver installeret i sin fysiske form i Energi Akademiets bygninger på Samsø. Det betyder, at vejret på Strandengen har en direkte indflydelse på hjemmesidens drift og tilgængelighed og bliver en manifestation af de ressourcer der bruges til at køre en server. Hjemmesiden baseres på en low tech designmanual som sikrer at indholdet reduceres i form og udtryk uden at gå på kompromis med den information der skal formidles. 

Målet med kampagnen er at skabe fornyet fokus på vores støt stigende energiforbrug på internettet og i fællesskab udforme strategier for et digitalt gestalt skifte hvor flere hjemmesider baseres på low-tech og soldrevne løsninger. Ved at dele viden, visualisere data og arbejde open source ønsker vi at kultivere nye energibesparende digitale møderum for energi fællesskaber og grønne aktører lokalt, nationalt og internationalt.

Hvad er forskellen på en high-tech og slow-tech hjemmeside?

Hvad er vores digitale forbrug og hvordan reducerer vi det?

Datavisualisering af vores digitale forbrug kan hjælpe os med at belyse overforbrug og definere nye strategier for hvordan dette reduceres.

Hvad kan vi selv gøre helt konkret? Små og store initiativer
Det er vigtigt at skabe og udvide vores energi fællesskaber online.

Hvordan faciliterer vi disse fællesskaber CO2-neutralt?

FAQ
Hvornår bliver low-tech hjemmesiden lanceret?
Hvordan kan man blive en del af energiplatformen?
Hvor tit kan jeg forvente at hjemmesiden er online?

Vi tester, bygger og producerer og forventer at gå live i slutningen af 2023

Hvis du vil høre mere om projektet, kan du kontakte  Tea Palmelund
eller Malene Lundén fra Energi Akademiet.

Scroll to Top