Det er interessant at kigge på, fordi vi tit taler i helt andre, hårde ord, når det handler om klima og miljø. Begreber som robusthed – den mest brugte, danske oversættelse af begrebet resiliens – og bæredygtighed bliver ofte brugt i miljødebatten, mens det robustes modsætning, skrøbeligheden, ikke rigtig tages i betragtning. Meget tyder dog på, at det netop er vores sensitivitet, der har betydning for, hvor godt vi mennesker befinder os i verden, især når omgivelserne er under forandring.Udvikling og bæredygtighed, robusthed, skrøbelighed og resiliens

For at kunne forstå begreberne bæredygtighed, robusthed, skrøbelighed og resiliens udfra det udviklingsmæssige perspektiv, må vi finde ud af hvilken form for modstandskraft, de karakteriserer.

Tager vi bæredygtighed, indeholder ordet bl.a betydningerne ‘at holde oppe nedefra’ og ‘at gå opad’. Det kan både forståes fysisk og psykisk, så ordet dels kan betyde, at der bygges en solid bro henover en afgrund, og dels at man fastholder en levedygtig tankegang, efterlever harmoni og har et formål dermed. Kigger vi på de udviklingsbegreber, vi nævnte før, kan bæredygtighed være det samme som biologisk egnethed skabt via naturlig udvælgelse. Robusthed kan både referere til bæredygtighed og resiliens, altså til en organismes evne til at tilpasse sig et særligt miljø. Man er robust når man ikke ændrer på sine egne basale egenskaber i processen og mere modstår omgivelserne end at indeholde dem, mens begrebet resiliens er præget af stærke adaptive træk, hvor man forstår at udnytte omgivelsernes skift til egen fordel.

Skrøbelighed er smart at inddele i positiv skrøbelighed og negativ skrøbelighed. Den negative betyder, at organismen går til grunde på grund af manglende tilpaningsevne, mens den positive karakteriserer organismer, der evner at tilpasse sig under nye og vanskelige vilkår gennem opfindsomme forvandlinger. Organismens skabende sensibilitet er i centrum her, der får organismen til at lykkes med udnyttelsen af sine mere komplicerede erfaringer, og til at udnytte det , man endnu ikke ved, at man ved.
Hvor robusthed kulturhistorisk set handler om overlevelseskraften indenfor miljøer, der bevarer et tungt status quo, og hvis egenskaber for overlevelse er blevet dikteret af omgivelserne, er bæredygtighed et resultat af strategiske analyser, planlægning og registrering, hvor både stat og erhvervsliv har erkendt nødvendigheden af en omstilling, for at overleve klimaforandringerne.
Begrebet resiliens er ikke så let at planlægge udfra, for det er mere forbundet med skrøbelighedens positive sider, hvor den menneskelige organismes skrøbelighed udnyttes til at etablere et værn mod sårbarheden. Et eksempel kan være lægen Ignaz Semmelweis, der i midten af 1800-tallet reddede mange nybagte mødre fra barselsdøden ved at få lægerne til at vaske hænder inden fødsel.

Positiv skrøbelighed Begrebet positiv skrøbelighed kan forståes udfra det lignende ord sensibilitet, altså det at være følsom og et bevidsthedsfænomen, der har et ganske særligt reflekterende indhold. Positiv skrøbelighed benytter anderledes mentale potentialer, fordi den godt ved, at den ikke ved alt, men samtidigt har muligheden for at aktivere det, man ikke ved, at man ved. Et eksempel på dette kan være dengang Alexander Fleming ved et tilfælde opdagede penicillinen.
Egentlig havde forskeren givet op overfor at løsningen på, hvordan man kunne dræbe stafylokokker. Han tog i stedet på ferie, men da han kom hjem var skålen med bakterierne inficeret med penicillium-svampe, som havde dræbt bakterierne. Ved at bruge sin iagttagelsesevne og kombinere den med erfaringens sensitivitet overfor en ting, han egentlig ikke havde haft nogen intention med, udnyttede han sin ikke-viden produktivt, og opfandt i stedet penicillinen.
Det er en alternativ måde at finde ud af noget på, der beror på sansning, forestilling, og tænkning, og som i sit virke ikke vil beherske, men i stedet skænke, gavne, berige og formidle glæde. På den måde er positiv skrøbelighed en social kategori. Den handler om vores opfattelse af andre, og dermed også om vores forhold til os selv.

Nissam Taleb og de sorte svaner

De tanker svarer på mange måder til Nassim Talbes begreb ‘antiskrøbelighed’. Han stiller skrøbelighed op overfor robustheden som noget, der kan forvandle sig til sin modsætning, ved at udnytte stress. Taleb siger selv om sit begreb:

”Nogle ting udnytter shock: de trives og vokser, når de udsættes for volatilitet, tilfældighed, uorden og stressfaktorer og kærlighedseventyr, risici og usikkerhed. Alligevel, til trods for fænomenets allestedsnærvær, så har vi ikke noget ord for det modsatte af skrøbelig. Lad os kalde det antiskrøbeligt. Det resiliente modstår schock og forbliver det samme, det antiskrøbelige bliver bedre.”

Han fortsætter:

”Antiskrøbelighed har den unikke egenskab at tillade os at omgås det ukendte, at gøre ting uden at forstå dem – og gøre det godt. Dette giver en løsning til det, som jeg har kaldt Sorte Svane problemet – umuligheden af at beregne risikoen for påfølgende, sjældne hændelser og forudsige deres indtræffe.Ifølge Taleb skabes historien af ‘sorte svaner’, af store, uforudsigelige begivenheder, der indtræffer på trods af vores forsøg på at fange dem i modeller. Taleb kommer også med konkrete eksempler på forskellene mellem robust, skrøbelig og antiskrøbelig i vores samfund: under kategorien profession er akademikere, ledere i det private erhvervsliv, pave og politikere skrøbelige, mens de robuste er ansatte i postvæsnet, er lastbilchauffører og togførere, mens de antiskrøbelige er skribenter og kunstnere.

For dertil at stille et relevant spørgsmål, der handler om den globale opvarmning: hvordan kan det faktum, at vi ikke kan gøre noget ved verdenshavene stigning, vendes til en styrke? Sagt på en anden måde: hvori ligger det antiskrøbeliges mulighed, i vores skrøbelighed overfor klimakrisen?

En robust reaktion ville være at stoppe al udledning med det samme. En skrøbelig reaktion ville bestå i strategier til at reducere udledningen af drivhusgasser, strategier, der dog ikke vil være tilstrækkelige i sig selv uden bivirkninger. De vil møde politiske barrierer, og det er heri, at deres skrøbelighed ligger. Teknologien med 3 d print, robotter og kunstig intelligens, der kunne hjælpe os ved at reducere ressourcer brugt til transport, ville nemlig betyde arbejdsløshed blandt dem, der ellers skulle have betjent maskinerne. Det er dog uklart, hvordan en sådan skrøbelighed skulle kunne vendes til en anti-skrøbelig fordel, men vi kan stadigvæk lære noget af Talebs begrebsapperat. Vi kan ophøre med at betragte det robuste som et ideal, og se anderledes på det skrøbelige. Dermed tilskyndes vi også til at forstå resiliens som et fænomen, der tilhører et helt andet system end bæredygtighed. Vejen derhen er dog problematisk: den indebærer nemlig at vi kigger anderledes på historien og på svage og udsatte befolkningsgrupper. Skrøbeligheden ligger ikke kun i vores blik, men hos det, der bliver set. For at kunne tilpasse os dem kræver det en stor, social bevidsthed, og en evne til at sætte sig i deres sted, OG at handle her ud fra, det vil side være rede til afkald. Det kræver en kæmpe mentalitetsændring, og kodeordet herfor er generøsitet.

Afslutning

Når man taler om skrøbelighed overfor robusthed og antiskrøbelighed taler vi også om den menneskelige bevidsthed. Det er altså i samspillet mellem naturen og samfundet, at skrøbeligheden udspilles. Naturen og samfundet er skrøbelige i forhold til det, som vi gør ved dem. De ressourcer, som vi hvert år har til rådighed fra naturens side, er allerede opbrugte efter 8 måneder. Det er denne viden om naturens skrøbelighed, der kan få os til at ændre adfærd. Dog er midlerne på vejen dertil også skrøbelige i sig selv, da de selv tærer på ressourcerne.

Netop fordi robusthed, skrøbelighed og antiskrøbelighed alle er viklet ind i de kapitalistiske magtstrukturer er vi nødt til at analysere disse former for magt og få en forståelse for de nye mentalitetsformer – herunder en ny generøsitet overfor de milliarder af ofre for den kapitalistiske suppedas, som en redningsaktion overfor jorden kræver. Ellers ender vi med en ny, ideologisk karikatur.