Strandengen 1, 8305 Samsø
TEL.:. 87921011
CVR: 29056048
Mail: info@energiakademiet.dk
En aften i selskab med Nordens Myter og Tolkiens Forfatterskab
Forfatteren Casper Clemmesen og Daniel Astola fra Ellevirke fortæller om Tolkiens fantastiske liv og værker og hvorfor vores fælles historiefortælling bliver mere og mere relevant i vores samtid, med både klimakrise, åndskrise og biodiversitetskrise.
Historier i historien
I arbejdet med Tolkien har oplægsholderne fundet både en meget personlig historie om forfatterens fascinerende og udfordrende liv og en langt større baggrundshistorie om Jyllands ældste historie.
Vi følger Tolkiens barndom og hårde opvækst og hans tid som soldat under 1. Verdenskrig i skyttegravene. Her ræsonnerede Tolkien, at krigen skyldtes, at vi ikke ved, hvem vi i er. Krigen bundede i en en kollektiv ubevidsthed om vores identitet. Han tænkte på englænderne! Og han havde tid til at tænke, hjemsendt fra krigen, som han var, vistnok med et såkaldt ”granatchock”.
Hvem er vi? Det bliver de første tanker bag hans eventyrlige fortællinger Hobitten og Ringenes herre. Og han fortsætter på sengekanten, når han fortæller godnathistorier for børnene. Det er måske værd at nævne, at næst efter Bibelen og Koranen er Tolkiens værker de overhovedet meste læste. I verden.
En saga om Danmark og Jylland
I det nuværende Østjylland finder Tolkien en tabt saga, nærmest en glemt fødselsberetning om Danmark. Den glemte saga fortæller om Jyllands fald under Danernes erobring i jernalderen og beretter om Jydernes vandringer, grundlæggelsen af det Angel-Saksiske England og faktisk om den vestlige civilisations fødsel, 350 år før vikingetidens begyndelse!
Forfatteren beskriver hvorledes Tolkien som professor ved Oxford Universitetet trækker nysgerrighed og interesse til Jylland og Danmark. Tolkien arbejdede ud fra den teori, at Jylland var et rige, der lå i krig med Danerne, der angreb Jylland fra Sjælland og Lejre. Dette medførte ultimativt den Jyske udvandring i år 450 a.d, hvor den Jyske folkestamme grundlagde et nyt Jylland i den Engelske provins Kent.
Hvad vi kan lære af Tolkien:
Men der er mange flere aspekter i læsningen og forståelsen af Tolkien. Det handler blandt andet om vores ustyrlige fascination af maskinernes effektivitet og hvordan det er ødelæggende for vores samspil med naturen og medfører de miljø- og klimaproblematikker vi som moderne samfund står overfor i dag. I øvrigt forstærkes denne destruktive udvikling af en forkastelse af de traditionelle værdier og dyder, som har konstitueret samfundene.
På Folkedybet taler vi blandt om værdier, nærvær, afsavn, samfundsændringer, forskellighed og fællesskaber. Fortællingen om Tolkien og hans virke, tænkning og indflydelse på millioner af læsere (og seere) kan måske være med til at kvalificere denne samtale.
Casper Clemmesen (Øverst) og Daniel Astola italesætter betydningen af Tolkiens forfatterskab og sammenhængen mellem historiske sagaer og nutidens rodløshed.