Efter næsten en måned i det sydlige Australien er jeg nu på vej hjem. En måned er nok tid til at give én en følelse af, hvad der foregår her. Det store problem er kul. Australierne står over for enorme ændringer i deres energisektor. Hazelwood, det største kulfyrede kraftværk på den sydlige halvkugle, lukker allerede. Det er en meget stor ting i Australien. Anlægget bruger brunkul – en af ​​de mere forurenende typer af kul, med store emissioner som følge af afbrændingen. Men brunkul er en vigtig industri her og rygraden i det nuværende energidistributionssystem.

Af denne grund forsøger regeringens konservative parti i hovedstaden Canberra at fremstille vindkraft og grøn energi som ustabil energiforsyning. Sandheden er mere sandsynligt, at nettet ikke er blevet moderniseret, og endnu værre er systemet meget centralt på grund af de meget store kraftværker.

Citat fra Sydney Morning Herald:

“Staten og selv lokale regeringer har for nylig vedtaget deres egne mål og politikker for at øge vedvarende energi i deres jurisdiktioner, men få har hævet tempoet så hurtigt som ACT.

Mens den Canberra-baserede fløj af fossilbrændstofindustrien – deres lobbyister og politiske tilhængere – forsøger at skræmme os til at tro, at overgangen til 100 procent vedvarende energi vil være en katastrofe, er ACT-regeringen allerede i gang, og fordelene ved vedvarende energi vil direkte og indirekte gennem virkningen af ​​regeringens lederskab påvirke os andre i årtier fremover.”

Forfatter: Tom Swann, forsker ved The Australia Institute og udpeget “ACT Environmentalist of the Year”.

Det er klart, at de enkelte stater er så afbrudt fra den føderale regering, at de har separate mål for emissioner og integration af vedvarende energi.  Hvorfor er jeg ikke ligeglad? Fordi jeg tror, ​​at vi alle er skyldige og derfor ansvarlige for den situation, vi er i i øjeblikket. I mange år importerede Danmark næsten hele sin energiforsyning i form af kul.

Meget af dette kul kom fra Australien. På den måde byggede vi vores moderne samfund på bagsiden af ​​den australske kulindustri! Vi har ændret det sidste, men stadig! Jeg tror, ​​at vi skal hjælpe os selv, hvor vi kan, og forsøge at sikre, at selvom vores udvikling stammer fra kul, er de rene teknologier, vi arbejder med, en del af den forandring, der finder sted i Australien, Japan og andre lande, med hvem vi gøre forretninger. I Danmark kan vi sige, at vi er en nuklearfri nation, men vi kører stadig Toyotas og ser tv på Sony-skærme. 

Lad os iværksætte Pariserklæringen og den underskrevne FN-aftale!