SÅDAN HAR DET ALTID VÆRET
Jeg husker tydeligt fornemmelsen da Samsø som Ø blev udnævnt til at tage førertrøjen på, krænge blusens titel “Danmarks vedvarende energi Ø” godt ned over maven og finde cyklerne frem for at starte cykelturen op af bjergetapen, som skulle køres de næste 10 år. Hold op en ambition, og hvor var det modigt!
Kernefortællingen dengang var en genre, hvis betydning ikke mange var klar over.
En lille kreds af afgørende samsinger iværksatte et vinderhold på det samske, fælles VI. De besluttede at “Se frem”. De få gav resten af Samsø, for sådan har det altid været, baghjul i både fart og kernefortælling.
Dengang var der nogle få, der så frem mod det fælles vi. Tak for det!
SAMSØ OG DANMARK VAR DENGANG SOM EN ANDEGÅRD I H.C. ANDERSENS VERDENSBILLEDE
Jeg havde det som en andemor, der opdager, at der i reden ligger et æg, som skiller sig alvorligt ud fra de andre. Hvad sker der, når der lander en fugl i andegården, som ikke ligner de andre? Så bliver man måske mobbet, drillet og får halen på komedie. Andegården kan være et beskidt sted, hvor man glider rundt i søle, og hvor dyrene godt kunne trænge til at få vasket halefjerene. Ænderne kender ikke verden hinsides deres andegård, men tror at alt, hvad der findes indenfor hegnet, er den ganske virkelighed.
Andemoderens tilholdssted kan ved hjælp af overføring til et menneskeligt samfund beskrives som en øvre klasse, hvor dét at være mindre tiltrækkende eller ikke at passe ind, kan medføre skam og udelukkelse, for at familiens rygte kan forblive intakt.
HUSKER DU?
Kan du huske hvordan Samsøs befolkning modtog udnævnelsen som Danmarks vedvarende energi Ø tilbage i 1997? At Danmark samme år fik besøg af USAs regerende præsident, eller at landbrugslandet blev ændret historisk?
Nogle ville måske endda sige, at Danmark gik i selvsving. Den 11. juli 1997 fik vort lille land Danmark besøg af en mægtig mand, USA’s daværende præsident Bill Clinton. Danmark havde indtil da aldrig haft besøg af en regerende amerikansk præsident, og der var (næsten) ingen ende på euforien over det korte visit.
I begyndelsen af 1997 skete en historisk ændring i landbrugslandet Danmark. Landbrugsministeriet ophørte og blev en del af ”Ministeriet for landbrug, fiskeri og fødevarer”. Folketinget vedtog efter nogle års ophedede diskussioner at genskabe Skjernåens slyngede forløb og oversvømme en væsentlig del af de 4000 ha landbrugsjord, som Hedeselskabet begyndte at tørlægge i 1962. Et af Dan
nmarks mest markante landvindingsprojekter blev efter kun ca. 30 års brug til miljøminister Svend Aukens prestigefyldte ”naturgenopretning”.
SVEN AUKEN OG STEEN GADE HOPPER OP OG UD AF ANDEGÅRDEN
At kunne stå distancen fra modigt og godt politisk håndværk til at en Ø i Danmark tager opgaven alvorligt trods modstand, var allerede en cykelspurt i sig selv. Idyllen blev rystet, og selvom det samlede VI ikke kom på plads fra starten, var en lille forsamling af mennesker med et mandat dog klar til at få opgaven til at lykkes.
På trods af dårlige historier, mangel på lokal, politisk opbakning og smede, som holdt fast i at sådan har det altid været, lykkedes projektet. Modstand er ofte en præmis, når forandringer skal blive til handlinger, og de få, modige mennesker på Samsøs cykelhold kendte heldigvis til meget mere en den hjemlige andegård. De kendte til et andet miljø uden for Samsø.
Det andet miljø, som den grimme ælling befinder sig i, er en mose, hvor ællingen tilbringer vinteren og senere det skønne forår. Mosen befinder sig i en stor, smuk og blomstrende have, som beskrives af HC Andersen således: ”… og før den ret vidste det, var den i en stor Have, hvor Æbletræerne stod i blomster, hvor Syrenerne duftede og hang paa de lange, grønne Grene lige ned imod de bugtede Kanaler! O, her var saa deiligt, saa foraarsfriskt!”.
“Der er en ny!” og de andre børn jublede med: “Ja der er kommet en ny!” og de klappede i hænderne og dansede rundt; løb efter fader og moder, og der blev kastet brød og kage i vandet, og alle sagde de: “Den nye er den smukkeste! Så ung og så dejlig!” Og de gamle svaner nejede for den.
HVAD SKER DER PÅ ENERGIAKADEMIET
Kernefortællingen er ikke en fast størrelse, og den er ikke støbt i beton. Energiakademiet er så privilegeret at der stadig er ansat personer, der var med dengang ægget faldt ned i den forkerte rede. Som NGO organisation arbejder vi os ind under vingernes tryghed og varme, vi har 100% opbakning fra Danmark og EU og resten af verden. Energiakademiet er en dynamisk organisation, der arbejder med lokal/global samfundsudvikling, på forkant af resten af samfundet.
Energiakademiet arbejder med rigtige mange andegårde, som findes alle steder i alle lande, og derfor er det, der sker på Energiakademiet af stor betydning og giver mening for et lokalt område, et samfund eller en region.
Hvis du vil er der altid et arrangement at komme til hos os. Eller sommeråbent eller en kop kaffe på Strandengen 1. Du kan også se vores nye kernefortælling på vores nye hjemmeside, hvor fortællinger og værdier vokser frem når vi udveksler og deler med vores mange partnere og netværk.
Energiakademiet bevæger sig, for magten tilhører i dag dem, som bevæger sig væk fra sådan har det altid været, og har magten til at turde se frem.