Folkedybet partnerinfo

Folkedybets Festival 2023
-Information og tilmelding til partnere

Folkedybets Festival, finder sted fredag den 11. til lørdag den 12. august 2023.

Vi søger partnere, der vil være med til at samskabe festivalen, som oplægsholdere og som aktive deltagere.

Hvis du er kommet til denne side, er det fordi vi har rakt ud til dig og vil have dig med på vores fantastiske festival i august. Spørgsmålet er, om du vil med – og hvordan?

Vi har brug for dit input og dine ideer til vores 3D vision med festivalen, nemlig at diskutere de 3 D’er: Dilemma, Dialog og Dumdristighed i den folkelige forandring og forankring.

Som temaer i år tænker vi natur, relationer og æstetik, men vi er parate til at tage dine input med på råd og finde plads til dit oplæg eller indslag.

Vi har opsat tre måder, du kan deltage på, som partner:

Guld: Du deltager i planlægningsmøder og dedikerer dig til 1-2 væsentlige, målrettede oplæg, samt er til rådighed før, under og efter festivalen for sparring med os og for pressen og øvrige interessenter. Du forventes at deltage både fredag og lørdag. Til gengæld kan vi tilbyde et mindre honorar og vi sørger for kost og logi.

Sølv: Du har mindst 1 indlæg og deltager i planlægningsprocessen efter behov og som markedsføringspartner. Du forpligter dig kun til at deltage én af dagene. Du modtager gratis kost på festivalen og vi hjælper dig med at finde logi og vi dækker din transport.

Bronze: Du deltager i programmet som aktiv partner, vi kan markedsføre, og som medhjælper og særlig gæst, der bliver orienteret om udviklingen af festivalen. Du har læst på lektien og vil deltage aktivt i samtaler. Du kan naturligvis markedsføre dig selv som partner på festivalen. Du modtager gratis kost på festivalen.

 

 

Du kan naturligvis markedsføre dig selv som partner på festivalen. Du modtager gratis kost på festivalen.

Hvad er Folkedybets Festival?

Folkedybets Festival er et årligt, offentligt møde på Energiakademiets grund i Ballen på Samsø. Festivalen er kulminationen på de samtaler, vi har i gang, henover året på Samsø, som handler om energi, klima, grøn omstilling, demokrati og udvikling.

I 2022 afholdte vi festivalen for første gang – med stor succes. Vi brugte en ”Højskolemodel” med debat og musik og med indlæg fra grønne aktører og vi berørte emner som natur, design og klima i en fælles ånd og med en fælles intention om at holde folkedybet i gang hele året. Det har vi på Energiakademiet forsøgt med møder og formidling henover vinteren og nu er vi klar til at tage hul på 2023, med hjælp fra vores omgangskreds og de mange frivillige kræfter her på øen. Læs mere her: https://energiakademiet.dk/folkedybet/

Hvad er Folkedybets Festival IKKE?

Vores festival er mange ting, men den er ikke:

• en ”feel good” fadølsfestival (selvom der er fadøl)
• en musik festival (selvom der er live-musik indimellem)
• en dogmatisk eller skyldsfrembringende talerstol
• en fastlagt og skematisk række indslag med envejskommunikation
• en platform for kommercielle interesser eller greenwashing

Praktisk Info

Festivalen foregår Fredag d. 11. Til Lørdag d. 12. August 2023, med start fredag eftermiddag og slut lørdag aften med en fællesmiddag.

Stedet er Energiakademiets hus og grund, på Strandengen 1, Ballen, 8305 Samsø.

Fra Sjælland tager man færgen til Ballen Færgehavn, hvorfra der er gå-afstand til Energiakademiet.

Fra Jylland tager man enten færgen fra Aarhus havn (passagerfærge) eller fra Hou (bilfærge). Begge lægger til i Sælvig, hvorfra man kan cykle, køre eller bestille en taxa.

For yderligere oplysninger om færger, hoteller, oplevelser, spisesteder, mv – se www.visitsamsoe.dk

Yderligere spørgsmål: Malene Lundén ml@energiakademiet.dk og Mikkel Bruun mb@energiakademiet.dk

Energiakademiets hovednummer: 87921011

Scroll to Top