“Hvilke fortids historier former nutiden og hvilke står vi fælles om for at samskabe tiltag om Samsøs fremtid”
Fremtidssans: Har Samsø brug for et nyt sprog?
Når Jordfast åbner 4. maj, bliver det også med deltagelse af Henrik Good Hovgaard, der arbejder med begrebet fremtidssans. Det er et godt sted at begynde – ikke med facit, men med spørgsmålet om, hvilke ord vi mangler, hvis vi vil tale mere levende om fremtiden.
Man kan godt have både planer, mål og vilje — og alligevel mangle ordene for det, man prøver at sætte i gang.
Ikke fordi der mangler planer. Ikke fordi der mangler mål. Og heller ikke fordi der mangler problemer at tage fat på. Men fordi sproget bliver for smalt. For teknisk. For forudsigeligt.
Så ved alle nogenlunde, hvad der skal siges. Men færre mærker, hvorfor det angår dem.
Det er noget af det, som Henrik Good Hovgaard kredser om med begrebet fremtidssans. Han er med, når Jordfast åbner 4. maj på Samsø Energiakademi, og hans bidrag peger på noget, der ligger lige under mange af tidens store diskussioner: At vi måske ikke kun mangler løsninger, men også mangler et sprog, der kan gøre fremtiden nærværende.
Det tribale og det planetære: Henrik Good Hovgaard taler om en forskel mellem det tribale og det planetære.
Det tribale er de gamle spilleregler. Den måde samfund længe er blevet bygget op på. Her handler det om at sikre sin plads, holde sammen på sine egne og i sidste ende vinde spillet. Der er meget i den tænkning, som stadig har værdi: Loyalitet, ansvar, stedkendskab og evnen til at handle tæt på det liv, man selv er en del af.
Men den tænkning er ikke nok alene.
For nogle af de udfordringer, der præger tiden nu, kan ikke løses inden for de gamle rammer. CO2, global opvarmning, ressourcepres og voksende uro i verden lader sig ikke håndtere som om, det bare gælder om at beskytte sin egen lille kreds. De kræver, at man kan tænke bredere. Se længere. Forstå, at det, der sker ét sted, hænger sammen med noget andet et andet sted. Det er den bevægelse, han kalder det planetære.
Ikke et opgør, men en bro
Det interessante er, at pointen ikke er at kassere det gamle.
Henrik Good Hovgaard peger tværtimod på, at vi har brug for nogen, som kan bygge bro mellem de to måder at tænke på. Nogen, der ikke smider det gamle ud med badevandet, men heller ikke bliver stående i det.
Det er en vigtig nuance. For meget ny tænkning bliver hurtigt formuleret som et opgør. Men broen er ofte mere interessant end bruddet.
Det gælder også på Samsø.
For en ø er i sagens natur et sted, hvor det nære betyder noget. Hvor relationer, lokalkendskab og praktisk handlekraft fylder. Hvor man kender forskel på steder. Hvor havet, jorden, vinden og sæsonerne ikke er abstrakte størrelser. Det er i høj grad en styrke. Men måske er spørgsmålet nu, hvordan den styrke kan forbindes med en større forståelse af, hvad tiden kalder på.
Samsø har noget særligt
Det er også derfor, Henrik Good Hovgaard ser noget særligt i Samsø.
Ikke fordi øen står uden problemer. Men fordi der allerede findes mennesker og erfaringer her, som peger fremad. Mennesker, der har været forud for deres tid. Og erfaringer, hvor bæredygtighed ikke kun er blevet tænkt som ideal, men også som modstandskraft.
Det er et vigtigt ord. For i en tid præget af klimaforandringer, usikre forsyningskæder og internationale konflikter er modstandskraft ikke længere et sideemne. Det er blevet en del af selve spørgsmålet om, hvordan et samfund står stærkt. Her kan Samsø noget. Ikke som færdigt forbillede, men som et sted, hvor bæredygtighed og robusthed allerede er begyndt at hænge sammen i praksis.
Det gør øen interessant, ikke bare for sig selv, men også for andre.
Den, der kan fortælle historien, kan samle folk
Hvis et sted skal finde en ny retning, er det ikke nok at have analyser og ambitioner. Der skal også være en fortælling.
Henrik Good Hovgaard peger på, at historiefortælling ikke bare er pynt. En samlet fortælling gør det muligt at bygge fællesskab op. Når mennesker kan se sig selv i en større historie, bliver det lettere at tage næste skridt. Og når man først har den fortælling, har man også en form for magt. Ikke magt forstået som kontrol, men som evnen til at samle opmærksomhed og skabe bevægelse.
Det er en tanke, der passer godt til Samsø. For øen har allerede en stærk historie. Men historien skal hele tiden genfortælles, hvis den ikke skal stivne. Den skal kunne rumme både det, der allerede er opnået, og det, der endnu ikke har fundet sin form.
Måske er det netop her, et nyt sprog bliver vigtigt.
Ikke bare inspiration, men også provokation
Store tanker kan virke luftige, indtil de pludselig viser sig at have sat noget i gang.
Det er også sådan, Henrik Good Hovgaard taler om dem – som inspiration, men også som provokation. Noget, der udfordrer vante måder at se verden på. Noget, der måske først virker for stort, men som siden kan skabe grobund for nye bevægelser.
Det er værd at huske, når man taler om fremtiden på Samsø.
For ikke alle spørgsmål behøver at begynde med et færdigt forslag. Nogle begynder bedre med et nyt blik. En ny formulering. En fornemmelse af, at noget skal siges på en anden måde, før det overhovedet kan blive til fælles handling.
Hvilke ord mangler vi?
Det er måske et af de mest jordnære spørgsmål i hele denne samtale.
Hvilke ord mangler vi, hvis vi vil tale mere levende om fremtiden på Samsø? Hvilke billeder kan forbinde det, der er helt lokalt, med det, der er større end øen selv? Og hvordan finder man et sprog, der både kan rumme det nære fællesskab og de planetære udfordringer, uden at det ene opsluger det andet?
Det er ikke sikkert, at Henrik Good Hovgaard kommer med det endelige svar 4. maj. Det interessante er, at han er med til at stille spørgsmålet.