Grøn ambassade i udbrud! Kom og gør din stemme gældende i en tid hvor handling er afgørende

Selv om vi er meget forskellige på Samsø har vi et stærkt fællesskab. Ikke et permanent fællesskab, men en fællesskabsfølelse, vi kan finde frem, når der er brug for den. Vi har et pragmatisk forhold til fællesskab. Det er der, når vi som individer har brug for flere til at løfte opgaven.

Grøn ambassade i udbrud!

- Kom og gør din stemme gældende i en tid hvor handling er afgørende

- sammenfattet og skrevet af Søren Hermansen

Kære folkedyb,civilsamfund, aktivister og græsrødder!

Hvor er i ? Hvad kalder på os, i ønsket om en bæredygtig hverdag i by og på land ?

Samsø Energiakademi inviterer hermed civilsamfundet til dialog og oplysning om den grønne omstilling. Hvor er vi på vej hen, og med hvem? Næste generation banker på – hvordan bygger vi bro så vi alle holder viljen og modet højt trods stor alvor og konsekvenser, som synes uoverskuelige?

Arrangementet laves I samarbejde med Klima og Energiministeriet og State of Green 

Program:

Vi holder mødet som et procesmøde uden lange præsentationer, men med inspirerende oplæg fra 5 spændende folk I 5 bølger der hver får tid og plads til at udfolde sig.

AKTIVIST        Morten Risum Nielsen – Repræsenterer næste generation.

VISDOM Steen Gade – Bærer græsrøddernes kultur og historie.

PERFORMER    Madeline Kate – Hvor skal vi hen?

POLITIKKER      Martin Lidegaard – Dagens politiske stemme

FILANTROP Karen Blincoe – Arbejder med FN ́s bæredygtighedsmål, gør du?

Vi vil gerne med disse inspiratirerende stemmer, lægge op til debat og indlæg om aktivisme, civilsamfundets stemme, klima kampen, usikkerheden, kulturen og vores samfunds rolle I det hele taget. Vi har inviteret en lang række grønne organisationer og vi håber vi får gjort ministermødet opmærksom på at civilsamfundet er med på opgaven og at vi gerne, hvis rammerne udstikkes deltager I både debat og handling.

Kom frit frem og gør jeres stemmer gældende

I anledning af CEM9/MI-3 og Nordic Clean Energy Week, der afholdes fra den 21-25 maj i København og Malmø, skyder vi vores Grønne Ambassade i gang. Vi fejrer at byerne i disse dage er fulde af grønne møder på tværs af sektorer og brancheområder, hvor nøglepersoner, organisationer og virksomheder vil give deres bud på hvordan overgangen til vedvarende energi håndteres.

 ARTIKLER OG AKTIVITETS LISTE

GRØN AMBASSADE

DOGME OF VISION

METRO EXPRES

MOBILIZING GRASSROOTES AAU

FOLKEOPLYSNING

Ideen bag en Grøn Ambassade – Oplæg til debat fra Samsø Energiakademi

Ambassaden er mødested for aktører, græsrødder og ildsjæle med praktisk viden om grøn og bæredygtig omstilling. Den fungerer som paraply for bottom-up initiativer – uanset om du er enkeltperson, forening, organisation, ngo, et lokalsamfund, et projekt, en socialøkonomisk virksomhed eller lign. Ambassaden har fokus på både muligheder og udfordringer i bevægelsen mod et mere bæredygtigt samfund.

Den grønne ambassade formidler kontakter mellem energiturister og ‘levende’ bæredygtighedsprojekter, dvs. den vedvarende omstilling i Danmark som andre gerne vil møde for at lære af samt udveksle erfaringer og dele viden med.

Ambassaden har base i København men kan poppe op andre steder i Danmark eller udlandet som lokalt arrangement efter behov. Folk kan bidrage med det, de allerede gør, i en større sammenhæng – og ikke mindst i et større fællesskab.

Ønsker du at vide mere så ring gerne til Søren Hermansen 21644391 eller Malene Lundén 20964458

 

Scroll to Top