Tilbage i tresserne arbejdede min mor som omstillingsdame på en telefoncentral et sted i København. Hun hjalp folk med at finde dem, de ville tale med – og så stillede hun dem igennem. Det var før Google og Iphone.

Men hvordan skal vi omstille i dag, hvor omstilling ikke handler om telefoner, men om klimaet, miljøet, naturen, ressourcerne? Hvem skal skabe de rigtige forbindelser og guide os og hvordan skal vi få gang i en samtale, der måske både er ubehagelig og svær?

For vi er nået til ”hvordan”! Det store ”hvorfor” er for længst besvaret – vi skal reducere vores påvirkning af vores fælles hjem. Vi kender alle tallene, argumenterne, målene og de nødvendige reduktioner som skal til, hvis jorden skal kunne bære. Og vi taler meget om de tekniske løsninger som skal veksle den ene energiform til den anden og som skal forhindre de værste konsekvenser af et ændret klima eller ændrede levevilkår. Og måske kan vindmøller og solcelleanlæg og biomasse og andre gode opfindelser hjælpe på den korte bane. Men den bedste måde at reducere på er vel at reducere?

Vi lever i et vækstparadigme og i en bekvemmelighed, som min mor og andre fra hendes generation var med til at skabe. Det nød jeg og mange andre godt af, men vi ænsede ikke konsekvenserne. Det gør vi nu, bedre sent end aldrig, og derfor er vi også godt i gang med ”hvordan”. Den store, politiske, tekniske, bureaukratiske grønne revolution er faktisk i gang – både i Danmark og i mange andre lande. FNs Parisaftale, EU’s Green Deal, regeringens 2030-plan, kommunernes DK2020 klimaplaner og Samsøs egne planer er alle ambitiøse, men skal jo også sikre, at vi – borgerne og vælgerne – ikke lider under omstillingen.

Det gør det selvfølgelig svært at reducere, som vi for eksempel har set det i forhold til gasforsyningen til Europa, olieforsyningen til USA og den globale vareforsyning. Og derfor vender vi os mod teknikken. Og her kommer ”hvem” ind i billedet.