Strandengen 1, 8305 Samsø
TEL.:. 87921011
CVR: 29056048
Mail: info@energiakademiet.dk
Hørrens Genkomst & Jordens Skole
Af Mikkel Bruun
Folkedybet får besøg af Helle Solvang, som inviterer til et indblik ind i hørrens historie og muligheder. Vi mødes i ’hørmarken’, hvor deltagerne kan være med til at ’ruske’ hørren. Kom og lær om hør og hør om, hvor vigtig den har været og måske kan blive igen.
For blot tre generationer siden var hør ganske almindeligt i Danmark. Men i dag er den ganske sjælden og hele produktionsapparatet omkring den er forsvundet.
Sammen med Jordens Skole har Energiakademiet i år etableret en miniature hørmark for at gøre opmærksom på en afgrøde, der kalder på en genkomst i vores dyrkning herhjemme.
På Folkedybet den 11. og 12. august kan deltagerne lære, hvordan vores forfædre arbejdede med hørren og få indblik i, hvordan den kunne være en del af en mere bæredygtig fremtid.
Vært og initiativtager er Helle Solvang, som er leder og stifter af Jordens Skole.
”En hørmark er en nydelse for øjnene, når den blå blomst springer ud midt på sommeren. Den giver en fin vibrerende sang, når vinden leger med de modne frøkapsler. Den giver os duftoplevelser, skønhed og samlingspunkt”, siger Helle.
” Min drøm er, at hørren, med sin ringlende lyd og søde duft vil inspirere os til at sanse, drømme og dele historier om, hvordan vores forfædre arbejdede med den, og hvordan den kunne indgå i langt højere grad i fremtidens dyrkning og bæredygtige mode og byggeri”.
Tidligere er der blevet dyrket hør på stort set alle gårde med frugtbar jord herhjemme. Vores forfædre har dyrket hør til både sejl, reb, papir, olie, linned og tøj.
Gen-opdagelsen og kulturens kald
Helle Solvang fortæller om sin egen (gen)opdagelse af hør som afgrøde og kulturbærer:
”Det var på en cykeltur på Hven i Øresund, at jeg så en hørmark for første gang. Først anede jeg ikke, hvad det var, men stod stille længe og betragtede den. Målløs og bjergtaget. Jeg måtte spørge flere forbipasserende, før nogen kunne give mig svar på, hvad det var for en plante, der skabte et sådant berusende blomsterhav.
De bedårende lys-blå blomster, som vajede i vinden, vakte en forunderlig længsel og nysgerrighed i mig. Spørgsmål trængte sig på. Hvorfor er det sådan en sjældenhed at se en hørmark på vores breddegrader? Hvad gemmer hørren af historier? Hvad vil dette betagende syn fortælle mig?
Siden har jeg samlet fortællinger og baggrundsviden om hør. I min søgen er jeg stødt på inspirerende mennesker, der på forskellig vis beskæftiger sig med hør. Fra forskere til tekstilkunstnere, fabrikanter og forhandlere. Alle dedikerede – og forholdsvis sjældne. Men det er tydeligt at interessen er voksende.
Mine bedsteforældre havde hør på deres marker og sendte hørren til hørfabrikken i Tommerup på Fyn, hvor den blev forarbejdet. Så fik de færdigvævet tekstil retur. Fortællingerne vækkede mine minder om damaskvævede hørduge, viskestykker og pudevår, der lå i min mormors linnedskab”.
Hørens historiske og miljømæssige betydningskraft
Danmark er et perfekt hør-land. Vejrmæssigt. Men efter 2. Verdenskrig begyndte vi at importere bomuld fra Fjernøsten og mistede langsomt vores viden om at dyrke hør herhjemme. Hele produktionsapparatet omkring denne enestående afgrøde lukkede ned. Hvis vi begyndte at dyrke hør igen, kunne det være et bidrag til en mere miljørigtig og bæredygtig tøj- og byggeindustri.
Det er forholdsvis omstændeligt at dyrke og forarbejde hør og dermed et dyrere valg end at dyrke eksempelvis bomuld. Men da hør nærmest er uopslideligt, vil det i sidste ende være et mere ansvarligt valg økonomisk og ressourcemæssigt. Når man tager med i betragtning, at det ofte er børn, der arbejder i bomuldsindustrien i den 3. verden, og at der bliver sprøjtet med kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler op til 70 gange på én sæson, kommer bomuldsproduktion med en meget høj pris.
På verdensplan udgør bomuldsindustrien kun ca. 2,5 procent af det samlede landbrugsareal, men står for hele 25 procent af det samlede globale forbrug af insektgifte og 10 procent af det samlede pesticidforbrug. Dertil kommer et stort miljøbelastende forbrug af vand, kemisk farvning og energi.
Selvom det ville være at begynde helt forfra med produktionsapparatet omkring hørproduktion i Danmark, er det en samtale værd, om vi skal begynde at dyrke hør igen. Jordens Skole vil gerne kickstarte denne samtale.
Hørmarken på Folkedybet
På Jordens Skoles initiativ er der på et stykke af Samsø Energiakademis jord lidt nord for Ballen, blevet anlagt en lille fællesmark med hør. I samarbejde inviterer Energiakademiet og Jordens Skole samsingerne til at deltage i dyrkningen, lugningen og forarbejdningen af spindehør for at lære om hørplanten og andre taveplanters historie og potentiale.
Hørren er sået d. 1. maj og er høstklar efter 100 dage. Dette er timet i forhold til festivalen Folkedybet, hvor Helle Solvang byder op til fælles høst (ruskning) og samtaler om hør. Alle kan deltage.
Fredag d. 11. august kl. 16-17
Lørdag d. 12. august kl. 15-16
Læs mere om Folkedybet og se hele programmet her: www.energiakademiet.dk/folkedybet
Tre stadier i hørrens udvikling. Efter 2. verdenskrig gik hørproduktionen alvorligt ned ad bakke til fordel for kunst-klædestoffer og importeret bomuld fra Fjernøsten. Nu er det tiden at bringe den tilbage igen.