Hvordan kan vi i fællesskab samarbejde om 2030 målene?

Hvordan kan vi i fællesskab samarbejde om 2030 målene
Lørdag den 12 august stiller vi spørgsmål til hvordan vi sammen kan komme i mål med at blive klimaneutrale senest i 2050. Det vil de to formænd (M/K) for henholdsvis Samsø Kommunes Klimaudvalg og for Samsø Energi og Miljø Kontor, Ulla Holm og Inge-Dorthe Larsen, gå i dialog med deltagerne på Folkedybet om.

Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov, hvor der står, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Hvad betyder det, lokalt, regionalt og nationalt og hvordan kan vi medvirke til en positiv udvikling?

Ulla fortæller om Klimaudvalget: ”Samsø Kommune nedsatte et klimaudvalg efter valget, og udvalget har nu arbejdet i godt et år. Vi har to borgervalgte repræsentanter med i udvalget udover formanden for landboforeningen og en repræsentant fra Grønt Råd. Herudover fire politisk udpegede medlemmer – de tre er fra kommunalbestyrelsen”.

”Vores ædleste formål er at få klimahandlingsplanen til at virke i praksis. De store udfordringer ligger inden for landbrug og transport. Da vi kun er et rådgivende udvalg, er det meget vanskeligt at ændre på disse områder, som står for langt den største CO2 udledning. Men vi kan internt i udvalget fx rejse debatter omkring, hvordan landbruget kan og vil bidrage, det kunne være via braklægning eller skovrejsning. Men det er landbruget selv, som styrer den grønne udvikling.”.

”På infrastrukturområder er det først og fremmest færgerne, der fylder negativt i klimaregnskabet. Her er det selfølgelig hele kommunalbestyrelsen, der skal tage ansvar, og vi har planlagt møder om klima og energi, hvor vi forventer at forholde os til vores lokale klimamålsætninger mere konkret”.

”Klimaudvalget har kort drøftet et emne, som vi kunne fokusere på: Hvordan kan vi omstille den tunge trafik, busser mv. til grønnere drivmidler? Her skal lastbilbranchen og erhvervene selvfølgelig inddrages aktivt i processen”.

”Klimaudvalget har stort fokus på at lave forskellige former for borgerinddragende events, hvor vi gennem oplæg og debatter forhåbentlig kan lykkes med at inspirere borgere til at tage de små men vigtige skridt ift den grønne omstilling”, Ulla Holm.

”Det kan fx være indenfor biodiversitet, madspild eller etablering af kvashegn i egne haver samt etablering af et kollektivt kvashegn, som man har positive erfaringer med fra Odder/ Skanderborg”.

Inge-Dorthe fortæller om Samsø Energi- og Miljøkontor: 

”Samsø Energi- og Miljøkontor (SEMK) er den forening, der fra 1997 var en væsentlig faktor i arbejdet med projekt Vedvarende Energiø. Det, vi tit har kaldt de lavthængede frugter, er forlængst høstet, og det noget sejere og længere træk videre i den grønne omstilling, foregår nu i høj grad i Samsø Energi Akademi og Samsø Kommune. Samtidig er der stadig brug for, at vi som borgere kan mødes og drøfte vigtige dagsordener, uden at en offentlig eller halvoffentlig institution skal tage initiativet”.

”Det er nemt at miste overblikket og klarsynet i al snakken om klimabelastninger, – forandringer, – tiltag, -bevægelser osv. Man kan hurtigt nå frem til, at ens egen ganske lille og afgrænsede indsats ikke spiller nogen trille i det store regnestykke. Vores forening vil gerne være et sted, hvor man kan mødes og støtte hinanden i, at “lidt har også ret”. Vi ser det ikke som vores opgave at pege fingre ad andre eller få nogen til at skamme sig. I stedet vil vi pege på områder, hvor det måske er bøvlet, men dog overkommeligt at ændre adfærd, så vi hver især støtter den grønne omstilling.”

”Vi ved fra projekt Vedvarende Energiø, at det kræver et samarbejde både nedefra-og-op og oppefra-og-ned. Når tilstrækkeligt mange borgere går i en bestemt retning, er det trods alt nemmere for politikere og pengefolk at støtte bestræbelsen. Og når lovgivning og finansiering bakker de nye tiltag op, får man som borger mere mod på at tage de næste skridt. Samsø Kommune har som alle andre kommuner ændret sin affaldssortering radikalt. Der er plads til forbedringer, og nogle af dem kan vi selv tage os af. Det er oplagt at forsøge at holde sit haveaffald på egen grund. Det er bestemt ikke altid let, men lad os starte et sted!”, siger Inge-Dorthe E. Larsen.