Hvorfor siger folk at Energiakademiet er en af Danmarks stærkeste NGO’er?

[:da]Samsø Energiakademi er en non profit organisation, som anses for at være en af Danmarks stærkeste NGO´ER, men hvad er en NGO i Samsøs optik, og hvad betyder den organisation for Samsøs lokaløkonomi?

Vi har spurgt akademiets bestyrelsesformand Peder Bang:

”At akademiet har holdt i så mange år bunder netop i det, som gør os stærkere. Udfordringen hos en størrelse som os er, at vi aldrig helt ved, hvordan tingene udvikler sig. Det har tvunget os til at være meget opmærksomme på, hvad der sker omkring os, og robuste i forhold til de forandringer i samfundet, som ellers udfordrer de klassiske NGO’er.  For at en NGO kan vedblive at være interessant, skal den på én og samme tid både være meget fleksibel og meget robust. Man skal være tilpasningsdygtig og vide præcis, hvor der skal skæres eller udvides, for at man overlever. Vi har et utrolig stærkt fundament på Energiakademiet, som udgøres af en meget forskellig personalegruppe og en meget forskellig bestyrelsesgruppe. Nogle af os sørger for robustheden, mens andre er nysgerrige, nøgne og åbne og sørger for den skrøbelighed, som gør, at vi hele tiden udvikler os kreativt. De to modsætninger skaber en utrolig sej dynamik, som strammer alt det bløde og flydende op, som en NGO ellers risikerer at blive oversvømmet med”, slutter Peder Bang.

Hvad er en NGO?

NGO (Non-Governmental Organizations) er en samlet betegnelse for en række større eller mindre, private, frivillige organisationer med hver sit særlige interesseområde. NGO’er er karakteriseret ved at være juridisk og organisatorisk uafhængige af statslige myndigheder; de spiller en væsentlig rolle som supplement til den etablerede politiske proces og medvirker til, at marginaliserede grupper og interesser får større indflydelse. Der er en glidende overgang fra helt private organisationer til hovedsagelig offentligt finansierede. NGO’ers engagement ligger som oftest inden for miljø- og energipolitik, ligestillingsspørgsmål, nødhjælpsarbejde og menneskerettighedsspørgsmål.

 

 [:]

Scroll to Top