Jordfast - til Visdomsrådet » Samsø Energiakademi

Nyhedsbrev til Visdomsrådet

Laboratorium for nær demokratisk innovation

Vil du være et afgørende ben på Energi Akademiets taburet?

Vi ønsker med jordforbindelser at invitere dig til at samskabe om projekt Jordfast

Energi Akademiet elsker billeder af taburetter.

Vi kan med stolthed dele med dig, at i dette skriv ønsker vi, at du får viden om, hvordan Energi Akademiet arbejder dagligt med radikal samfundsudvikling, der helst skal have effekt.

De kompetencer, vi som projekthus besidder, kombineret med forståelsen for, hvordan nutidens og fremtidens innovation kun kan kortlægges gennem menneskelige relationer, gør, at Energi Akademiet fortsat udfordrer og sætter fokus på systemerne og de mekaniske bureaukratier.

Derfor ser og oplever vi behovet for nye perspektiver fra forskellige sektorer, brancher og menneskelige erfaringer. Faktum er, at nutiden og fremtiden står over for store udfordringer, og uanset om vi ønsker det eller ej, accelererer vi kriser og sammenbrud.

Energi Akademiet havde aldrig kunnet udvikle og skrive ansøgningen uden samarbejdet og partnerskabet med Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Helt særligt for JORDFAST er Shuang Frost – Aarhus Universitet og Adam Frost – Syddansk Universitet en kæmpe kapacitet, og grunden til, at praktisk erfaring og akademisk videnskab går hånd i hånd. Begge bor og er par på Samsø, og alt det vil få afgørende betydning for projektet JORDFAST.

Brief fra ansøgningen JORDFAST

Narrativ projekt undertitel “En betegnelse for fortidsminder, der er forankrede i jorden eller ligger i uberørte jordlag.”

Udfordringen: At skabe nære demokratiske veje til flere bæredygtige landdistrikter. Lokalsamfundene står over for udfordringer med skiftende miljøpolitik, arealanvendelse og mangel på social bæredygtighed. Spørgsmålet er; Hvordan kan omstillinger gennemføres som deltagende processer forankret i lokal viden, medejerskab og fælles fremtidsvisioner? Traditionel planlægning overser komplekse sociale og økologiske virkeligheder og skaber afstand mellem nationale mål og lokal virkelighed. Uden dybt engagement risikerer vi at undergrave legitimitet og effekt. Dette projekt ser den demokratiske kløft som en mulighed for at udvikle deltagerbaseret handlinger.

“Fred er den bedste medicin”

Citat fra formanden for WHO - Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Links til projektets forgrund & Baggrund:

Luft under vingerne til otte nye projekter, der skal styrke demokratisk bæredygtighed

JORDFAST: En betegnelse af fortidsminder, der er forankrede i jorden eller som ligger i uberørte jordlag Demokratisk bæredygtighed

Hvordan får vi demokrati og bæredygtighed til at spille sammen?

Hvorfor et Visdomsråd på Energi Akademiet

Læs her

Det er top spændende, at når vi endelig skal mødes fysisk for første gang, at vi samstemmer, eks. hvad vi enkeltvis forstår ved begrebet “Visdomsrådet”, og hvad kunne en vision for et Samsø Atlas formgives og fremkaldes.

På Energi Akademiet ved vi, at viden, perspektiv og refleksion er nøglen til nytænkning og meningsfulde handlinger. Verden forandrer sig ekstremt hurtigt, og Energi Akademiet står altid foran nødvendige samfundsopgaver.

Hvordan skal et lokalsamfund trives og udvikle sig, så der fortsat kan skabes tillid og fællesskab i kravet om et godt og bæredygtigt demokrati?

Energi Akademiets fortid, nutid og fremtid hviler på tre solide ben: Det første ben er udviklingen af relationer og netværk, der ønsker at samskabe grønne helhedsplaner og arealanvendelse på Samsø i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det andet ben handler om at styrke relationerne til staten og kommunerne. Energi Akademiet arbejder blandt andet med en finanslov, der over en længere periode kan sikre en langsigtet udvikling mod at gøre Samsø fossiluafhængig i 2030.

Som enhver taburet er det tredje ben afgørende for balancen. Her har vi brug for fællesskabet i kraft af visdomsråd, der fastholder, at bæredygtigt demokrati er forudsætningen for stabilt at håndtere klimaforandringerne.

Derfor er vi nu i gang med at blive en nødvendig del af Samsøs lokale udvikling. Som lokalsamfund skal vi mindes om og udfordres til fortsat at åbne op og have opmærksomhed på, hvordan hverdagslivet fører os fra det bedste til det næste. Energi Akademiet og Samsø er ydmyge over jeres støtte til vores legitimitet. Det gør os stærkere som institution.

Projektets JORDFAST fire hovedmål:

Udvikle og realisere ‘Samsø Atlas: Et dynamisk kompendium af kort, fortællinger og analyser, der visualiserer alt fra jordejerskab til turismedynamikker. Atlas’et bliver et offentligt værktøj for læring og debat.
Styrke demokratisk dialog gennem samskabt kortlægning: Vi undersøger, hvordan kortlægningsprocessen kan fremme demokratisk samtale og beslutningstagning. Borgerne bidrager med perspektiver og navigerer komplekse spændinger i areal- og ressourcestyring.
Skabe en model for demokratisk bæredygtighed: Udviklingen af et Participatory Placemaking Toolkit, som sammen med Samsø Atlas bliver et redskab for andre lokalsamfund i Danmark og Europa.
Samsø Landskabstriennale: En årlig udstilling skabt af kunstnere og borgere som udtryk for, hvordan vi ser landskabet forandres.

Projektet JORDFAST vil skabe innovation mellem Visdomsråd og Energi Akademiet, hvor der vil blive inviteret til fem lokale fokusgrupper. Disse grupper skal understøtte projektets fem arbejdsområder:

Historiske lag: Kortlægning af ejerskab og landskabsforandring – 2026
Land-hav-forbindelser: Genopdagelse af Kolby Kås – 2027
Tidslige landskaber: Landbrugsrytmer og tilpasning – 2028
Turismens krydspres: En landskabstriennale i praksis – 2029
Forbindelser i hverdagen: Adgang, tilgængelighed og fremtidsvisioner – 2030

Et visdomsråd består af 15-20 personer fra forskellige brancher med forskellige fagligheder. Sammen med Energi Akademiet og projektet JORDFAST vil fokusgrupperne skabe en mere bæredygtig fremtid.

“Tre ben giver os retning; uden balance vakler vi. Visdomsrådet er limen, der gør os stærkere end summen af delene.”

Hvad er formålet med Visdomsrådet?

Læs her

Visdomsrådet og fokusgrupperne bliver en central del af Energi Akademiets ambition mod en fortsat bæredygtig demokratisk fremtid. Sammen kan vi sikre, at Samsø forbliver relevant og inspirerende, mens vi i fællesskab bidrager til samfundets udvikling inden for bæredygtigt demokrati og arealanvendelse. Hvordan kan det ske med refleksion, læring og erfaringsdeling? Hvordan skabes tiltag med grupper som det demokratiske fundament, hvor værdierne bag Energi Akademiet løftes helt frem og længere ind i vores fremtidige projekter?

At være en del af Visdomsrådet er en særlig mulighed for at dele viden og perspektiver i et passioneret fællesskab, der arbejder for en større sag. Her formes intentionerne, som er fundamentet for, at idéer og løsninger er relevante for resten af Danmark. Missionen skal bidrage til at bygge bro mellem lokale initiativer og globale forandringer. Summen gør hele forskellen, og lige der kan vi drømme sammen om, hvordan vi rækker langt ud over Samsø og Danmark.

Maja Göpel, en af verdens førende stemmer inden for bæredygtig samfundsudvikling, opfordrer til, at vi som enkeltmennesker og samfund begynder at tænke anderledes. Og vi begynder med at stille to radikale spørgsmål: Hvem vil vi være, og hvordan vil vi leve? Samlet set har vi så råd til, at de ti procent sidder på to tredjedele af formuerne og skaber et økonomisk system uden økologisk og socialt ansvar?

Dele af Energi Akademiets Pejlemærker

Læs her

Vi anvender denne model for at synliggøre, hvordan tendenser kan skærpe forståelsen af, at der både skal forstås, hvordan det vertikale og det horisontale spiller ind på helhedsforståelsen. Dette kan hjælpe os med at orientere os i forhold til tendenser og måder, hvorpå udviklingen formes, kommunikeres og bliver til virkelighed. Her er fire retninger, som vi længe har anvendt i vores projektudvikling: 1. Landskabet, 2. Regimet, 3. Nicher, 4. Jord, rødder, kompost.

Energi Akademiet er en non-profit organisation, der fungerer som en levende hub for partnerskaber og lokalt ejerskab. Vi har agile pejlemærker med proaktive sigtepunkter, som hele tiden er til diskussion og dialog. Vi styres af en mangfoldighed af projektopdrag og økonomiske tilkendegivelser, der afgør, hvilke projekter der finansieres ud fra samfundstendenser, der tror på vores langsigtede mål.

Et andet afgørende pejlemærke er, at Energi Akademiet har en proaktiv bestyrelse, der understøtter vores arbejde med følgende formål: Foreningen skal virke for udvikling af kompetencer inden for bæredygtig samfundsudvikling og formidling af viden om helhedsorienterede samarbejdsprocesser. Den skal desuden fremme samarbejdet mellem borgere, erhvervsliv, myndigheder og forskning.

[Læs om bestyrelsen: Energi Akademiet Bestyrelse] https://energiakademiet.dk/om/energiakademiet/bestyrelsen/

En elevatorpitch pejlemærker er synliggørelsen af begrebet “HER” som en geografisk GPS, der på flere måder er Energi Akademiets tidligere og fortsatte værktøj i kommunikationen med omverdenen. På Energi Akademiet er visdomsrådet ikke et nyt begreb. I 2013 udviklede vi et visdomsråd, der skabte pionerguiden: [Pioneer Guide] http://www.pioneerguide.com/dk/ Projektet udviklede en guide til bæredygtig udvikling i lokalsamfundet, baseret på Samsø Energiakademis 10 års erfaring med “Vedvarende Energi Ø” og målet om at gøre Samsø fossilfri i 2030.

Med accept af en accelererende fremtid, hvor uforudsigelige sammenbrud lokalt og globalt sker – og vil ske – på grund af temperaturstigninger og komplicerede energi- og arealudbygninger, vurderer vi, at Energi Akademiet fortsat har en helt afgørende relevans og rolle. Dette gælder især i forhold til det erfaringsbaserede arbejde med at udvikle relationer, grundet konsekvenserne af klimaforandringerne.

Energi Akademiets bud på 3 horisonter

Læs her

De Tre Horisonter (Three Horizons-modellen) er et strategisk værktøj, der bruges til at balancere en virksomheds nuværende drift med fremtidige innovationsmuligheder. Modellen hjælper organisationer med at planlægge værdiskabelse på tværs af forskellige tidsperspektiver – fra det kortsigtede til det langsigtede.

Energi Akademiet anvender og udstiller de læringsmodeller, vi bruger internt. De tre horisonter er et af de værktøjer, vi anvender, når vi designer workshops med partnere og kunder, der ønsker at lære, hvordan innovation kan blive en mere integreret del af at udvikle sin kommune eller lokalsamfund.

Første horisont på Energi Akademiet er at dele lidt af, hvad vi har i lommerne lige her og nu.

Der er langt flere projekter, end der nævnes her:

Horisont 1: Retning og bevægelse inden for eksempelvis socialt/samfundsliv, kultur/kunst, politik/demokrati og digitalisering.

Socialt/Samfundsliv: Praksis, der styrker bevidstheden om helhedsplanlægning med Samsø, eksempelvis arealanvendelse i samarbejde med Samsø Kommune og Københavns Universitet.
Kultur/Kunst: JORDFAST med Landskabstriennalen som et medium og en manifestation, hvor der udforskes og undersøges aktualiteter og fænomener om landskabet i en grøn trepart. Landskabstriennalen skal afholdes hvert tredje år, og drømmen er, at det understøttes i ni år. Dette vil styrke Samsøs position på den internationale kunst- og kuraterede scene og stimulere deltagelsesprocesserne på tværs af discipliner om landskabet og klima.
Politik/Demokratisk bæredygtighed: En vision for en fortsat erfaringsbaseret grøn omstilling, hvor Samsø som modelsamfund går forrest for Danmark i en langt mere helhedsorienteret praksis, der fremmer natur/miljø/klima – “den grønne trepart”. Målet er at skabe international opmærksomhed på, hvad Samsø tidligere har opnået.
Digitalisering: DFEP er en platform for vidensdeling og fælles initiativer til at takle vores støt stigende energiforbrug på internettet og streamingtjenester. I et eftervækstperspektiv undersøger og afprøver vi forskellige radikale tiltag til at reducere og redesigne det fælles digitale møderum uden at tabe de kommunikative kvaliteter, internettet har.

Horisont 2: Resultatet af inkrementel innovation er oftest en forbedring af det eksisterende koncept med lav nyhedsgrad, relativt forudsigelig succesrate samt et begrænset behov for investering. Energi Akademiet har igennem 25 år formået, med forholdsvis små økonomiske midler, at forandre og mindske udledningen af CO2 gennem justeringer i tæt samarbejde med borgernes investeringer i teknologi og adfærd på besparelser. Energi Akademiet er løbende i kontakt med den lokale og internationale omverden, hvilket giver os et helt unikt indblik i de mange forskellige udfordringer, der påvirker jorden i konsekvenserne af klimaforandringerne. Vores samarbejde med EU igennem 25 år har skabt uvurderlig erfaring. Et af vores projekter er Ø-sekretariaterne, som omfatter ca. 18.000 millioner øboere fra Europa.

Horisont 3: Emergent ledelse er afhængig af, at der skabes rum, hvor ny og forbløffende viden kan opstå gennem forskellige parters aktive samspil. Energi Akademiet har en helt unik position med en ø som felt og en bygning som startpunkt. Et blindt punkt er, at periferien findes over hele verden og kan replikeres, skaleres og anvendes som deres her- og fremtidige centrum. Det felt og rum har Energi Akademiet været fyrtårn for og har skabt og udviklet viden og erfaring med en værktøjskasse af bevidsthed om krydsbestøvning og samskabelse i et proaktivt og demokratisk samspil på dannelse og genlæring af sund fornuft.

Akademiet kommunikere forandringer

Læs her

Modellen her leder os ind på, hvordan Energi Akademiet arbejder med kommunikation i lyset af de dominerende og emergente strukturer og innovation. Hvordan kan vores sprog hjælpe os til at acceptere forandringer og tiltag, der ikke længere er fordrende for naturen og mennesket? Derfor har denne model mange små og store greb, der kan støtte et sprog, der tør at anvende ord som “hospice” og “kompostering” af projekter eller systemer, der ikke længere lever. Eksempelvis er FOLKEDYBET nu blevet komposteret til at blive et manifest, JORDFAST.

Genfortællinger er fremtiden

Sensationskulturen nedbryder det, der gør os unikke som mennesker, mens genfortællinger kan lede os mod en meningsfuld fremtid.

Mennesker er og har altid været historiefortællere. Siden tidernes morgen har vi overleveret historier om natur, kærlighed og fællesskab. Vi har brugt tegninger, sange, rim og remser, så vi kunne huske de historier, der formidlede vigtig viden om den verden, vi lever i. Så kom skriften, så kom internettet, og resten er, som man siger, historie.

Desværre fortæller dén historie også om en sensationskultur, der fremmer overfladiske fortællinger. Denne kultur, som trives på hurtige og kortsigtede fornøjelser, udsætter befolkningen for strategisk bombardering af reklamer under mottoet “nyt er altid bedre.” Dette opmuntrer ikke bare til et overforbrug af vores ressourcer, men hylder en journalistik, der i jagten på sensationelle overskrifter overser de dybere og mere komplekse spørgsmål.

Kloden skriger på holdbare, vedvarende og bæredygtige fortællinger; genfortællinger, der kan bryde den onde cirkel af overfladiskhed og overforbrug. Ved at fordybe sig i vores kulturelle arv og genopdage gamle historier kan vi finde værdifulde lektioner om bæredygtighed, respekt for naturen og forbindelsen til hinanden. Genfortællinger om natur og fællesskab kan binde os sammen som samfund og skabe en fælles reference, som skaber sammenhængskraft. De kan skabe bro mellem generationer og hjælpe os med at forstå og respektere vores forskelligheder. De minder os om, hvor vi kommer fra, og inspirerer os til, hvor vi skal gå hen. I en verden i konstant forandring er genfortællinger en stabil kraft, der kan binde os sammen.

På Samsø må vi holde historierne i live. Da Samsø vandt titlen som Danmarks Vedvarende Energi-Ø, var det resultatet af modige visioner og et stærkt fællesskab. De historier, der blev delt dengang, om samarbejde, bæredygtighed og innovation, er mindst lige så relevante i dag. Når vi genfortæller disse historier, forstår vi bedre os selv og minder hinanden om, hvad der er muligt, når vi står sammen.

Genfortællinger er ikke bare en antik overleveringsmetode, men også et afgørende redskab til at forme vores fremtid. Ved at genopdage og genfortælle vores fortidshistorier finder vi ikke kun inspiration, men også en retning til at skabe en mere bæredygtig og sammenhængende verden. Derfor er det afgørende, at vi tør genbruge, genopbygge og genfortælle. Ellers risikerer vi ikke blot at glemme historien – vi glemmer også os selv.

Derfor er kommunikation en aktiv handling, hvor man gentagende skal kunne formidle betydninger fra et subjekt eller en gruppe til en ny og anden ved brug af gensidigt forståede tegn, symboler og semiotiske regler. Udveksling af information, hvor modtageren får en vis forståelse af meddelelsen, oplevelsen, kampagnen eller projektet. Her er Energi Akademiets kommunikation ofte pioner, og omverdenen forstår det i forskellige tempoer.

Energi Akademiet arbejder opmærksomt med fire forskellige kommunikationsformer:

Verbal kommunikation (dækker over det talte sprog)
Nonverbal kommunikation (brug af kropssprog, mimik og toneleje)
Skriftlig kommunikation (omfatter alle former for skriftlige medier)
Visuel kommunikation (fotos, infografik, spil, illustrationer og videoer)

Forandringer og kommunikation hænger sammen som ærter i en bælg. Solid kommunikation kan indgyde tillid og tryghed til sprog og begreber, som kan opleves som nybrud, fordi mange fremmede ord ikke er en del af vores hverdagsdialog.

Illustrationen her er et fælles landkort og sprog for, hvordan tiltag og ændringer eksempelvis kan give os et sprog for anskuelser og dilemmaer, som eksempelvis faser i en forandring og procesarbejde og design, som hvordan vi kommer fælles fra A til B til C.

Et eksempel er, at Danmarks Vedvarende Energi-Ø Samsø var en realitet i 1997. Her skulle lokalbefolkningen emergere i et eksisterende dominerende system. Samsø skulle iværksætte og udpege pionerer, som kunne etablere netværk og forbinde og nære mange nye netværk, som i dag er blevet transformeret til arealanvendelse, som fordrer den grønne trepart.

Akademiets udsyn på magtstrukturer

Læs her

Illustration af en blandt mange måder at aflæse fænomenet magtstrukturer i forhold til, hvad der er på spil.

En model som et kommunikativt udgangspunkt, så vi i fællesskab kan orientere os i forhold til den efterspørgsel og det ønske om en fælles forståelse af, hvad Energi Akademiet mener, når vi skriver og arbejder med helheder, som for eksempel et levende økosystem.

Dette er illustreret her med fokus på de dominerende mønstre, som vi alle er underlagt, både bevidst og ubevidst. Læg mærke til skiftet i illustrationen fra felt 3 til felt 4, som indebærer en ændring i bevidsthedsmekanismen fra gensidig justering gennem netværksrelationer til at kunne se og opfatte kollektivt ud fra en emergent helhed, der først lige er ved at opstå.

Denne fjerde type koordinering kaldes et innovativt økosystem. For at en organisation skal kunne pejle sig ind på denne emergente fremtidige mulighed, må den gå ud over sig selv; den skal systemisk fokusere på relevante mønstre, der lige er ved at begynde at forme sig.

Hvordan kan man arbejde med forandringer med sigte på, hvordan og hvorfor det er nødvendigt, at der er en kollektiv forståelse, som ikke kun er tænkt på netværksmekanismer? Og hvordan deler man de nye organisatoriske mønstre til en kommende fælles retning og forståelse af, hvilken nødvendighed der kan realiseres ved dreven opmærksomhed på, hvorfor og hvordan de tre ben både kan agere selvstændigt og kollektivt?

Forståelse af magtstrukturer

Magtstrukturer i økosystemer refererer til, hvordan forskellige aktører (mennesker, organisationer, regeringer) interagerer og påvirker hinanden.
Disse strukturer kan være hierarkiske eller mere netværksbaserede, og de bestemmer, hvem der har indflydelse på beslutningsprocesser.

Interdependens på dansk refererer til et forhold, hvor to eller flere parter er gensidigt afhængige af hinanden. Det kan bruges i forskellige sammenhænge, såsom i økonomi, økologi, sociale relationer eller politik.

Eksempler på interdependens inkluderer:

Økonomisk interdependens: Lande, der handler med hinanden, er afhængige af hinandens økonomier.

Økologisk interdependens: Organismer i et økosystem, der påvirker hinandens overlevelse og trivsel.

Social interdependens: Mennesker, der er afhængige af hinandens støtte og samarbejde i sociale relationer.

Økosystemer er komplekse netværk, hvor aktører er indbyrdes afhængige. Magtstrukturer påvirker, hvordan ressourcer fordeles, og hvordan beslutninger træffes.
Det er vigtigt at forstå, at ændringer i et område kan have vidtrækkende konsekvenser for andre områder.

Inklusion og deltagelse

Her understreges vigtigheden af at inkludere forskellige stemmer i beslutningsprocessen.

Dette kan føre til mere bæredygtige og retfærdige løsninger.

Når flere aktører deltager, kan magtbalancen ændres, hvilket kan føre til bedre resultater for økosystemet.

Transformativ forandring

For at skabe positive ændringer i økosystemer er det nødvendigt at forstå og ændre eksisterende magtstrukturer.
Her tales om, hvordan man kan gå fra “bud” til “væren” ved at ændre måden, vi tænker og handler på i forhold til vores relationer til natur og hinanden.

Kollektiv bevidsthed

En central idé i magtstrukturarbejde er behovet for at udvikle en kollektiv bevidsthed om de udfordringer, vi står overfor.
Når aktører deler en fælles forståelse, kan det føre til mere effektive samarbejder og handlinger mod bæredygtighed.

Afslutning

At forstå magtstrukturer i økosystemer er afgørende for at kunne navigere i komplekse interaktioner og skabe positive forandringer. Modellen perspektiverer og opfordrer til refleksion, samarbejde og en radikal ændring af vores tilgang til ledelse og forvaltning af ressourcer.

Aktivt Demokrati

Læs her

Magna Charta

20 målsætninger for lokalt demokrati.

1. Demokratiudvikling – en vedvarende opgave.

I demokratikommuner er borgere og politikere hele tiden optaget af at gøre lokalsamfundet mere demokratisk. Demokratikommuner søger og eksperimenterer. Man undersøger og afprøver både nye og eksisterende tiltag, der kan styrke borgerdeltagelsen. Demokratikommuner stopper ikke op ved de demokratiske fremskridt, der allerede er opnået, men er optaget af at finde nye veje, der kan styrke demokratiet yderligere.

2. De fysiske rammer for borgernes deltagelse.

Et demokratikommune sørger for fysiske rammer, hvor mennesker kan mødes, diskutere og træffe demokratiske beslutninger sammen, – frit og sikkert. De fysiske rammer kan indrettes på mange måder, f. eks. i ledige bygninger, på biblioteker, skoler, på gader og pladser, eller centre, der er særligt indrettet til at fungere som demokratihuse.

3. Demokrati i øjenhøjde: De samme normer for folkevalgte og borgere.

I en demokratikommuner er både borgerne og politikerne med til at træffe beslutninger om ethvert spørgsmål eller emne. Borgere og politikere er ligestillede.

4. Løbende udvikling borgerdeltagelsen.

En demokratikommune udvikler hele tiden den måde, borgerne inddrages på, menneskeligt, fysisk og digitalt. Den forpligter sig til åbenhed og transparens, så den demokratiske inddragelse hele tiden kan udvikles og forbedres af borgerne. 5.

5. Lokal selvbestemmelse skal beskyttes: Regler for medinddragelse og demokrati.

I en demokratikommune fastlægger borgerne selv reglerne for borgerdeltagelse og demokrati. En demokratikommune beskytter sin demokratiske praksis og fremgangsmåder.

6. Reel demokratisk medinddragelse af unge mennesker.

Et demokratikommune arbejder ikke kun for at uddanne og træne unge til demokrati, men også for at give de unge, også dem under valgretsalderen, reel demokratisk indflydelse, især i forhold til de spørgsmål, der berører dem mest.

7. Organisationer og foreninger er drivkraft for demokrati: Udveksling mellem mennesker og sociale bevægelser understøttes.

I en demokratikommune kan borgerne komme i kontakt med både naboer og fremmede. En demokratikommune understøtter organisationer, foreninger og bevægelser, der vil beskytte og styrke demokratiet.

8. Fra det lokale til det nationale og internationale: Demokratikommunen skaffer indflydelse på højere politiske niveauer.

I et demokratikommune samarbejder borgerne ikke kun i nabolaget eller på kommunalt plan, men arbejder også for, at de og deres kommune kan blive hørt regionalt, nationalt og internationalt plan.

9. Agenda 2030 i praksis: Bæredygtighed

Et demokratikommune bruger alle de værktøjer, der understøtter bæredygtighed, fordi demokrati i fremtiden ikke kan eksistere uden bæredygtighed.

10. Borgerdeltagelse som en proces: Deltagelsen skal fremmes på alle udviklingsstadier.

Et demokratikommune ansporer borgerne til at deltage i den politiske beslutningsproces på alle trin; fra forslag, til undersøgelser og debat helt frem til beslutningerne træffes.

11. Gennemførelse og gennemsigtighed: Ressourcer til at sikre, at borgernes beslutninger bliver ført ud i livet.

Et demokratikommune afsætter tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre borgernes beslutninger, og borgerne skal kunne forstå og kontrollere, hvordan ressourcerne bruges.

12. Valgdeltagelse skal være enkel.

Demokratikommuner giver borgerne uhindret adgang til at deltage i afstemninger, og der er ikke forskelsbehandling som følge af den teknologi, der bruges. Tværtimod støtter demokratikommuner samordningen af traditionel og elektronisk afstemning på måder, der er sikre, skaber tillid og følger den bedste internationale praksis.

13. Hvert beboer er også en borger.

Valg i en demokratikommune inkluderer alle mennesker, beboere og interessenter, også hvis der er tilfælde, hvor den nationale regering muligvis udelukker nogle.

14. Hver stemme høres, – også mellem valgdatoerne.

Stemmeafgivning på valgdagen er nødvendig, men i en demokratikommune erkender man, at valghandlinger og stemmeafgivelse ikke er nok i sig selv. På valgdagen tæller hver stemme. Mellem valgene høres borgernes stemme hele året rundt.

15. Demokratisk støtte: Støtte til udvikling af borgernes ideer.

En demokratikommune tillader ikke kun sine borgere at komme med ideer og forslag. En demokratikommune værdsætter forslag og hjælper borgerne til at fremlægge deres ideer, så de bliver taget alvorligt af politikere og administration.

16. Moderne direkte demokrati: Inddragelse af alle deltagere.

I en demokratikommune kan borgerne selv foreslå og fastsætte regler og vedtægter. Det kan ske med brug af de redskaber, der bruges til moderne direkte demokrati, såsom initiativ (folkeafstemning på borgernes initiativ) og referendum (folkeafstemning på politikernes initiativ), Der kan også bruges andre værktøjer, f. eks. borgerindflydelse på det kommunale budget. Demokratikommuner tilrettelægger værktøjerne på måder, der tilskynder alle til at deltage.

17. Åbenhed i ledelsen: Digital information (e-administration, åbne data)

En demokratikommune sikrer, at alle borgere har pålidelige, sikre digitale værktøjer, som er nødvendige for at udøve sine borgerrettigheder.

18. Ligestilling, beskyttelse af underrepræsenterede og af mindretal.

En demokratikommune beskytter mindretalsrettigheder og stræber efter alsidig repræsentation og ligestilling mellem køn, racer, religioner, aldersgrupper og regioner, både blandt dem, der vælges til politiske hverv og embedsmænd og – kvinder, og blandt dem, der på andre måder er aktive i det offentlige liv.

19. Medier som hjælp for borgerne
En demokratikommune sikrer, at der er forskellige og pålidelige medier, der kan understøtte borgerne på områder, hvor der gælder selvforvaltning.

20. “Tilfredse tabere”: Hensyntagen til mindretallet-

En demokratikommune er et sted for “tilfredse tabere”. Det medfører, at når en beslutning er truffet ved flertalsafgørelse, kan den tabende part føle sig tilfreds med at være blevet hørt og tryg ved at have haft fair muligheder for at gøre sine synspunkter gældende.

Fodnote til Magna Charta for Democracy Cities

(“Grunddokument for demokratikommuner”)

Dette er en dansk version af et grunddokument for “The League of Democracy Cities”, – en samarbejdsorganisation for demokratiudvikling og borgerinddragelse. Ligaen af demokratibyer afholder hver år en konference, senest i Taipeh i november 2019, hvor 300 deltagere fra 30 lande deltog. såvel officielle repræsentanter, som politiske organisationer og ngo’er. Der oprindelige dokument blev tiltrådt i Rom i 2018 af repræsentanter fra en række byer i og udenfor Europa .

Dokumentet er beregnet til debat om demokratiudvikling. Uanset hvor i Verden, man lever, i et stort eller lille lokalsamfund, kan man undersøge, hvordan tingenes tilstand er i ens egen kommune. Hvilke målsætninger er allerede opfyldt? Hvilke er der grund til – i et samarbejde mellem borgere og kommune – at tage fat på?

Ved bearbejdelsen på dansk er dokumentet forkortet og tilpasset sprogligt, så det bedre svarer til danske forhold. Det oprindelige dokument er på engelsk og findes på nedenstående webadresse:

Rom-erklæringen - engelsk

The Magna Charta

The original draft of the “Magna Charta” for Democracy Cities was formulated in Rome in 2018. Since then, it has been the subject of extensive global discussion. Now, the initial document has been developed, revised and reorganized into a communication instrument. The document identifies 20 different dimensions for democratic progress on the local level- so that citizens and urban institutions can form an idea of where their own cities rank in terms of democracy development. Here are the 20 democratic dimensions of the “Magna Charta”:

1. Democratisation as a permanent task: structural anchoring of permanent democratisation

Democracy cities are places where people never stop working to make their communities more democratic. Democracy cities are searchers. They experiment. They seek ways, new and old, proven and unproven, to deepen participation. Democracy cities are never satisfied with today’s democratic advances-because they are too busy working on tomorrow’s.

2. Room for dialogue: Spaces and i nfrastructure for discussions and decisions by citizens

A democracy city seeks to create physical spaces where people can be with each other, discuss with each other, and make democratic decisions together, freely and safely. In democracy cities, these spaces may take any num ber of forms, from previously abandoned buildings, to libraries, to schools, to streets reclaimed from brutal traffic, to centers that are explicitly houses of democracy.

3. Democracy as parity: no different standards for elected officials and citizens

A democracy city is a place where citizens can decide alongside politicians on any issue or question. Citizens and politicians are equals.

4. lnfrastructure of participation: Con ti nuous development of the i nfrastructure for participation & democracy

A democracy city is always developing infrastructure-human, physical and digital-for participation and democracy. In addition, a democracy city is committed to the openness and transparency of this infrastructure-so that the infrastructure can itself be refined and altered by the people to better serve democracy and participation.

5. Protection oflocal self-determination: definition of the rul es for participation & democracy by the citizens

In a democracy city, the rul es for participation and democracy are decided by the people themselves. A democracy city protects its democratic practices and procedures.

6. A voice for young people: a genuine democratic voice for young people.

A democracy city works not only to educate and train youth for democracy but also to give young people, even those not old enough to vote, real democratic power, especially over the issues that affect them most.

7. Social movements as engines of democracy: promoting exchanges between people and social movements

A democratic city is a place where people can connect with neighbours and strangers alike. Such a city promotes social movements that seek to protect and strengthen democracy.

8. From the local to the national and transnational: having a say on higher political levels by way of the city

In a democracy city, citizens work together to partici pate not just at the neigh bourhood and local leve Is but also to find ways to participate at the regional, national and transnational leve Is of democracy.

9. Agenda 2030 in practice:

A democratic city supports sustainability through participatory instruments, because there’s no future democracy without sustainability.

10. Participation as a process: encouraging and promoting participation in all stages of development

A democracy city encourages people to participate in decision-making in every step of developing policymaking-from proposals, to research, to debate, to the decisions in the end.

11. Enforcement and transparency: Sufficient resources to implement citizens’ decisions and monitor their implementation

A democracy city requires resources to implement what citizens have decided upon, and citizens need to be able to understand and control how those resources are spent.

12. Elections made easy: simple voting

A democratic city allows voters to cast their ballots with ease, and there should be no discrimination about the technology used. Rather, a democracy city should support the integration of traditional voting and electronic voting in ways that are secure, build trust, and follow best international practices.

13. Every resident is also a citizen: residual voting rights.

Elections in a democratic city include all people, residents and stakeholders, including those who may be excluded from elections by the national government.

14. Every vote is heard: every vote is also heard between election and voting days.

Although ballot decisions are necessary, a democratic city and its people know that elections and votes alone are not enough. In a democracy city, every vote is counted on election day- and every voice is heard year-round.

15. Democracy Support: Support for the development of ideas of the citizens.

A democratic city doesn’t just permit its citizens to offer their ideas for laws, constitutional amendments or regulations. A democracy city also welcomes suggestions, and supports its citizens in presenti ng thei r ideas in such a way that they are taken seriously by official politics.

16. Modern direct democracy: Modern direct democracy and participatory procedures for the involvement of all stakeholders

In a democracy city, the citizens themselves can propose and enact laws (regulations) and constitutions (charters). This is done usi ng the instruments of modern di reet democracy such as in itiative and referendum, and via tools of partici patory democracy, I i ke participatory budgeting. Democratic cities design these tools in ways that encourage participation by everyone.

17. Open governance: Digital access to information (e-government, open data, etc.)

A democracy city tries to make accessible all tools necessary for citizenship in reliable digital spaces.

18. Representation of the under-represented: protection of minorities, equality.

A democratic city protects the rights of minorities and seeks diverse representation and parity between genders, races, religions, ages and geographies, not just among elected political office holders or civil servants, but also in public participation.

19. Media and public infrastructure: Media as help for citizens

A democracy city has diverse and reliable sources of news and context to help the people to govern themselves.

Drømmen om et visdomsråd og 5 lokal grupper

Læs her

Hvorfor et Visdomsråd?

I arbejdet med vores ambitioner er det essentielt at dele viden og erfaringer med et fremadskuende perspektiv. Visdomsrådet spiller en central rolle i denne proces ved at samskabe og krydsbestøve idéer fra stærke fagfelter på tværs af forskellige sektorer.

Rådet bør ikke kun fokusere på det personlige og relationelle, men også have et skarpt blik på evnen til at dele indsigter og mønstre om de samfundsforandringer, vi oplever. Hvordan kan visdomsrådet fremme systematisk indsamling af data, som kan oversættes til relevant kommunikation og viden?

Dette vil bidrage til Danmarks grønne omstilling.

Kriterier for Visdomsrådene

Læs her

Hverdagsdemokratiet er en nøgle til engagement, nu er der brug for noget, der minder mere om.
Behandling end krisesnak.
Kønsdiversitet
Mandat: At styrke Velux-projektet JORDFAST
Relevans: At give projektet relevans ud over Samsø og Danmark
Status: Efter ét år gør vi status i visdomsrådet
Medlemmer: Maksimalt 15 til minimum 5 personer i visdomsrådet
Møder: 3 årlige møder (2 online og 1 fysisk)
Forventningsafstemning: Kritisk masse, et udefra blik og feedforward
Fokusgrupper der arbejder sammen og på tværs med visdomsrådet

Hvad kan du forvente af at være en del af visdomsrådet i Jordfast

Læs her

Praktisk

Projektet har 5 overordnede forsknings- og projektperioder frem til 2030. Hvert år i januar mødes vi online, og her afstemmes det, om der ønskes at fortsætte som visdomsperson. Vi er cirka 15 personer, der har sagt ja, uden helt at kende opgaven og forventningerne til jer og projektet.

Vi ved, at mange af jer har travlt, og derfor har vi lagt så meget som muligt fast på datoer. 2026 skal lige falde på plads. Vi afventer også, at forskerteamet stiller med kandidater til visdomsrådet, og det er vi glade for. Vi afholder kun fysiske møder, hvis minimum 5 deltagere kan komme. Under det antal findes en ny dato for at mødes fysisk. Vi kan altid invitere til onlinemøde, hvis det skønnes nødvendigt.

Tematik og arbejdsopgave 2026

Historisk lag – Kortlægning af ejerskab og landskabsforandringer

Juni – September: Fysisk møde på Samsø uge 25 eller uge 36. Vedhæftet doodle. Deadline 1.5 for jer, og herefter får I besked.

Juni – November: Online møde via Teams. Dato og links sendes snarest, når vores fysiske møde lige falder på plads, samt hvor mange af os kan mødes i juni.

Tematik og arbejdsopgave 2027

Land- og havforbindelser – Genopdagelse af Kolby Kås Havn

Januar: Online møde mandag den 11.1 kl. 10.00 – 11.30. Energi Akademiet indkalder via Teams.

Maj: Fysisk møde på Samsø fredag den 28.5 til lørdag den 29.5.

November: Online møde mandag den 8.11 kl. 10.00 – 12.00.

Tematik og arbejdsopgave 2028

Tidslige landskaber – Landbrugsrytmer og tilpasninger

Januar: Onlinemøde mandag den 10.1 kl. 10.00 – 11.30. Energi Akademiet indkalder via Teams.

Juni: Fysisk møde på Samsø fredag den 2.6 til lørdag den 3.6.

November: Onlinemøde mandag den 13.11 kl. 10.00 – 12.00.

Tematik og arbejdsopgave 2029 – 2030

Turismens krydspres – En landskabs-triennale og fysisk konference

Januar: Onlinemøde mandag den 15.1 kl. 10.00 – 11.30. Energi Akademiet indkalder via Teams.

Juni: Fysisk møde på Samsø fredag den 22.6 til lørdag den 23.6.

November: Onlinemøde mandag den 19.11 kl. 10.00 – 12.00.

Hvordan kan I bidrage til Jordfast?

Rådgivning og forberedelse
- Medarbejdere fra Energi Akademiet vil gerne kontakte jer for gode råd. Det er en aftale, at vi sender en mail med relevant information inden et råd eller kortvarig dialog om en udfordring.
Samskabelse af opgaver
- Vi foreslår, at vi deler og samskaber opgaver som kuratering og design. Afstemning kan ske på online møder.
Mødeforberedelse
- I vil modtage dagsordener og information inden møderne, så I har mulighed for at forberede jer og komme med innovative forslag.
GDPR og deltagelse fra jer i kommende opgaver
- I skal udfylde en GDPR-erklæring og kan blive spurgt om at medvirke i eventuelle konferencer eller designopdrag med mindre honorar samt i artikler eller lokale workshops.
Udgifter
- Gem jeres rejsebilag, da Energi Akademiet dækker kost og ophold. Afklares med Michael Kristensen, min kollega – mk@energiakademiet.dk
Samsø Atlas
- Vi har løbende dialog om, hvad et Samsø Atlas skal være som format.
Kommunikation
- I er velkomne til at kommunikere om projektet i medierne og dele relevante informationer.
Demokratisk kortlægning
- Vi vil kortlægge et demokratisk grundlag i samarbejde med Samsø.
Fokusgrupper
- Giv anbefalinger til, hvordan de fem lokale fokusgrupper kan blive solide.