Nyhedsbrev til Visdomsrådet
Laboratorium for nær demokratisk innovation
Vil du være et afgørende ben på Energi Akademiets taburet?
Vi ønsker med jordforbindelser at invitere dig til at samskabe om projekt Jordfast
Energi Akademiet arbejder med radikal samfundsudvikling og den kompetence at fremtidens veje kun kortlægges af relationer og i mindre grad af systemer og mekaniske bureaukratier. Derfor ser og oplever vi at der brug for støtteben fra sektorer, brancher og menneskelige erfaringer. Faktum er at fremtiden og nutiden accellere af kriser og kolaps.
“Fred er den bedste medicin”
Citat fra formanden for WHO - Tedros Adhanom Ghebreyesus.
Links til projektets forgrund & Baggrund:
Hvorfor et Visdomsråd
På Energi Akademiet ved vi at viden, perspektiv og refleksion er nøglen til nytænkning og meningsfulde handling. Verden forandrer sig hurtigt, og Energi Akademiet står foran mange vigtige samfunds opgaver: Hvordan skal vi trives og udvikle os sammen, så vi fortsat kan skabe tillid og have indvirkning på at vi står sammen i kampen om det gode og demokratiske liv.
Energi Akademiets fremtid hviler på tre solide ben: En ny tilgang til relationer og netværk, som vil samskabe om udvikling af den grønne helhedsplan og arealanvendelse på Samsø. Stærkere relation til staten b.la med en Finanslov der over en længere periode sikre en langsigtet udvikling i at bringe Samsø ogv befolkningen uafhængige af fossile brændsler.
Som enhver taburet med tre ben kræver det balance – og her har vi brug for fællesskabet. Fællesskabet som kan skabe stabilitet og støtte så Energi Akademiet kommer til at stå stærkt – derfor inviterer vi til etablering af etVisdom råd og fem lokale fokus grupper. Et visdomsråd er cirka 10 – 5 personer, bestående af mennesker fra forskellige brancher og med meget forskellige fagligheder, det til sammen med Energi Akademiet kan skabe en langt mere ressilient bæredygtig strategi for fremtiden.
“Tre ben giver os retning, uden balance vakler vi. Visdomsrådet er limen, der gør os stærkere end summen af delene.”
Hvad er formålet med Visdomsrådet?
Visdomsrådet og fokusgrupperne bliver en central del af Energi Akademiets ambition mod en forsat bæredygtig demokratisk fremtid. Sammen kan vi sikre, at Samsø forbliver relevant og inspirerende, mens vi i fælleskab bidrager til samfundets udvikling inden for bæredygtigt demokrati og arealanvendelse. Hvordan kan det ske med refleksion, læring og erfaringsdeling. Hvordan skabes tiltag med grupper som det demokratiske fundament, hvor værdierne bag Energi Akademiet løftes helt frem og længere ind i vores fremtidige projekter.
At være en del af Visdomsrådet er en særlig mulighed for at dele viden og perspektiver i et passioneret fællesskab, der arbejder for en større sag. Her formes intentionerne som er fundamentet for at idéer og løsninger er relevante for resten af Danmark. Missionen skal bidrage til at bygge bro, mellem lokale initiativer og globale forandringer. Summen gør hele forskellen, og lige der kan vi drømme sammen hvordan vi rækker langt ud over Samsø og Danmark.
Maja Gõpel en af verdens førende stemmer inden for bæredygtig samfundsudvikling. Hun opfordre til at vi som enkelt mennesker og samfund begynder at tænke anderledes. Og vi begynder med at stille to radikale spørgsmål. Hvem vil vi være og og hvordan vil vi leve? Samlet set, om vi har råd til, at de ti procent sidder på to tredjedel af formuerne og skaber et økonomisk system uden økologisk og socialt ansvar?
Energi Akademiets Pejlemærker
Energi Akademiet tttttttter en Non -Profit organisation, som fungere som en levende hub for partnerskaber og lokal ejerskab. Vi har agile pejlemærker, med ca proaktive sigte punkter, som hele tiden er til diskussion og dialog. Vi er styret af flere forskellige opdrag via strategierne omkring hvilke projekter der kan finansieres og af hvem.
Det er nødvendigt at når vi mødes for første gang, at samstemmer eks hvad vi enkeltvis forstår ved begrebet “Visdoms rådet”.
– En elevator pich vil synliggøre begreb HER som en geografisk GPS der på flere måder er Energi Akademiets mandat og berettigelse. Med en accept på en accelererende fremtid, hvor uforudsigelige kolaps lokalt og globalt sker og kommer til at ske grundet temperatur stigninger og kompliceret energi og areal udbygninger der besværliggøres Her skønner vi at Energi Akademiet forsat har en helt afgørende relevans og rolle i erfaringen, med det erfarings baseret arbejde med at udvikle relationer, grundet arbejdet med konsekvenserne af klimaforandringerne.
Energi Akademiets bud på 3 horisonter
Her er fokusgrupper og visdomsråd og lokal befolkningen helt afgørende
1.(ny) retning og bevægelse inden for eksempel samfundsliv, Kultur,- Socialt,- digitalisering,- Politik demokrati
Socialt/Samfundsliv som praksis der styrker bevidstheden på en helhedsplanlægning med Samsø, eks som arealanvendelse i samarbejde med Samsø Kommune og KBH Universitet.
Politik/demokratisk bæredygtighed som en vision på en forsat erfarings baseret grøn omstilling hvor Samsø er model samfund der går forest for DK i en langt mere helhedsorienteret praksis der fordre natur/miljø/klima “den grønne trepart”
Kulturel/Kunst Landskabs Triennalen er et medium og en manifestation hvor der udforskes og undersøges aktualiteter og fænomener om landskabet i en grøntrepart. Landskabs Trianalen hvert tredjec år og samlet ni år. En langsigtet styrke position hvor Samsøs kapacitet på den internationale kunst og kurateret scene som stimulere deltagelses processerne på tværs af discipliner om landskabet og klima.
Digitalisering DFEP er en platform for vidensdeling og fælles initiativer til at takle vores støt stigendec energiforbrug på internettet. Efter-vækst perspektiv undersøger og afprøver vi forskellige radikale tiltag til at reducere og re-designe det fælles digitale møderum uden at tabe de kommunikative kvaliteter internettet har.
2.Resultatet af inkrementel innovation er oftest en forbedring af det eksisterende koncept, lav nyheds grad, relativ forudsigelig succesrate samt et begrænset behov for investering. Energi Akademiet har igennem 25 år formået med forholdsvis små økonomiske midler, at forandre og mindske udledningen af CO2 med justeringer i tæt samarbejde med borgernes investeringer i teknologi og adfærd på besparelser. Vi er løbende i kontakt med en lokal og international omverden, der giver os et helt unikt indblik i de mange forskellige artet udfordringer der påvirker planeten i konsekvenserne af klimaforandringerne. Vores samarbejdet med EU igennem 25 år har skabt et uvurderlig indvirkning, et af vores projekt er Øernes sekretariat som indbefatter Ca 18.000 millioner Øboer
3. Emergent ledelse er afhængig af, at der skabes rum, hvor ny og forbløffende viden kan opstå gennem forskellige parters aktive samspil. Energi Akademiet har en helt unik position med en Ø som felt og en bygning som start punkt. Et blindt punkt er at periferien, findes over hele verden og kan replikeres og skalere og anvendes som deres HER og fremtidige centrum. Det felt og rum har Energi Akademiet været fyrtårn og skabt og udviklet viden og erfaring, med en værktøjskasse af bevidsthed på krydsbestøvning og samskabelse i et proaktivt og demokratisk samspil på dannelse og genlæring af sund fornuft.
Akademiet kommunikere forandringer
Kommunikation er en handling, hvor man formidler betydninger fra et subjekt eller gruppe til en anden ved brug af gensidigt forstået tegn, symboler og semiotiske regler. Udveksling af information og hvor modtageren får en vis forståelse af meddelelsen.
Energi Akademiet arbejder opmærksomt med 4 forskellige
kommunikationsformer
Verbal kommunikation (dækker over det talte sprog)
Nonverbal kommunikation (brug af kropssprog, mimik og toneleje)
Skriftlig kommunikation (omfatter alle former for skriftlige medier)
Visuel kommunikation ( fotos, infografik, illustrationer og videoer)
Forandringer og kommunikation hænger sammen som ærter i en bælg. Solid kommunikation kan indgyde tillid og tryghed til sprog og begreber, som kan opleves som nybrud fordi mange fremmede ord ikke er en del af vores hverdags dialog.
Illustrationen her et fælles landkort og sprog for hvordan tiltag og ændringer eks kan give os et sprog for anskuelser og dilemmaer, som eks faser i en forandring fra A – B – C.
Et eks er at Danmarks Vedvarende Energi Ø Samsø var en realitet i 1997. Her skulle lokal befolkningen emergere I et eksisterende dominerende system. Samsø skulle iværksætte og udpege pionere som kunne etablere netværk og forbinde og nære mange nye netværker som idag er blevet transformeret til
Akademiets syn på magtstrukturer
Illustration på magtstrukturer
En model som et kommunikativt udgangspunkt at vi i fælleskab kan orientere os i forhold til den efterspørgsel og ønsket om en fælles forståelse af hvad Energi Akademiet mener når vi skriver økosystem.
Eks illustreret her med fokus på de dominerende mønstre, som vi alle er underlagt bevidst og ubevidst.
Læg mærke skiftet fra felt 3 til felt 4 indebære en ændring i bevidstheds mekanismen fra gensidig justering gennem netværks relationer til at kunne se og opfatte kollektivt ud fra en emergerende helhed, der først er ved at opstå.
Denne 4 type koordinering kaldes innovativt økosystem. For at en organisation skal kunne pejle sig ind på denne emergente fremtidige mulighed, må den gå ud over sig selv – den skal systemisk fokusere på relevante mønstre, der er ved at forme sig.
Hvordan kan man arbejde med forandringer med sigte på hvordan og hvorfor det er nødvendigt at der er en kollektiv forståelse, som ikke kun er tænkt på netværks mekanismer og hvordan deler man de nye organisatorisk mønstre til en kommende fælles retning og forståelse af hvilken nødvendighed der kan realiseres ved drevet opmærksomhed på hvorfor og hvordan de tre ben både kan agere selvstændigt og kollektivt.
Aktivt Demokrati
Magna Charta
20 målsætninger for lokalt demokrati.
1. Demokratiudvikling – en vedvarende opgave.
I demokratikommuner er borgere og politikere hele tiden optaget af at gøre lokalsamfundet mere demokratisk. Demokratikommuner søger og eksperimenterer. Man undersøger og afprøver både nye og eksisterende tiltag, der kan styrke borgerdeltagelsen. Demokratikommuner stopper ikke op ved de demokratiske fremskridt, der allerede er opnået, men er optaget af at finde nye veje, der kan styrke demokratiet yderligere.
2. De fysiske rammer for borgernes deltagelse.
Et demokratikommune sørger for fysiske rammer, hvor mennesker kan mødes, diskutere og træffe demokratiske beslutninger sammen, – frit og sikkert. De fysiske rammer kan indrettes på mange måder, f. eks. i ledige bygninger, på biblioteker, skoler, på gader og pladser, eller centre, der er særligt indrettet til at fungere som demokratihuse.
3. Demokrati i øjenhøjde: De samme normer for folkevalgte og borgere.
I en demokratikommuner er både borgerne og politikerne med til at træffe beslutninger om ethvert spørgsmål eller emne. Borgere og politikere er ligestillede.
4. Løbende udvikling borgerdeltagelsen.
En demokratikommune udvikler hele tiden den måde, borgerne inddrages på, menneskeligt, fysisk og digitalt. Den forpligter sig til åbenhed og transparens, så den demokratiske inddragelse hele tiden kan udvikles og forbedres af borgerne. 5.
5. Lokal selvbestemmelse skal beskyttes: Regler for medinddragelse og demokrati.
I en demokratikommune fastlægger borgerne selv reglerne for borgerdeltagelse og demokrati. En demokratikommune beskytter sin demokratiske praksis og fremgangsmåder.
6. Reel demokratisk medinddragelse af unge mennesker.
Et demokratikommune arbejder ikke kun for at uddanne og træne unge til demokrati, men også for at give de unge, også dem under valgretsalderen, reel demokratisk indflydelse, især i forhold til de spørgsmål, der berører dem mest.
7. Organisationer og foreninger er drivkraft for demokrati: Udveksling mellem mennesker og sociale bevægelser understøttes.
I en demokratikommune kan borgerne komme i kontakt med både naboer og fremmede. En demokratikommune understøtter organisationer, foreninger og bevægelser, der vil beskytte og styrke demokratiet.
8. Fra det lokale til det nationale og internationale: Demokratikommunen skaffer indflydelse på højere politiske niveauer.
I et demokratikommune samarbejder borgerne ikke kun i nabolaget eller på kommunalt plan, men arbejder også for, at de og deres kommune kan blive hørt regionalt, nationalt og internationalt plan.
9. Agenda 2030 i praksis: Bæredygtighed
Et demokratikommune bruger alle de værktøjer, der understøtter bæredygtighed, fordi demokrati i fremtiden ikke kan eksistere uden bæredygtighed.
10. Borgerdeltagelse som en proces: Deltagelsen skal fremmes på alle udviklingsstadier.
Et demokratikommune ansporer borgerne til at deltage i den politiske beslutningsproces på alle trin; fra forslag, til undersøgelser og debat helt frem til beslutningerne træffes.
11. Gennemførelse og gennemsigtighed: Ressourcer til at sikre, at borgernes beslutninger bliver ført ud i livet.
Et demokratikommune afsætter tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre borgernes beslutninger, og borgerne skal kunne forstå og kontrollere, hvordan ressourcerne bruges.
12. Valgdeltagelse skal være enkel.
Demokratikommuner giver borgerne uhindret adgang til at deltage i afstemninger, og der er ikke forskelsbehandling som følge af den teknologi, der bruges. Tværtimod støtter demokratikommuner samordningen af traditionel og elektronisk afstemning på måder, der er sikre, skaber tillid og følger den bedste internationale praksis.
13. Hvert beboer er også en borger.
Valg i en demokratikommune inkluderer alle mennesker, beboere og interessenter, også hvis der er tilfælde, hvor den nationale regering muligvis udelukker nogle.
14. Hver stemme høres, – også mellem valgdatoerne.
Stemmeafgivning på valgdagen er nødvendig, men i en demokratikommune erkender man, at valghandlinger og stemmeafgivelse ikke er nok i sig selv. På valgdagen tæller hver stemme. Mellem valgene høres borgernes stemme hele året rundt.
15. Demokratisk støtte: Støtte til udvikling af borgernes ideer.
En demokratikommune tillader ikke kun sine borgere at komme med ideer og forslag. En demokratikommune værdsætter forslag og hjælper borgerne til at fremlægge deres ideer, så de bliver taget alvorligt af politikere og administration.
16. Moderne direkte demokrati: Inddragelse af alle deltagere.
I en demokratikommune kan borgerne selv foreslå og fastsætte regler og vedtægter. Det kan ske med brug af de redskaber, der bruges til moderne direkte demokrati, såsom initiativ (folkeafstemning på borgernes initiativ) og referendum (folkeafstemning på politikernes initiativ), Der kan også bruges andre værktøjer, f. eks. borgerindflydelse på det kommunale budget. Demokratikommuner tilrettelægger værktøjerne på måder, der tilskynder alle til at deltage.
17. Åbenhed i ledelsen: Digital information (e-administration, åbne data)
En demokratikommune sikrer, at alle borgere har pålidelige, sikre digitale værktøjer, som er nødvendige for at udøve sine borgerrettigheder.
18. Ligestilling, beskyttelse af underrepræsenterede og af mindretal.
En demokratikommune beskytter mindretalsrettigheder og stræber efter alsidig repræsentation og ligestilling mellem køn, racer, religioner, aldersgrupper og regioner, både blandt dem, der vælges til politiske hverv og embedsmænd og – kvinder, og blandt dem, der på andre måder er aktive i det offentlige liv.
19. Medier som hjælp for borgerne
En demokratikommune sikrer, at der er forskellige og pålidelige medier, der kan understøtte borgerne på områder, hvor der gælder selvforvaltning.
20. “Tilfredse tabere”: Hensyntagen til mindretallet-
En demokratikommune er et sted for “tilfredse tabere”. Det medfører, at når en beslutning er truffet ved flertalsafgørelse, kan den tabende part føle sig tilfreds med at være blevet hørt og tryg ved at have haft fair muligheder for at gøre sine synspunkter gældende.
Fodnote til Magna Charta for Democracy Cities
(“Grunddokument for demokratikommuner”)
Dette er en dansk version af et grunddokument for “The League of Democracy Cities”, – en samarbejdsorganisation for demokratiudvikling og borgerinddragelse. Ligaen af demokratibyer afholder hver år en konference, senest i Taipeh i november 2019, hvor 300 deltagere fra 30 lande deltog. såvel officielle repræsentanter, som politiske organisationer og ngo’er. Der oprindelige dokument blev tiltrådt i Rom i 2018 af repræsentanter fra en række byer i og udenfor Europa .
Dokumentet er beregnet til debat om demokratiudvikling. Uanset hvor i Verden, man lever, i et stort eller lille lokalsamfund, kan man undersøge, hvordan tingenes tilstand er i ens egen kommune. Hvilke målsætninger er allerede opfyldt? Hvilke er der grund til – i et samarbejde mellem borgere og kommune – at tage fat på?
Ved bearbejdelsen på dansk er dokumentet forkortet og tilpasset sprogligt, så det bedre svarer til danske forhold. Det oprindelige dokument er på engelsk og findes på nedenstående webadresse:
The Magna Charta
The original draft of the “Magna Charta” for Democracy Cities was formulated in Rome in 2018. Since then, it has been the subject of extensive global discussion. Now, the initial document has been developed, revised and reorganized into a communication instrument. The document identifies 20 different dimensions for democratic progress on the local level- so that citizens and urban institutions can form an idea of where their own cities rank in terms of democracy development. Here are the 20 democratic dimensions of the “Magna Charta”:
1. Democratisation as a permanent task: structural anchoring of permanent democratisation
Democracy cities are places where people never stop working to make their communities more democratic. Democracy cities are searchers. They experiment. They seek ways, new and old, proven and unproven, to deepen participation. Democracy cities are never satisfied with today’s democratic advances-because they are too busy working on tomorrow’s.
2. Room for dialogue: Spaces and i nfrastructure for discussions and decisions by citizens
A democracy city seeks to create physical spaces where people can be with each other, discuss with each other, and make democratic decisions together, freely and safely. In democracy cities, these spaces may take any num ber of forms, from previously abandoned buildings, to libraries, to schools, to streets reclaimed from brutal traffic, to centers that are explicitly houses of democracy.
3. Democracy as parity: no different standards for elected officials and citizens
A democracy city is a place where citizens can decide alongside politicians on any issue or question. Citizens and politicians are equals.
4. lnfrastructure of participation: Con ti nuous development of the i nfrastructure for participation & democracy
A democracy city is always developing infrastructure-human, physical and digital-for participation and democracy. In addition, a democracy city is committed to the openness and transparency of this infrastructure-so that the infrastructure can itself be refined and altered by the people to better serve democracy and participation.
5. Protection oflocal self-determination: definition of the rul es for participation & democracy by the citizens
In a democracy city, the rul es for participation and democracy are decided by the people themselves. A democracy city protects its democratic practices and procedures.
6. A voice for young people: a genuine democratic voice for young people.
A democracy city works not only to educate and train youth for democracy but also to give young people, even those not old enough to vote, real democratic power, especially over the issues that affect them most.
7. Social movements as engines of democracy: promoting exchanges between people and social movements
A democratic city is a place where people can connect with neighbours and strangers alike. Such a city promotes social movements that seek to protect and strengthen democracy.
8. From the local to the national and transnational: having a say on higher political levels by way of the city
In a democracy city, citizens work together to partici pate not just at the neigh bourhood and local leve Is but also to find ways to participate at the regional, national and transnational leve Is of democracy.
9. Agenda 2030 in practice:
A democratic city supports sustainability through participatory instruments, because there’s no future democracy without sustainability.
10. Participation as a process: encouraging and promoting participation in all stages of development
A democracy city encourages people to participate in decision-making in every step of developing policymaking-from proposals, to research, to debate, to the decisions in the end.
11. Enforcement and transparency: Sufficient resources to implement citizens’ decisions and monitor their implementation
A democracy city requires resources to implement what citizens have decided upon, and citizens need to be able to understand and control how those resources are spent.
12. Elections made easy: simple voting
A democratic city allows voters to cast their ballots with ease, and there should be no discrimination about the technology used. Rather, a democracy city should support the integration of traditional voting and electronic voting in ways that are secure, build trust, and follow best international practices.
13. Every resident is also a citizen: residual voting rights.
Elections in a democratic city include all people, residents and stakeholders, including those who may be excluded from elections by the national government.
14. Every vote is heard: every vote is also heard between election and voting days.
Although ballot decisions are necessary, a democratic city and its people know that elections and votes alone are not enough. In a democracy city, every vote is counted on election day- and every voice is heard year-round.
15. Democracy Support: Support for the development of ideas of the citizens.
A democratic city doesn’t just permit its citizens to offer their ideas for laws, constitutional amendments or regulations. A democracy city also welcomes suggestions, and supports its citizens in presenti ng thei r ideas in such a way that they are taken seriously by official politics.
16. Modern direct democracy: Modern direct democracy and participatory procedures for the involvement of all stakeholders
In a democracy city, the citizens themselves can propose and enact laws (regulations) and constitutions (charters). This is done usi ng the instruments of modern di reet democracy such as in itiative and referendum, and via tools of partici patory democracy, I i ke participatory budgeting. Democratic cities design these tools in ways that encourage participation by everyone.
17. Open governance: Digital access to information (e-government, open data, etc.)
A democracy city tries to make accessible all tools necessary for citizenship in reliable digital spaces.
18. Representation of the under-represented: protection of minorities, equality.
A democratic city protects the rights of minorities and seeks diverse representation and parity between genders, races, religions, ages and geographies, not just among elected political office holders or civil servants, but also in public participation.
19. Media and public infrastructure: Media as help for citizens
A democracy city has diverse and reliable sources of news and context to help the people to govern themselves.
Drømmen om et visdomsråd og 5 lokal grupper
Hvorfor et visdomsråd? Fordi i øvelsen og ambitionen er det nødvendigt at dele og udveksle på en fremtidig horisont, og her bliver det helt afgørende at visdomsrådet samskaber og kryds bestøves af det stærke fag felter på tværs af sektorerne.
Rådene skal næres af mere end det personlige og relationelle, men med øget fokus på Rådenes evner til at dele billeder og mønstre af hvordan og hvilke samfunds forandringer erfares. Hvordan kan Rådene anvise flere systemiske data indsamlinger, der igen kan oversættes til relevant kommunikation og viden til gavn for Danmarks grønne omstilling.
Kriterier for Visdomsrådene
- Kønsdiversistet
- Mandat at styrke Velux projektet JORDFAST
- Give projekt relevans ud over Samsø og Danmark
- Efter et 1 år gør vi status i visdomsrådet
- Max 10 til 5 personer til visdomsrådet
- 3 møder årligt hvor (2 er online)og 1 fysisk
- Forventnings afstemning Kristisk masse et udefra blik og feed forward
Hvad kan du forvente af at være en del af visdomsrådet i Jordfast
Praktisk
– Projektet har 5 overordnet forskning og projekt periode frem til 2030
Hvert år i januar mødes vi online, og her afstemmers om hvorvidt der ønskes at forsætte som visdoms person.
Vi er i alt 10 personer ,der har sagt åbent ja uden helt at kende opgaven og forventningerne til jer og projektet.
Vi ved at mange af jer har travlt og derfor har vi lagt så meget som muligt fast på datoer og 2026 skal lige falde på plads.
Vi afventer også at forsker teamet, stiller med kandidater til visdomsrådet og det er vi glade for
Vi afholder kun fysiske møde hvis minimum 5 deltager kan kommer – Under det antal findes en ny dato for at mødes fysisk.
Vi kan altid invitere til onlinemøde hvis det skønnes er nødvendigt
Tematikken og arbejdes pakken 2026 Historisk Lag – Kortlægning af ejerskab og landskabsforandringer
Juni – September Fysisk møde på Samsø uge 25 eller uge 36 vedhæftet doodle -deadline 1.5 og herefter får i besked.
Juni – November Online møde via teams dato og links sendes snarest, når vores fysiske møde lige falde på plads, samt hvor mange af os kan mødes i Juni
Tematik og arbejdespakke 2027 – Land og Hav forbindelser- Genopdagelse af Kolby Kaas Havn
Januar Online møde mandag den 11.1 kl 10.00 – 11.30 Energi Akademiet indkalder via teams
Maj Fysisk møde på Samsø Fredag den 28.5 til lørdag 29.5 2- 2027
November Online møde mandag den 8.11 Kl 10.00 – 12.00
Tematik og arbejdespakke 2028 – Tidslige Landskaber – Landbrugsrytmer og tilpasninger
Januar Onlinemøde mandag den 10.1 kl 10.00 – 11.30 Energi Akademiet indkalder via teams
Juni Fysisk møde på Samsø fredag den 2.6 til Lørdag 3.6
November Onlinemøde mandag den 13.11 10.00 – 12.00
Tematik og arbejdespakke 2029 – Turismens Krydspres- En landskabs trianale og fysisk konference
Januar Onlinemøde mandag den 15.1 kl 10.00 – 11.30 Energi Akademiet indkalder via teams
Fysisk møde på Samsø Fredag den 22 – 6 – Lørdag 23.6
November Onlinemøde mandag den 19.11 kl 10.00 – 12.00
Hvad og hvordan tænker vi at netop du kan bidrage med til Jordfast
At holdet fra Energi Akademiet må ringe for gode råd, velovervejet og mailet inden hvad det drejer sig om
At dele og samskabe opgaver, såsom kuratering og design afklaring afstemmes på onlinemøder
I modtager info inden og dagsordner inden møde og at har muligheder for at forbereder og endog måske kommer med forslag til innovative retninger inden de aftalte møder
At i udfylder en GDPR og vil medvirke på evt konference “ Mindre honorar” og i artikler eller Jordfast lokale workshops.
At i gemmer jeres rejse bilag og at Energi Akademiet betaler kost og ophold
At vi stemmer om hvordan og hvad et Samsø Atlas er for et produkt
At i gerne må kommunikere om projektet i medier og hvad i finder relevant
At kortlægge et demokratisk udgangspunkt i samarbejde med Samsø
At anbefale hvad og hvordan de 5 lokale fokusgrupper bliver solide
Hvordan arbejder Energi Akademiet
Vi arbejder med Miro som referat og visuel board og vil anvende det med visdomsrådet
Vi har en podcast station der hedder evergreen
Vi får ny hjemmeside som bliver designet til at bruge lav opløsning den er klar ca 1.10
At i er ambassadøre og vi gerne må kontakte jer for interviewe og videoer til vores blog og podcast univers
Elektronisk kortlægning med program MIRO
Jordforbindelser
Visdomsrådet
Helga Grønnegård
Strategisk Udvikling
heg@urland.dk
Thomas Hartung
Godsejer Biodynamiker
th@barritskov.com
Esben Rohan Christensen
Kvante Fysiker
esbenrohanc@gmail.com
bruno.kaufmann@swissdem
Jakob Lillemose
Kunst Historikere
lillemose@gmail.com
Pil Bredahl
Social Designer
gilbredahldesign@gmail.com
Steen Gade
Tidligere Politikkere
info@steengade.dk
Ditte Brøgger
Forsker
ditte.broegger@ctr.dk
lablab.se
lablab.se
Medarbejdere
Malene Lundén
Project Art Leader
ml@energiakademiet.dk
Søren Hermansen
sh@energiakademiet.dk
Mathias Switzer
Facilitator
ms@energiakademiet.dk
Shuang Frost
shuangfrost@cc.au.dk.
Adam Frost
adamf@sam.sdu.dk
