Strandengen 1, 8305 Samsø
TEL.:. 87921011
CVR: 29056048
Mail: info@energiakademiet.dk
Jørgen Primdahl | Samarbejdsdreven landskabsplanlægning — erfaringer og perspektiver
PROGRAM
Lørdag den 14. september (Oplæg)
Det kommende år skal der udvikles en helhedsplan for Samsø med fokus på klima. Gennem workshops med eksterne eksperter og lokale aktører (lodsejere, erhvervsliv, lokalsamfund, kommunen, Energiakademiet m.fl.) formuleres en plan, der bl.a. omfatter arealanvendelse, natur og landskaber. Med afsat i de netop afsluttede trepartsforhandlinger, der markerer starten på de største landskabsforandringer i Danmark siden Landboreformene omkring 1800, gives der i oplægget eksempler på tidligere gennemførte samarbejdsprojekter, og der lægges op til en bred diskussion om fremtidens landskaber på Samsøs.
BIOGRAFI
Jørgen Primdahl er professor i det åbne lands planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Han er uddannet landskabsarkitekt på Landbohøjskolen og har en PhD i landskabsplanlægning og planlægningsteori. Gennem årene har han deltaget i talrige forskningsprojekter om landskabsudvikling, arealforvaltning og planlægning i Danmark og international. De senere år har han medvirket i mere end 20 planprojekter, hvor der er eksperimenteret med forskellige, nye tilgange til samarbejde, analyse og udvikling af planløsninger for vore rurale landskaber. Han er medforfatter på to danske bøger om samarbejdsreven landskabsplanlægning (Dialogbaseret planlægning i det åbne land og Fremtidens landskaber – visioner og planer for det åbne land) og derudover på flere internationale bøger om landskabsudvikling og planlægning samt talrige artikler. Har siddet i det tidligere Naturråd, i Natur- og Landbrugskommissionen og senest i Ekspertgruppen om omlægning af lavbudsjorder. Sammen med kollegaer fra Københavns Universitet deltager han i det kommende arbejde om Helhedsplan for Samsø