Strandengen 1, 8305 Samsø
TEL.:. 87921011
CVR: 29056048
Mail: info@energiakademiet.dk
Kujalleq - et fyrtårn for gode selvforsynede og bæredygtige liv og samfund i arktiske egne
I 2024 indleder Samsø Energiakademi et samarbejde med Kommune Kujalleq, hvor Grønland bringes til at kunne arbejde sammen med EU, De øvrige lande i og omkring Nordatlanten og Ingenous Clean Energy i Canada om via lokal engagement at udvikle og skabe gode bæredygtige og klimavenlige livsvilkår i arktiske egne.
Kommune Kujalleq – Sydgrønlands kommune er et fjordsystem med høje smukke fjelde, dybe fjorde og hundredevis af klippeøer. Areal 32.000 km med 6.200 indb. fordelt på 3 byer og 11 bygder.
Qaqortoq (~2800 inb.) Narsaq (~1300) Nanortalik (~1200) 11 bygder (~900)
Borgerne i Kujalleq lever af turisme; landbrug med får, korn (byg) til foder, kartofler og majroer; fiskeri og fiskeriindustri; slagteriet Neqi A/S; skind- og pelsvirksomheden Royal Greenland, samt håndværk og handel.
I Kommune Kujalleq er der folkeskoler, Campus med gymnasium, levnedsmiddelskole, højskole og fåreholderskolen Upernaviarsuk. I byerne og bygderne er der havne og heliporte og der er en international lufthavn i Nasarsuaq. I 2025 ventes en ny international lufthavn at stå færdig ved Qaqortoq.
Fjordene, fjeldene og sletterne i Kujalleq, var også Erik den Rødes land
Erik den Røde bosatte sig her, sammen med 2-300 landsmænd (nordboere), i år 982 og kaldte landet, med de grønne sletter ned til fjordene, for ‘Grønland’. Thjodhildes, Eriks hustru, indførte kristendommen til området – og nordboerne skabte her et kulturlandbrugsland hvor de drev med landbrug, jagt og fiskeri, og hvorfra de sejlede ud – og fandt blandt andet Vinland, ‘Amerika’, mod vest. Norboernes landbrugskulturland i Kujalleq gik, af endnu ukendte grunde, i opløsning i midten af 1400-tallet. I midten af 1700-tallet genoptager Inuit-befolkningen landbruget i Kujalleq, som de stadig udvikler og driver. Området har stor kulturhistorisk værdi samtidig med at det i dag har stor værdi i forhold til turisme og selvforsyning med fødevarer til det grønlandske samfund. I 2017 udråbes det til UNESCO verdensarv under navnet ‘Kujataa Greenland: Norse and Inuit Farming at the Edge of the Ice Cap’
I samarbejdet mellem Kommune Kujalleq og EA vil vi:
Kortlægge Kommune Kujalleq som geografisk område og som virksomhed med hensyn til:
1) Energiforbruget i sektorer, form brændsel og mængder.
2) Udledning af CO2 i mængde, fra hvilke brændsler og fra hvilke sektorer.
3) Antallet VE-anlæg – hvad de yder og hvad de reducerer i forhold til udledningen af CO2.
Afholde vejledningsmøder og workshops m.h.t. hvordan borgere, virkesomheder, kommunen som virksomhed kan reducere og omstille en energiforbruget til at udledningen af CO2 reduceres og borgere, erhvervsliv og kommunen sparrer brændsler og penge.
I samarbejde medd Ingenius Clean Ernergy (ICE) i Nunavut (CA) afholder kursus-forløb og workshops hvor:
1) ildsjæle, aktører og interesserede borgere fra Nunavut, Samsø og Kujalleq sammen vil udvikle og modne idéer og tiltag som i arktiske egne kan frembringe mere vedvarende energi (VE), elektrificere energiforbruge samt forankre fødevare- og det øvrige forbrug lokalt og cirkulært.
2) flere borgere bliver interesserede i at liv og forbrug kan bassere sig på VE, selvforsyning og cirkularitet – og derfor bliver bæredygtigt og klimaneutralt. Interesserede og engagerede borgere hjælpes til at udvikle og skabe små og større fælleskaber som arbejder med og investrerer (både energi og penge) i at etablere bæredygtige og energi- og klimarigtige tiltag og anlæg.
Kujalleq – klima, energi og bæredygtighed
60° nord går igennem Kommune Kujalleq ligesom den går igennem Oslo og Stockholm kommuner. Alligevel er klimaet i Kujalleq arktisk og præges om vinteren af kold (ned til – 35℃) og tør luft, i forsommeren af tåge og køligt vejr og i sensommeren at lunt og klart vejr på op til + 20℃. Ofte er her næsten vindstille, men det kan hurtigt skifte, og vinden kan bliver ofte kraftig og farlig – op til orkanstyrke. Solen har, på nær i maj-juni, meget magt, hvor der selv om vinteren, er meget varme og energi at hente i den direkte sol. Tågen i maj-juni skyldes at arktisk havis fra området omkring nordpolen, hvert foråret driver ned langs Grønlands østkyst, sydom Kap Farvel og op og ind i fjordene i Kujalleq i maj-juni. Tågen giver dårlige vækstmuligheder for landbruget i forårssæsonnen. Havisen (endnu) på dens rejse til Kujalleq, færger isbjørne med. Isbjørnene svømmer i land i Kujalleq, idet isen smelter under fødderne på dem, hvor de vandre på tværs til østkysten og begynder den godt 3000 km vandring tilbage til nordpolen.
Energiforbrug VE. I Kujalleq er det kun sparsomt med vegetation på land, hvorfor biomasse fra skov o.a. groet i Grønland ikke er en mulighed. Der importeres heller ikke biomasse til f.eks. opvarmning i huse.
Kujalleq har et hydroelektrisk kraftværk på 7,3 MW i Qorlortorsuaq. Qorlortorsuaq forsyner byerne Narsaq og Qaqortoq – og når her sin maximale kapacitet.
Desuden er der i de senere år bygget VE-energianlæg (solceller, vindturbiner og batteribanker) som suppleret med dieselgenerator forsyner 4 bygder med elektricitet – 1-2 anlæg er ynderligere på vej. Igaliku har den hidtil største, med en kapacitet på lige godt 100 KW. Flere borgere, blandt andet fåreholdere, har desuden på eget initiativ opsat egne små VE-anlæg som producerer el på sol, vind og vand.
Fossilt energiforbrug er primært i form af olie, benzin, som benyttes i transportsektoren (skib, båd, fly/helikopter, bil og traktor), til varmesektoren (individuel og kollektiv opvarmning via oliefyr – enkelte steder dog kulfyr) og til el-produktion i Nanortalik, i bygderne og på fåreholderstederne.
Kujalleq – bæredygtighed på varer og fødevarer
Kujalleq er selvforsynende på en stor del af de animalske fødevarer.
1) Fisk, skaldyr, sæl og hval fanges og sælges lokalt. Fisk, især torsk, hellefisk og stenbider ligesom skaldyr som rejer og snekrebs fanges, forarbejdes og eksporteres til udlandet.
2) Landbrugsvarerne kartofler, majroer, får og lam forsyner primært det grønlandske hjemmemarked.
3) I Kujalleq – både samles og produceres endviderer en del vegetabilske produkter som sorte- og blåbær – samt i private- og iLandbrugsskolen ‘Upernaviarsuks’ drivhuse: jordbær, tomater, agurker o.a.
Kujalleq og Grønland, på trods af ovenstående, importerer alligevel store mængder animalske fødevarer fra især Danmark – det gælder stort set alle mælkeprodukter, men også både svine- og oksekød, fjerkræ samt f.eks. lammekøller som importeres fra New Zeeland eller Patagonia. Vegetabilske fødevarer, som næsten alle andre forbrugsvarer, importes fra Danmark, EU og den øvrige verden.
Kalistat Lund, Naalakkersuisoq (minister) for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har siden sin tiltrædelse i 2021 arbejdet for at Grønland skulle blive mere bæredygtige og selvforsynende – på alt, men især på energi og fødevarer. Kalistats ministerium/departement har også siden 2021 taget hånd om affald, affaldssortering og en centraliseret og miljømæssig forsvarlig afbrænding af det brændbare restaffald i hele Grønland. Grønlands brændbare affald vil fra 2024 blive sejlet til Nuuk og Sisimiut, hvor det til gavn og glæde for miljø og borgere vil blive afbrændt og omsat til fjernvarme.
Kujalleq vil over det næste årti i samarbejde med EA og ICE udvikle sig til at blive et fyrtårn for hvordan gode og bæredygtige liv og samfund skabes og opretholdes – til glæde og gevindst for befolkningen i Kujalleq og Grønland – og alle vi andre borgere på kloden.