Strandengen 1, 8305 Samsø
TEL.:. 87921011
CVR: 29056048
Mail: info@energiakademiet.dk
Kunst i Samsøs offentlige rum
- sammenfattet og skrevet af Malene Lundén
Lige nu kan du opleve følgende på Strandengen 1 i Ballen 8305 Samsø: En skulptur ligger og danner sit eget, åbne centrum. I ryggen har den parcelhuskvarteret, Ballen borgerforening til højre og Energiakademiets bygning foran. Alt dette alt mens du skridt for skridt og en ad gangen må følge kunstneren Jens Settergrens egen sti for at komme helt tæt på. Måske du er så heldig at opleve det magiske udkig til strand og himmel med en trefork foran.
To fluer med et smæk
Skulpturen er placeret et offentligt sted så du kan komme til kunstværket hvornår det passer dig. Eller du kan slå to fluer med et smæk ved først at opleve kunstværket og efterfølgende en guidet tur på Energiakademiet, hvor du får indblik i 20 års energieventyr tirsdag og torsdag fra 13.00 til 15.00 formidlet af to unge guider med stor passion og viden om bæredygtig udvikling.
Bund og top skal hænge sammen
Anlæggelsen af kunstværkets fundament på ca. 240 kubikmeter blev sat i system og anlagt med sikker hånd og 15 lastbiler jord, som stille og roligt faldt på plads med samske Lars Clausens kunstneriske blik, snilde og solide håndværk.
Energiakademiet har et stort og ubenyttet udeareal, som kan mangt og meget: her er der blevet afholdt Bæredygtighedsfestival 6 år træk, i år Long Board festival, og nu har uderummet modtaget et værk, som taler for sig selv og læner sig op af en kunsttilgang, som kaldes landart.
Værkets kunstner Jens Settergren har et tæt samarbejde med det lokale billedkunstråd og igennem den forbindelse er Energiakademiet blevet udfordret og stimuleret til at samarbejde om værket “ Ascent of the Mighty Trident”. Lidt overfladisk oversat betyder det noget i retning af “Bestigning af den mægtige trefork”.
Kunstneren skriver selv følgende om sit værk:
”Værket igangsætter en række billeddannelser omkring energi, teknologi og natur, samt menneskets omgang med disse.
En stor, gaffellignende skulptur står for spidsen af en rå halvcirkel af jord og peger mod himlen som en lynafleder eller måske et okkult kommunikationsværktøj?
Værket beskæftiger sig med energi som begreb. Hvad forestiller vi os, når vi taler om energi, og hvordan visualiserer vi energi?
Skulpturen baserer sig på det kendte USB-ikon, som er at finde på meget af det teknologiske udstyr vi omgiver os med i vores hverdag – et ikon, mange nok ikke spekulerer så meget over. Ikonet har dog en interessant historie.Historiens vingesus
Ikonet er udviklet med udgangspunkt i den romerske gud Neptuns trefork, på engelsk, The Mighty Trident. Neptun er havets gud, men udover at kunne skabe nye vandmasser tilskrives treforken i romersk mytologi blandt andet evnen til at skabe jordskælv.
Den cirkulære form af jord er skabt med inspiration fra ophavsmanden til kunstgenren Land Art, Robert Smithson.
Hans kanoniske og cirkulære værk Amarillo Ramp (1973, Texas) er en del af hans serie af Earthworks – en række af arbejder, som udforsker entropi-begrebet. I denne sammenhæng åbner symbolerne måske også op for andre forståelser af energi som fænomen?
Energiakademiet møder dig i cirklen
Kom forbi og oplev hvordan Energiakademiet arbejder med cirklen som mødeform, demokratisk manifestation og et redskab til genlæring af fordomsfri lytning. Disse er blot nogle af de mange hensigter, der er indeholdt i at mødes i cirklen.
Skulpturen baserer sig på det kendte USB-ikon, som er at finde på meget af det teknologiske udstyr vi omgiver os med i vores hverdag – et ikon mange nok ikke spekulerer så meget over. Ikonet har dog en interessant historie: Det er udviklet med udgangspunkt i den romerske gud Neptuns trefork, på engelsk, The Mighty Dreizack. Neptun er havets gud, men udover at kunne skabe nye vandmasser tilskrives treforken i romersk mytologi blandt andet evnen til at kunne skabe jordskælv.