Vi arbejder med konsekvenserne af klimaforandring

Vi arbejder med konsekvenserne af klimaforandring

Laboratorie for nær demokratisk innovation 2/4

Samsø står ikke på bar bund

Laboratorie for nær demokratisk innovation

Fordi projekt JORDFAST har brug for hjælp til at kortligge: Hvilke betegnelse af fortidsminder, der er forankrede i jorden eller som ligger i de uberørte jordlag

JORDFAST begynder ikke fra nul.

Projektet tager afsæt i det, Samsø allerede rummer oceaner af historier : Lokale erfaringer, stærke fællesskaber og en tradition med at løfte store spørgsmål i fællesskab.

Når Energi Akademiet inviterer til JORDFAST, er det ikke for at komme med en færdig model for, hvordan øens fremtid skal se ud.

Tværtimod bygger projektet JORDFAST på en enkel erkendelse: Skal nye retninger få værdi på Samsø, må de tage afsæt i det, der allerede findes. I de mennesker, der bor her. I de erfaringer, der er gjort gennem mange år. Og i de fællesskaber, som allerede bærer meget af livet på øen.

JORDFAST handler derfor ikke kun om at tale om fremtiden. Det handler også om at få øje på de ressourcer, Samsø allerede har.

Hvem bærer egentlig samfundet?

Det er et af de spørgsmål, der ligger lige under overfladen i Jordfast.

For et samfund bæres ikke kun af institutioner og planer. Det bæres også af mennesker. Af dem, der driver landbrug og virksomheder. Af dem, der arbejder i turisme, kultur og service. Af dem, der holder foreningslivet i gang. Af naboer, frivillige og lokale ildsjæle. Af dem, der tager ansvar i det små, og som gør, at hverdagen fungerer.

På Samsø er det særligt tydeligt. Her er afstanden kort mellem beslutninger og hverdagsliv. Det, der bliver drøftet, kan mærkes i landskabet, i erhvervslivet og i de fællesskaber, som holder øen sammen. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvem der er med i samtalen.

Hvis Jordfast skal lykkes, må det kunne spejle det virkelige Samsø. Ikke kun de store ord, men også det arbejde, den erfaring og den lokale viden, som allerede findes.

Tillid er også en ressource

Når man taler om ressourcer, tænker mange først på jord, energi, natur eller økonomi. Men et lokalsamfund har også andre værdier. Tillid er en af dem.

Man må gå tilbage for at gå frem

Derfor kommer historien til at spille en afgørende rolle.

I 2026 skal JORDFAST være med til at kortlægge Samsøs historiske landskab. Tanken er, at man må gå tilbage for at gå frem. Hvis man vil finde nye veje, må man også vide, hvad der allerede har formet stedet. Her bliver Samsø Atlas et centralt redskab.

Samsø Atlas er tænkt som et fælles atlas over øen. Ikke bare med kort i almindelig forstand, men med lag af viden, fortællinger og erfaringer. Det skal samle spor af, hvordan Samsø er blevet til det sted, det er i dag: Hvem der har brugt jorden, hvordan landskabet har forandret sig, hvilke steder der betyder noget for mennesker, og hvilke erfaringer øen allerede har med fælles udvikling.

Det handler ikke kun om fortiden som noget, man ser tilbage på. Det handler om at bruge den aktivt. For når man får øje på de lange linjer i et sted, bliver det også tydeligere, hvad der er værd at holde fast i, og hvad der kan udvikles videre.På den måde bliver kortlægningen ikke bare registrering. Den bliver en måde at forstå Samsø bedre på.

Derfor kan alle være med

Jordfast bliver kun relevant, hvis man aktivt selv er med til at forme det.

Ikke fordi alle skal have samme holdning. Og ikke fordi enhver uenighed skal løses. Men fordi projektet netop handler om at skabe et bedre fælles blik på øens muligheder, styrker og dilemmaer.

Det kræver flere stemmer.

Det kræver dem, der har boet her længe, og dem, der er kommet til. Dem, der arbejder med jord og natur, og dem, der møder øen gennem kultur, erhverv eller turisme. Dem, der ser muligheder, og dem, der ser problemer. Alle de erfaringer er med til at gøre billedet mere præcist.

Samsøs potentialer skal derfor ikke kun forstås som noget økonomisk eller fysisk. Potentialet ligger også i evnen til at samle sig, diskutere retning og holde fast i, at udvikling må have rod i stedet.

Et projekt med jord under neglene

Jordfast er altså ikke et projekt, der skal lære Samsø at kende udefra. Det skal hjælpe med at se tydeligere på det, der allerede er her.

På relationerne, tilliden, historien og de mennesker, der får øen til at fungere hver dag. Det er også derfor, invitationen er vigtig.

Skal Samsøs næste kapitel få tyngde, må det vokse ud af det, øen allerede kan, ved og holder sammen på.

Scroll to Top