”Økologisk Samsø er en helt utrolig sammensætning, som kan mobilisere en ret usædvanlig handlekraft”

Tilmeld dig til arrangementet som afholdes af Foreningen Økologisk Samsø . Nu på Lørdag den 13.3- Strandengen 1 Ballen  Økologisk Samsø 

Kort info af Målene Lundén, Foto: Forsiden af bogen NOTAT

Økologisk Samsø inviterer til debatmøde om ejerskab af jorden.
Kom og diskuter mulighederne for at skabe alternative ejerformer i landbruget med et stærkt panel på Energiakademiet

 Hvordan man skaber en selvbevidst og stolt økologisk klasse ?.

Bogen har vakt stor debat i Frankrig og forfatterne har skabt forsider på de franske aviser bl.a. Le Monde og Libération og lå top 10 på alle bestsellerlister, da den udkom i Frankrig i begyndelsen af 2022. Under hvilke betingelser kan økologien, frem for blot at udgøre en række bevægelser blandt andre, organisere det politiske omkring sig? Kan den gøre sig forhåbninger om at definere den politiske horisont på samme måde, som det tidligere blev gjort af liberalismen, dernæst socialismerne, neoliberalismen og endelig, for nylig, de illiberale eller neofascistiske partier, hvis indflydelse stadig synes at vokse? Kan økologien lære af socialhistorien, hvordan nye politiske bevægelser opstår, og hvordan kampen om ideerne kan vindes, længe inden fremskridt kan manifesteres i partier og valghandlinger?I denne korte tekst, bestående af 76 diskussionspunkter, argumenterer den verdenskendte franske tænker, Bruno Latour, og den danske sociolog, Nikolaj Schultz for, at hvis den økologiske bevægelse skal opnå ideologisk sammenhæng og autonomi, skal den tilbyde en politisk fortælling, der anerkender, favner og effektivt repræsenterer sit projekt i forhold til sociale konflikter. Politisk økologi må dermed acceptere, at den også medfører splittelse. Den skal give en overbevisende kortlægning over de konflikter, den genererer, og på baggrund heraf skal den definere en fælles horisont for kollektiv handling. 

 

 

Jeg brugte i starten rigtig meget tid på at snakke med borgerforeninger og landboforeninger for at høre, hvordan de kunne spille med på projektet. I stedet for bare at gå direkte til handlingen, hvor man kommer som en konsulent og siger: Se, nu skal vi lave hele Samsø om,” forklarer Søren Hermansen.

Ved i stedet at lytte, tale om udfordringer og lade folk selv sætte ord på, hvad en selvforsynende energiø ville betyde for dem, ja, så blev der skabt et fællesskab omkring udviklingen, der var helt afgørende for succesen.

”Vi er faktisk i stand til at mobilisere en handlekraft, der er ret usædvanlig,” understreger Søren Hermansen.

fællesskab ”Udadtil kalder vi Energiakademiet for et energiforsamlingshus. Vi vil gerne samle folk, der kan bruge de erfaringer, vi har gjort os på Samsø,” siger Søren Hermansen. 
 
”Udadtil kalder vi Energiakademiet for et energiforsamlingshus. Vi vil gerne samle folk, der kan bruge de erfaringer, vi har gjort os på Samsø,” siger Søren Hermansen. 

Fællesskab i et lille samfund

”Dav Jørgen”, siger Søren Hermansen ud ad en nedrullet bilrude. Han er på vej ned til Stavns Fjord, der kiler sig ind på Samsøs nordøstkyst. Her går Jørgen i dag tur med sin sorte labrador. Søren Hermansen kender øen og menneskene. Hvordan dialekten adskiller sig på Nordsamsø. Hvordan identiteten er på vestkysten. Hvordan turismen påvirker byerne. Men på trods af forskelligheder, så er beboerne forenet af den plet på landkortet, hvor de bor.

Nytænkning skaber omstilling

Verden står ikke stille. Den er i konstant forandring. Og som mennesker har vi valget mellem at være en del af udfordringen – eller en del af løsningen.

Mercedes-Benz og Børsen Creative sætter i en serie spot på stærke personligheder, som har tænkt nyt for at sikre deres hverv i en tid, hvor verden omkring os forandres – og hvor mange ting ikke længere er, som de plejer.

Er du klar til at tænke nyt? Er du klar til omstilling?

”Vi er jo betinget af en geografisk fælled, der er en ø med vand hele vejen rundt. Det definerer ret tydeligt, hvornår man er inde, og hvornår man er udenfor – går man udenfor, får man våde tæer,” funderer Søren Hermansen, der har skrevet om fællesskaber og fælledskaber i bogen Fælledskab fra 2011.

Hvis befolkningen – på Samsø og andre steder – kan stå sammen i fælledskaber, så kan der rykkes ved udviklingen. Den bæredygtige udvikling, eller hvad der ellers er på agendaen.

”Man kan bygge en fælledstanke op omkring en ydre trussel, man ikke har styr på, som f.eks. stigende oliepriser. Fællesskabet på Samsø skal så svare på problemet, hvor vi på forskellige måder kigger ind på det samme spørgsmål eller den samme problemstilling. Businesskvinden, landmanden og idealisten får sammen skabt en løsning, det kunne være en energiomstilling, hvor parterne kan se muligheder hver for sig,” forklarer Søren Hermansen og tilføjer:

”Det er nemmere at opnå et fælledskab i et lille samfund, for her mødes vi på kryds og tværs. Det gør man ikke i bysamfund, der laver bureaukratiet fællederne – og det betyder, befolkningen ikke føler ejerskab over beslutningerne. På Samsø er energiomstillingen et resultat af både et fysisk og mentalt ejerskab.”

Aften “Stedets betydning er langt vigtigere end noget som helst andet. Hvis du ikke har et forhold til dit sted, har du heller ikke noget ansvar for det, der sker med det sted,” siger Søren Hermansen. 
 
 “Stedets betydning er langt vigtigere end noget som helst andet. Hvis du ikke har et forhold til dit sted, har du heller ikke noget ansvar for det, der sker med det sted,” siger Søren Hermansen. Foto: Büro Jantzen

Og netop fælledtankegangen kan være en inspiration til andre kommuner, regeringer eller virksomheder, der måske i øjeblikket har udfordringer med at få folkelig opbakning til et projekt.

Hvis man ikke bor på en ø, må man skabe en ø.

”Nu kommer jeg til at lyde lidt skolemesteragtig, men hvis du kan lave et inkluderende vi, altså sige vi om en proces, så har du faktisk en afgrænsning af din rækkevidde,” siger Søren Hermansen og fortsætter:

”Når man kigger på FN’s verdensmål og den farverige roset, mange bærer med stolthed på reverset, så har jeg det nogen gange sådan: Måske skulle man tage dem af og smelte dem om til hakker og skovle, fordi vi har brug for konkrete redskaber til forandring og ikke bare luftige forestillinger om, hvordan verden bliver bedre.”

Søren Hermansen mener bestemt ikke verdensmålene er dårlige, men udfordringen er at oversætte dem til håndterbare størrelser, som vi kan forholde os til og gøre noget ved. Med tryk på vi.

Søren ”Samsø repræsenterer en historie, en kultur og en fortælling om et godt liv, som jeg kan fortælle hvor som helst i verden, og så giver den mening,” siger Søren Hermansen. 
 
”Samsø repræsenterer en historie, en kultur og en fortælling om et godt liv, som jeg kan fortælle hvor som helst i verden, og så giver den mening,” siger Søren Hermansen. Foto: Büro Jantzen

Fossilfri fremtid

Og hvad så nu? Samsø har været selvforsynende med energi siden 2007. Færgen til Hou i Jylland, Prinsesse Isabella, er en hybridfærge fra 2013. Solceller og mindre, private vindmøller er drysset ud over øen. Er Samsø i mål? Svaret er naturligvis nej. Samsøs nuværende målsætning er at udfase fossile brændstoffer i 2030, og her er den største udfordring transporten – til lands og til vands.

I den første 10-års plan kompenserede Samsø for CO2-udledningen fra transporten ved at opsætte 10 store havvindmøller, og på papiret gør møllerne øen CO2-negativ, fordi de producerer mere energi, end de forbruger – og dermed eksporterer til fastlandet. Men havvindmøller får ikke flere elbiler på vejene eller den gamle færge til Sjælland til at blive mere grøn.

”Den store udfordring i vores plan om at blive fossilfri i 2030 handler om transporten, især vores gamle færge til Sjælland, der sejler på diesel, er virkelig et stort problem. Den skal vi gerne have udskiftet med en elfærge. Og så skal vi have flere elbiler på vejene. I det hele taget taler det ind i, at fremtidens hovedenergiforsyning bliver el,” siger Søren Hermansen, der bestemt tror, at fossilfri-planen er realistisk.

På Energiakademiet er de i øjeblikket ved at indhente tilbud fra udbydere af ladestandere, så infrastrukturen kan komme på plads.

”Det skal være muligt at køre på ren el på Samsø,” siger Søren Hermansen.

Fællesskabet på Samsø arbejder videre.



 
Scroll to Top