Hvorfor Danmarks første Klimaskov?

Skovrejsning spiller en central rolle i en langsigtet grøn omstilling hvor omlægning af sekundære landbrugsarealer reducerer CO2 udledningen og afløses af skovens særlige evne til at optage og binde CO2. Klimaskoven på Samsø er etableret med et flerstrenget forskningsperspektiv. Dels et fokus på skovens evne at binde CO2 og samtidig understøtte den lokale biodiversitet. Interaktion og udveksling mellem skov og mennesker – i form af rekreative grønne områder – indgår ligeledes i projektet hvor de seneste årtiers forskning påviser evidens for skovens indvirkning på det enkelte menneskes trivsel – herunder skovens evne til at modvirke stress angst og depression. Skovrejsning har derfor foruden den konkrete miljømæssige gevinst ligeledes et samfundsmæssigt social-økonomisk perspektiv som kan tænkes ind i en fremtidig samfundsudvikling. Den nye Samsø Klimaskov indgår i et langsigtet forskningsprojekt under Københavns Universitet og kan forventes at få fremtidig betydning i 
forsknings- og undervisningssammenhænge såvel nationalt som globalt. 

Foto: Ministeren møder øens skoleelever til dagens skovrejsning midt på Samsø.

Skovrejsning og fremtidens klimaregnskaber

Skovrejsningen Samsø Klimaskov er et godt eksempel på hvordan man også lokalt og regionalt aktivt kan arbejde med at forbedre et klimaregnskab for derved aktivt at reducere og binde CO2 udledningen i atmosfæren. Således understøtter skovrejsningen ligeledes det igangværende samarbejde mellem Energiakademit og flere danske regioner og kommuner om udvikling af nye og forbedrede klimaregnskaber baseret på det tidligere DK-2020 paradigme. 

Langsigtet bæredygtighed kræver både tværsektoriel og  lokal forankring

Projektet et godt eksempel på hvordan vi på Samsø arbejder sammen om mobilisering af civilsamfundet, inddragelse af private virksomheder og offentlige institutioner. Her konkret udmundet i et fælles skovrejsningsprojekt. Skovrejsningen er finansieret via frivillige donationer fra borgere, virksomheder og Samsø Kommune. Samsø Kommune har ligeledes stillet jord til rådighed og påtaget sig vedligeholdelsesforpligtelsen af skoven. Projektet er således lokalt forankret og etableret med et langsigtet forsknings- og undervisningsperspektiv i samarbejde med bl.a. Københavns Universitet med et miljømæssigt, biologisk og socialt-økonomisk fokus. 

Perspektivering lokalt, nationalt og globalt

Projektet kan lokalt på sigt føre til etableringen af en eller flere såkaldte grønne korridorer på øen. Biodiversiteten er udfordret af monokulturer og åbne dyrkningsarealer som begrænser dyrenes udbredelse og vandring. Grønne korridorer kan forbinde eksisterende skovarealer, vandhuller og øvrige tilholdssteder og derved understøtte dyrenes vandring og udbredelse på øen, for derigennem at  understøtte biodiversiteten på øen. Etableringen af skovkorridorer kan ligeledes fungere  til gavn  for øens borgere og turister, idet der kan etableres stier for såvel gående som cyklister. 

Etablering af grønne korridorer på vil således være til gavn for både mennesker, dyr og planter og derved understøtte trivsel og biodiversitet mennesker, dyr og planter på kort og lang sigt. Danmarks første Klima-Skovfond med en egenkapital på 100 mio kr. støttet af en national målsætning om en øget tilplantning i de kommende år taler for at der er handling bag ordene og at grønne korridorer i fremtiden i højere grad tænkes ind i den nationale udvikling af land og by med fokus på træernes flerstrengede samfundsmæssige gevinst. Såvel Klimaskove som Grønne korridorer forventes at komme til at spille en fremtidig rolle i den globale grønne omstilling.