Morten Mejsen Westergaard
MMW@energiakademiet.dk
Samsø er et sted, hvor omstilling bliver til virkelighed
Morten Westergaard er ny direktør for Samsø Energiakademi.
Han kommer med 17 års erfaring som klimachef i Middelfart Kommune, et stærkt engagement i energifællesskaber og en grundlæggende tro på, at grøn omstilling først lykkes, når mennesker selv er med til at skabe den.
Morten Westergaard træder ind ad døren på Samsø Energiakademi med en særlig fornemmelse.
Han kender huset. Han kender fortællingen. Han har gennem årene besøgt Samsø med delegationer og brugt øen som faglig inspiration i sit eget arbejde med klima, energi og lokale fællesskaber.
Nu er han ikke længere gæst. Han er ny direktør for Samsø Energiakademi.
“Jeg træder ind i Samsø Energiakademi med rigtig meget ydmyghed og rigtig meget glæde. Det her er stedet, hvor man forener demokrati, energi og bæredygtighed i praksis,” siger han.
For Morten Westergaard er Samsø ikke kun et kendt eksempel fra den grønne omstillings historie. Det er et sted, han længe har set som noget særligt. Et sted, hvor store spørgsmål bliver afprøvet i virkeligheden. Hvordan får man mennesker med? Hvordan skaber man ejerskab? Hvordan gør man energi og bæredygtighed til noget, der ikke bare står i en plan, men bliver en del af et lokalsamfund?
“Jeg har altid set op til Samsø Energiakademi. Og jeg har altid tænkt, at hvis jeg en dag fik mulighed for at være med dér, så ville jeg gerne det,” siger han.
Et liv med flere udsyn
Morten Westergaard er 56 år og bor i Vejle sammen med sin kone, Sanne. De har været sammen siden 1992.
Han er født i Kenya. Hans mor er uddannet lærer, og hans far var dyrlæge og arbejdede internationalt med landbrug, mejeridrift, fødevarer og husdyrsygdomme. Som barn boede Morten Westergaard også i Skotland, Italien og USA, før familien slog sig ned i Danmark.
Det gav ham tidligt en erfaring med, at verden kan se ud på mange måder. Fællesskaber er forskellige. Samfund fungerer forskelligt. Og man må lære at træde ind i nye sammenhænge, forstå dem og finde sin plads i dem.
Den erfaring fulgte ham senere ind i arbejdslivet.
Som observationsofficer i forsvaret lærte Morten Westergaard at arbejde med landskaber som noget mere end omgivelser. Terræn, afstande og placeringer skulle forstås præcist, fordi de havde betydning for de næste beslutninger. Den erfaring blev en tidlig indgang til den faglige retning, han senere valgte: Landinspektøruddannelsen på Aalborg Universitet og arbejdet med fysisk planlægning.
Ved siden af arbejdet har sport og fællesskaber fyldt meget. Han har spillet fodbold, løber stadig gerne og er stærkt optaget af cykelsport. Han var også med til at opbygge det fællesskabsbaserede cykelhold Team TREFOR, der byggede på tanken om, at unge ryttere skulle have en reel chance, hvis de havde viljen og niveauet til at køre sig op.
For ham er cykelsport ikke kun konkurrence. Det er også organisering, ansvar og fælles retning.
“Fællesskab interesserer mig rigtig meget. Men fællesskabet skal også kunne flytte noget,” siger han.
Klima som praktisk arbejde
Morten Westergaard kommer til Samsø Energiakademi efter 17 år som klimachef i Middelfart Kommune. Han blev Danmarks første kommunale klimachef og var gennem 17 år med til at opbygge klimaindsatsen i den vestfynske kommune. Det skete på et tidspunkt, hvor klima endnu ikke var en fast og selvstændig del af de fleste kommuners arbejde.
Han beskriver selv opgaven bredt: biler, bønder, boliger og beslutningsprocesser.
Med andre ord: Klima handler ikke kun om energianlæg eller CO2-beregninger. Det handler også om transport, landbrug, varme, bygninger, organisationer, politik og hverdagsliv.
Noget af det, han selv lægger vægt på, er arbejdet med at få klima og bæredygtighed ind i de systemer, hvor beslutningerne bliver taget. I Middelfart Kommune blev klima og bæredygtighed blandt andet skrevet ind i politiske sagsfremstillinger og i samtaler med medarbejdere og ledere.
For Morten Westergaard er det afgørende.
Grøn omstilling må ikke blive et sideprojekt. Den skal ind i måden, organisationer og lokalsamfund arbejder på.
Et af de projekter, han selv fremhæver, er Føns Nærvarme på Vestfyn. Her gik lokale borgere sammen om en fælles varmeløsning. Projektet blev et eksempel på noget af det, Morten Westergaard tror mest på: At tekniske løsninger først får reel kraft, når mennesker organiserer sig omkring dem og tager ejerskab.
Det er også den erfaring, han tager med fra arbejdet med energifællesskaber. Han er medstifter af og forperson for Energifællesskaber Danmark og har gennem flere år arbejdet for, at lokale energiløsninger kan spille en større rolle i fremtidens energisystem.
Men han taler ikke om fællesskaber som noget blødt eller uforpligtende.
“Et energifællesskab er også en finansieringsmodel og en organisationsmodel. Det skal give mening. Hvis det er dyrt, dumt og dårligt, skal man ikke gøre det,” siger han.
Deltagelse giver ejerskab
Et af de ord, Morten Westergaard vender tilbage til, er deltagelse.
Han skelner mellem inddragelse og deltagelse. Inddragelse kan være, at man bliver inviteret til at mene noget om en proces, andre i virkeligheden ejer. Deltagelse er noget andet. Her er man med til at forme det, der kommer ud af processen.
“Deltagelse giver ejerskab. Det er det, Samsø har vist,” siger han.
For ham er det en af de vigtigste forklaringer på, at Samsø stadig har international betydning. Øen blev ikke kun kendt for vedvarende energi. Den blev kendt for en måde at arbejde på, hvor mennesker kunne se sig selv i omstillingen.
“Det er det, der gør, at du kan klappe vindmøllen og sige: Det er min vindmølle. Jeg har en del af den. Jeg interesserer mig for den,” siger han.
Mod, vilje og fantasi
Hvis Morten Westergaard skal sætte ord på sin egen tilgang, vender han tilbage til tre begreber: mod, vilje og fantasi.
Modet handler om at turde prøve noget, man ikke har prøvet før. Viljen handler om det lange, seje træk. Fantasien handler om at kunne forestille sig noget andet end det, vi allerede kender.
“Business as usual er ikke nok. Vi skal have fantasien til at forestille os et andet samfund, og vi skal have viljen til at arbejde os i retning af det,” siger han.
Det er ikke tænkt som et slogan. Det er mere en arbejdsform.
Han beskriver sig selv som en sejtrækker. En, der gerne stiller spørgsmål, presser på og leder efter nye veje, men som samtidig ved, at forandringer kun holder, hvis de bliver forankret hos dem, der skal leve med dem.
Derfor kommer han heller ikke til Samsø med en færdig plan, der skal rulles ud.
“Jeg kommer ikke til Samsø for at lave revolution på første dag. Jeg skal forstå, hvor vi er, og hvad der allerede er i gang. Men selvfølgelig skal vi også stille spørgsmålene: Kan vi gøre noget på nye måder?” siger han.
Samsø skal videre
Morten Westergaard overtager direktørrollen efter Søren Hermansen, som fortsætter sit arbejde for Energiakademiet i en ny rolle.
For den nye direktør er opgaven ikke at lægge Energiakademiets historie bag sig. Tværtimod. Han vil bevare grundfilosofien: Demokratiet, deltagelsen, den lokale handlekraft og koblingen mellem energi og fællesskab.
Men han ser også en opgave i at udvikle næste kapitel.
Samsø har vist, hvordan et lokalsamfund kan producere vedvarende energi og skabe ejerskab omkring det. Nu skal Energiakademiet også være med til at undersøge, hvordan energien bruges klogt, hvordan nye energifællesskaber kan organiseres, og hvordan energi hænger sammen med bredere spørgsmål om arealer, natur, turisme, landbrug og demokrati.
“Biodiversitetskrise, energikrise og demokratikrise er viklet ind i hinanden. Vi skal være et levende laboratorium, hvor vi arbejder med de problemer i virkelighedens verden,” siger han.
Han ser gerne, at Energiakademiet fortsat er stærkt lokalt forankret på Samsø og samtidig åbent mod verden. Det skal være et sted, hvor samsinger, kommune, foreninger, virksomheder og fagfolk kan mødes om konkrete løsninger. Og det skal være et sted, andre kan komme til for at lære.
Morten Westergaard taler om Samsø med respekt for det, der allerede er skabt. Men han taler også med en tydelig utålmodighed efter at komme i gang.
“Vi skal finde mod, vilje og fantasi til den grønne omstilling sammen. Det skal Samsø kunne. Og det er noget, vi skal vise resten af verden,” siger han.
- Morten Mejsen Westergaard
- Ny direktør for Samsø Energiakademi fra 15. maj 2026.
- 56 år.
- Bor i Vejle med sin kone, Sanne.
- Uddannet landinspektør fra Aalborg Universitet.
- Har desuden en master i læreprocesser.
- Tidligere klimachef i Middelfart Kommune gennem 17 år.
- Danmarks første kommunale klimachef.
- Medstifter og forperson for Energifællesskaber Danmark.
- Har arbejdet med kommunal klimaindsats, energifællesskaber, termonet, deltagelse, partnerskaber og lokal grøn omstilling.
Q&A
Samsø Energiakademi er et sted, jeg har set op til i mange år.
Ikke kun på grund af historien om Samsø som vedvarende energi-ø, men på grund af måden, det er sket på. Samsø har vist, at grøn omstilling kan bygges sammen med mennesker, så de selv bliver en del af løsningen.
Jeg træder ind i Energiakademiet med stor ydmyghed og stor glæde. Det her er et sted, hvor demokrati, energi og bæredygtighed er blevet forenet i praksis. Den erfaring har verden stadig brug for.
Grundfilosofien.
Energiakademiet bygger på en erfaring med, at lokal handlekraft betyder noget. Det handler om demokrati, deltagelse og ejerskab. Samsø blev ikke kun kendt, fordi øen producerede vedvarende energi. Samsø blev kendt, fordi omstillingen blev forankret lokalt.
Den historie skal vi ikke lægge bag os. Den skal vi bruge som fundament. Men den skal også udvikles, for samfundet, teknologierne og udfordringerne har ændret sig.
Vi skal fortsat arbejde med energi som en stærk kerne. Men næste fase handler ikke kun om at producere vedvarende energi. Den handler også om at bruge energien klogt.
Det kan handle om energifællesskaber, lokal varme, fleksibelt forbrug og nye måder at organisere os på. Men det handler også om noget bredere. Energi hænger sammen med arealer, natur, landbrug, turisme, bosætning og demokrati.
Hvis vi kun arbejder med én del ad gangen, risikerer vi at miste helheden. Energiakademiet kan være et sted, hvor de forbindelser bliver tydelige, og hvor vi prøver løsninger af i praksis.
Fordi det ikke er det samme.
Inddragelse kan være, at man bliver inviteret til at give sin mening til kende om noget, andre allerede har defineret. Deltagelse går længere. Her er man med til at forme det, der kommer ud af processen.
Deltagelse giver ejerskab. Det er en af Samsøs vigtigste erfaringer. Når man selv er en del af løsningen, får man også et andet forhold til den. Det er forskellen på at få præsenteret en vindmølle og på at kunne sige: Den er også min.
Jeg kommer ikke til Samsø for at lave revolution den første dag. Jeg skal lære organisationen, medarbejderne, bestyrelsen, øen og de igangværende projekter ordentligt at kende. Der er allerede meget i gang, og det skal jeg forstå.
Men jeg kommer også med erfaringer, spørgsmål og ideer udefra. Jeg har arbejdet med kommunal klimaindsats, energifællesskaber, lokale varmeprojekter, læreprocesser og partnerskaber. Det repertoire vil jeg gerne bringe i spil sammen med andre.
For mig handler ledelse om at finde retning sammen. Ikke om at have alle svar på forhånd.
De kan først og fremmest bruges som erfaringer – ikke som en manual.
I Middelfart arbejdede vi med at gøre klima til en del af kommunens måde at træffe beslutninger på. Klima og bæredygtighed skulle ikke kun være enkeltstående projekter. Det skulle ind i sagsfremstillinger, samtaler, fagligheder og organisationens hverdag.
Den erfaring tager jeg med mig. Hvis grøn omstilling skal flytte noget, skal den forankres i de steder, hvor mennesker arbejder, bor og træffer beslutninger.
Jeg tager også erfaringer med fra konkrete projekter som Føns Nærvarme og fra arbejdet med energifællesskaber. Men alt skal oversættes til Samsø. Man kan ikke bare kopiere én model fra ét sted til et andet.
Energiakademiet skal være en del af Samsø.
Det skal være et sted, hvor samsinger, kommune, virksomheder, foreninger og fagfolk kan mødes om konkrete spørgsmål. Hvordan bruger vi energien klogere? Hvordan skaber vi nye fællesskaber? Hvordan arbejder vi med natur, arealer og bæredygtighed på en måde, hvor mennesker kan se sig selv i det?
Akademiet skal både lytte til øen og bidrage til øens udvikling. Det skal ikke være en institution ved siden af Samsø, men et sted hvor Samsø kan finde næste skridt sammen.
Samsø har stadig meget at lære andre.
Det betyder ikke, at andre skal gøre præcis det samme som Samsø. Men mange kan lære af metoden: Lokal deltagelse, konkret handling, ejerskab og modet til at afprøve nye løsninger i virkeligheden.
Jeg ser Energiakademiet som et levende laboratorium. Ikke et sted, hvor man påstår at have alle svarene, men et sted, hvor man arbejder med de rigtige problemer sammen med dem, der er berørt af dem.
Det er stadig en vigtig rolle – både i Danmark og internationalt.
Man kan forvente, at Energiakademiet bygger videre på sin historie, men ikke nøjes med at fortælle den.
Vi skal fortsat arbejde med energi, demokrati og bæredygtighed. Men vi skal også turde stille nye spørgsmål. Hvordan ser lokal grøn omstilling ud i dag? Hvordan forbinder vi energi med natur, arealer, turisme og hverdagsliv? Hvordan skaber vi fællesskaber, der både er demokratiske og handlekraftige?
Jeg kommer ofte tilbage til tre ord: mod, vilje og fantasi. Mod til at prøve noget nyt. Vilje til det lange, seje træk. Og fantasi til at forestille os noget andet end business as usual.
Det får vi brug for. Og jeg tror, Samsø er et af de steder, hvor det kan lade sig gøre.