Postkort fra medarbejderne
Samfundsakademiet
Fra: Søren Hermansen
”Samfundsakademiet” er måske det nye navn, eller den nye kusine i Energiakademiets nærmeste familie. Efter mange år som Energiakademi med energiomstilling som hovedformål er fokus ændret. Energien er stadig vigtig, men omstændighederne hvormed den tilvejebringes er ændret radikalt fra andels-eje til developer- og privat finansiering. Det lokale ejerskab er afløst af et centralistisk og privatøkonomisk marked.
I de senere år er der opstået en situation i landdistrikterne som ligner den Samsø var i for snart 30 år siden, da det lokale slagteri lukkede, og sendte 100 ansatte ud i arbejdsløshed. Den sidste andelsvirksomhed lukkede endeligt, og den historiske fællesskabsøkonomi blev endeligt lagt i graven for Samsø. Dermed sluttede også en lokal aktivitet, eller funktion, der i mange år havde løst en opgave for landbruget og den primærproduktion Samsø levede af. Det var ikke kun den direkte effekt der blev påvirket, men et helt samfund der var organiseret omkring disse andelsvirksomheder, som håndterede og forædlede produkter der skulle sendes videre til markedet, og skaffe Samsø penge til at opretholde et godt liv på øen.
Smeden, elektrikeren, vognmanden og alle de øvrige servicevirksomheder levede for en stor del af at servicere og udvikle andelsvirksomhederne og deres medlemmer, og det overskud der kom ud af den fælles virksomhed kunne derefter bruges privat til at bygge huse, holde liv i forsamlingshuset eller håndboldhallen.
Konsekvensen af den åbenlyse og politisk understøttede udvikling er et ”funktionstømt” lokalsamfund der ikke har nogle af de fælles funktioner tilbage, som engang var den lim der gjorde et lokalsamfund levende og engageret. Nu er man måske stadig herre i eget hus, men ikke medansvarlig for den fælles økonomi, hvis man ser bort fra den skat man betaler ind til fællesskabet. Det er et bureaukratisk fællesskab som virker alt for godt, men som ikke giver den medejerskabsfølelse og det medansvar som et direkte økonomisk fællesskab giver.
Velux-fonden har lavet et program de kalder Demokratisk bæredygtighed. Samsø Energiakademi er blandt de udvalgte til at gennemføre et projekt inden for Velux-rammen med ovenstående titel. Det er en virkelig spændende og meget vigtig opgave! Med mange års erfaring i lokaludvikling og medejerskab er Energiakademiet mødested for mange lokalsamfund der kæmper med præcis de samme udfordringer som Samsø gør. Derfor ar vi nærmest forpligtede til at gå foran endnu engang på Samsø og vise, at vi sammen kan tage udfordringen op, og tage ansvar for i fællesskab at skabe et levedygtigt samfund i et bæredygtigt landskab.
Godt nyår
Kære venner af Samsø Energiakademi.
Fra: Michael Kristensen
Efter endnu et år, hvor vinden har rusket i os – både bogstaveligt og i overført betydning – står jeg igen med en dyb taknemmelighed over alt det, vi har oplevet og skabt sammen. På min daglige vej mellem Bakken og Energiakademiet bliver jeg mindet om, at hver sæson, hver sky og hvert møde med jer er med til at forme vores fælles rejse mod en grønnere fremtid.
Dette år har været fyldt med mennesker, læring, samtaler, udfordringer og nye muligheder. Det er i mødet mellem hverdagen og de store ambitioner, at vi finder retningen fremad.
Et år i fællesskabets og forandringens tegn
Min morgen starter som oftest med duften af fugtig jord og havbrise, når jeg triller afsted på min cykel mod Ballen. På vejen passerer jeg de velkendte marker, hvor landskabet ændrer sig dag for dag – en stille påmindelse om, at forandring altid er mulig, når vi arbejder med naturen i stedet for imod den.
I løbet af året har denne rute ført mig til utallige møder og øjeblikke, som hver især har sat deres præg på vores arbejde.
Vi har budt velkommen til internationale delegationer fra Japan, Canada, Island, Færøerne og hele Europa – nysgerrige sjæle, der har ønsket at lære af Samsøs energi-eventyr. På deres ture gennem øens landskab har jeg set samme glimt i øjnene, som jeg selv får, når naturens ro forenes med vores fælles ambitioner.
Samsø Energiakademi har endnu en gang bevist, at huset er mere end et videnscenter. Det er en levende motor for øens udvikling. Med 3.000–4.000 besøgende om året er Akademiet med til at skabe betydelige afledte effekter for øens erhvervsliv: overnatninger, måltider, indkøb og møder, der alt sammen skaber værdi for Samsø som helhed. For en ø af vores størrelse betyder det noget.
Akademiet er – efter samsk målestok – en mellemstor arbejdsplads. Med 6 – 7 årsværk genererer vi ikke alene fælles nytte og viden, men også arbejdspladser, økonomi og stabilitet i lokalsamfundet. Det er vi stolte af.
Året har dog også mindet os om, at ingen organisation står stille. Både på medarbejdersiden og i bestyrelsen har vi stået midt i et generationsskifte – en naturlig og til tider krævende proces, som alle levende organisationer må igennem. Skift af roller, nye mennesker, nye ansvar og nye perspektiver. Det har krævet tålmodighed, åbenhed og fælles vilje til at finde balancen mellem erfaring og fornyelse.
Men midt i disse forandringer kom også en glædelig nyhed: Samsø Energiakademi er igen kommet på Finansloven. En vigtig anerkendelse, der giver os ro, retning og mulighed for at fortsætte vores langsigtede arbejde for både Samsø og resten af Danmark.
En kærlighedserklæring til det usynlige mellem os
Fra: Mathias Switzer
Når jeg tænker på årets tema – en kærlighedserklæring til havet, jorden, jord og himlen – bliver jeg ved med at vende tilbage til noget, Esben Rohan Christensen sagde i sit oplæg om kvantefysik til folkedybet 2025. Han talte om det usynlige rum mellem partiklerne. Om relationer, der ikke kan ses, men som alligevel bestemmer al bevægelse. Og han sagde den sætning, jeg har tænkt meget over siden: “Det er ikke tingene i sig selv, der skaber forandring, men forbindelserne imellem dem.”
Det er måske den mest præcise beskrivelse af vores arbejde i Energiakademiet, jeg har hørt.
For når vi arbejder med lokal udvikling, energiomstilling, unge, kultur eller fællesskaber, så er det ikke de synlige strukturer alene, der gør forskellen. Det er alt det imellem os. Tilliden. Samtalerne. De små bevægelser i hverdagen. De steder, hvor noget begynder at dirre en smule – som to partikler, der pludselig står i forbindelse med hinanden.
Det er også her, jeg ser kærligheden i vores arbejde. Ikke som noget romantisk, men som en særlig opmærksomhed på forbindelser: mellem mennesker, mellem landskab og livsform, mellem fortidens erfaringer og fremtidens muligheder.
Havet, jorden og himlen er ikke kun natur. De er billeder på de systemer, vi indgår i. Havet som bevægelse og foranderlighed. Jorden som forankring og nærvær. Himlen som horisont og vision. Kvantefysikken minder os om, at ingen af dem fungerer alene. Alt hænger sammen i et felt af relationer.
Og måske er det netop det, jeg holder mest af ved at arbejde her: At omstillingen ikke føles som et projekt, men som et levende væv. Et felt, hvor nye forbindelser hele tiden kan opstå, hvis vi tør skabe plads til dem – i dialogen, i nysgerrigheden, i det lokale fællesskab, der både er jordnært og uendeligt komplekst.
Når vi på Samsø taler om demokratisk bæredygtighed, taler vi derfor også om kvantefysik, selvom det ved første øjekast lyder mærkeligt. For i begge verdener handler det om at se det, vi normalt overser: det lille signal, den spirende idé, den måde mennesker påvirker hinanden på, længe før noget bliver til en beslutning, en bygning eller en energiløsning.
Denne tekst er min egen lille kærlighedserklæring. Ikke kun til naturen, men til det mellemliggende – det, der aldrig bliver skrevet ind i strategier eller regneark, men som alligevel bærer hele arbejdet. Det er her, forandringen starter. Det er her, den folder sig ud. Og det er her, vi hver dag øver os i at lytte efter de svage forbindelser, der måske allerede er ved at blive til noget større.
At tænke med jord
Fra: Malene Lundén
Jord et overset motiv.
På udstillinger har man set himmelen, træerne og havet; også vejens rolle er blevet undersøgt. Jord derimod forsvinder i sin banalitet, men har for nylig fået stigende opmærksomhed blandt tænkere, der analyserer klimaforandringernes betydning for vores forståelse af vores rolle i verden. Den franske filosof og sociolog, Bruno Latour, mener, at vi må bruge jord til at genorientere os. Vi må genfinde vores jordforbindelse helt konkret, hvis vi skal forstå, hvordan vi lever i en ny jord, en ny jordbund og et nyt terræn.
Hvad Forstår vi sammen
Ifølge Latour ligger der i de øverste jordlag, hvor en stor del af Jordens organismer findes, en mulighed for at forstå og genfinde os selv.
Når vi tænker med jord, tilbydes vi således et langt og planetarisk perspektiv, der peger på fortid, nutid og fremtid.
Jordforbindelser
“Jorddannelsen” giver forbindelse til plantens og det organiske livs vækst.
Begrebet vækst har under klimakrisen fået en ikke blot positiv klang som del af markeds- og forbruger-tænkningen. Jord, derimod, har som grobund og underlag en klang af bæredygtighed, der inviterer til en ny slags tænkning.
Med jord, bearbejdet, i kunstens refleksionsrum får vi således noget andet at tænke med.
Her er ingen frugtbarhed uden forgængelighed, og her er ingen gratis frokost. Jord og forgængelighed er partnere i en endeløs dans, og tyngde og afgrænsethed er realiteterne lige for øjnene af os.
Forfængelighed og forgængelighed
“Forfængeligheden er dybest set en erindring om vores forgængelighed.” – Jens Grund, chefredaktør på Berlingske. Tænker man forfængeligheden og forgængeligheden samtidig, bliver man opmærksom på, at forfængeligheden er irrelevant, da den kun er et midlertidigt stadium, indtil man dør.
Ny tænkning og alvor
Tænketanken Europas tidslinje for covid-19 viste, at vi kunne dø – og endda alene. Vi fik alvorlige realiteter at forholde os til og meget at tænke på.
Kunst og videnskab
Jeg samskabte udstillingen ”Forgængelighed” på Galleri DUG på Samsø i 2022.
Covid-19 gav et nyt, mindre vindue til at tænke nyt.
Der er samlet og studeret objekter over en længere årrække, og registeret og håndtegnet, hvordan disse objekter forsvandt og blev til støv i et ikke-registeret rum eller tid.
Udstillingen Forgængelighed er ny tænkning, og opdagelsen af jord et gennembrud.
På Energiakademiet har vi samarbejde med LABLAB, en svensk innovationsorganisation, som arbejder med, hvordan energi og landskab hænger uløseligt sammen. Her har vi i to år kredset om JORD som element, og hvordan det står helt fast og er grunden til at opdage og tænke landskab. At forene og samle dette kunstneriske arbejde ind i en projektverden med videnskab og praktisk erfaring, er en anerkendelse. Vi takker Veluxfonden for støtte. Vi er spændte på at se, om vi kan samles til at tænke med jord.Begrebet vækst har under klimakrisen fået en ikke blot positiv klang som del af markeds- og forbruger-tænkningen. Jord, derimod, har som grobund og underlag en klang af bæredygtighed, der inviterer til en ny slags tænkning.
Ground control to Major Tom
Fra: Alerxis Chatzimpiros
It has been a while since I started noticing the world changing fast – every year, it seems, at an even faster pace. My reality in Europe is changing too. Even what I once considered foundations and principles, things I could rely on, no longer feel set in stone. Suddenly, they are being questioned.
And this is scary.
When moving through darkness or navigating the unknown, it becomes essential to stay focused on direction, find balance, and not lose hope. In my field of work -the green transition- optimism is scarcer than it used to be. The need to implement what has already been agreed upon is urgent. At the same time, support and capacity building for those working on the ground remain far from sufficient. It feels pretty dark.
Yet there is a persistent light coming from Samsø. The Energy Academy continues to motivate me not to lose hope and keep going. Being part of our team means working in a space where learning, experimentation, and team cooperation are essential, a space where we grow together. It’s ‘hyggeligt’!
My colleagues and I aim to enable change rooted in trust, dialogue, and the courage to act even when the path ahead is unclear. And we will keep the light on for travellers to get inspired about what possibilities and democratic sustainability can look like on islands, in Europe, and around the world.
I recently rewatched the trilogy of The Lord of the Rings. It is remarkable to see a coalition of different beings sharing responsibility to protect their world as they know it. So I remain hopeful for a big Helm’s Deep win. In uncertain times, the sense of shared purpose becomes more than a motivation. It is vital.
A Place Where I’m Allowed to Care
Fra: Gabriela Papova
The design of systems shapes how we live and work, often in ways we barely notice. How attention is directed, which choices are made visible, and how structures are arranged all influence behaviour and priorities, much as landscapes are shaped over time by wind, water, and use.
In my work, I stay aware that every decision carries weight, not only in how things look or function, but also in their social and material consequences. At Energiakademiet, there is room to take this responsibility seriously. Care is part of the conversation, even when answers are not always clear, and solutions are still being shaped.
As we enter a new phase, we are focusing on strengthening our digital presence while remaining grounded in our core identity. The aim is to communicate the Academy’s knowledge, projects, and values in ways that are clear, accessible, and considered, allowing information to move with intention, like water finding its way through soil, shaping what it touches without force.
What I value most is being in a place where care is allowed to be present in the work itself. Where questions about how things are made, maintained, and used are taken seriously. Thoughtful choices, even small ones, shape larger systems over time. Our actions, both digital and physical, leave traces in the world. Being attentive to those traces is part of how I understand responsibility here.
Nyt fra Energi Akademiet
