En ø er et godt sted at søge sindsro
Leder Søren Hermansen
Med udsigt til et par kolde vintermåneder er vi glade for at kunne sende dette nyhedsbrev ud.
Det er en virkelig underlig tid vi lever i med globale kriser ikke bare for klimaet men for demokratiet og fred på jorden. I skyggen af disse globale tilstande er det derfor endnu vigtigere at vi fastholder det lokale engagement og det ansvar der følger med de beslutninger vi i fællesskab vælger at føre ud i livet.
Energi Akademiet er i høj grad i live, men også i live på de vilkår tiden giver os. Den internationale konkurrence på energi og energipriser fører os ind i et liberalt marked hvor kun de største og stærkeste økonomier vinder de opgaver der skal give garanti for et forbedret klima og en sikker forsyning. Det betyder at de mindre projekter og de små og decentrale muligheder ikke har nær den samme politiske prioritering som de havde engang. Energi Akademiet er derfor nødt til at operere i dette nye og mere centrale vindue.
Alting har sin tid og tiden er nu kommet til en lidt større forandring på Energi Akademiet. Jeg har som leder i et tæt samarbejde med mine kolleger udviklet Energi Akademiet til den anerkendte og i vores øjne vigtige institution vi har i dag. Men tiden flyver afsted og det er blevet tid til et generationsskifte og en justering af Akademiets arbejde. Efter kommunalvalget tjekker vi op på samarbejdsrelationer og aftaler så vi er klar til 2026 og de næste års opgaver som for eksempel elektrificering, nye færger, varmeforsyning og elbiler. Vi interesserer os både for den teknologiske udvikling men måske i endnu højere grad for hvordan vi som samfund, som fællesskab tager de nødvendige beslutninger om at få lavet en helhedsplan for Samsø i fremtiden. Bæredygtighed handler om hele kæden og ikke kun om enkeltopgaver. Gennemførelse af en Areal- og helhedsplan er en af de processer Energi Akademiet ser som gode lokale processer der kan føre os til nye muligheder og løsninger på tidens problemer.
Vi kom på finansloven for 2026 – med opbakningen fra regeringen endda så der er tro på at Akademiet spiller en rolle fra centralt hold. Det ser godt ud på den korte bane og opgaven er nu at se det lange perspektiv sammen med vores omgivelser.
Samfundsakademiet
Fra: Søren Hermansen
”Samfundsakademiet” er måske det nye navn eller den nye kusine i Energi akademiets nærmeste familie. Efter mange år som Energi Akademi med energiomstilling som hovedformål er fokus ændret. Energien er stadig vigtig men omstændighederne hvormed den tilvejebringes er ændret radikalt fra andels eje til developer- og privat finansiering. Det lokale ejerskab er afløst af et centralistisk og privatøkonomisk marked.
I de senere år er der opstået en situation i landdistrikterne som ligner den Samsø var i for snart 30 år siden da det lokale slagteri lukkede og sendte 100 ansatte ud i arbejdsløshed. Den sidste andels virksomhed lukkede endeligt og den historiske fællesskabsøkonomi blev endeligt lagt i graven for Samsø. Dermed sluttede også en lokal aktivitet eller funktion der i mange år havde løst en opgave for landbruget og den primærproduktion Samsø levede af. Det var ikke kun den direkte effekt der blev påvirket, men et helt samfund der var organiseret omkring disse andelsvirksomheder der håndterede og forædlede produkter der skulle sendes videre til markedet og skaffe Samsø penge til at opretholde et godt liv på øen.
Smeden, elektrikeren, vognmanden og alle de øvrige servicevirksomheder levede for en stor del af at servicere og udvikle andelsvirksomhederne og deres medlemmer og det overskud der kom ud af den fælles virksomhed kunne derefter bruges privat til at bygge huse, holde liv i forsamlingshuset eller håndboldhallen.
Konsekvensen af den åbenlyse og politisk understøttede udvikling er et ”funktionstømt” lokalsamfund der ikke har nogle af de fælles funktioner tilbage som engang var den lim der gjorde et lokalsamfund levende og engageret. Nu er man måske stadig herre i eget hus men ikke medansvarlig for den fælles økonomi hvis man ser bort fra den skat man betaler ind til fællesskabet. Det e et bureaukratisk fællesskab som virker alt for godt, men som ikke giver den medejerskabsfølelse og det medansvar som et direkte økonomisk fællesskab giver.
Velux fonden har lavet et program de kalder Demokratisk bæredygtighed. Samsø Energiakademi er blandt de udvalgte til at gennemføre et projekt indenfor Velux rammen med ovenstående titel. Det er en virkelig spændende og meget vigtig opgave! Med mange års erfaring i lokaludvikling og medejerskab er Energiakademiet mødested for mange lokalsamfund der kæmper med præcis de samme udfordringer som Samsø gør. Derfor ar vi nærmest forpligtede til at gå foran endnu engang på Samsø og vise at vi sammen kan tage udfordringen op og tage ansvar for i fællesskab at skabe et levedygtigt samfund i et bæredygtigt landskab.
Godt nytår
Kærlighed til fællesskabet
Fra: Michael Kristensen
Kære venner af Samsø Energi akademi.
Efter endnu et år, hvor vinden har rusket i os – både bogstaveligt og i overført betydning – står jeg igen med en dyb taknemmelighed over alt det, vi har oplevet og skabt sammen. På min daglige vej mellem Bakken og Energi akademiet bliver jeg mindet om, at hver sæson, hver sky og hvert møde med jer er med til at forme vores fælles rejse mod en grønnere fremtid.
Dette år har været fyldt med mennesker, læring, samtaler, udfordringer og nye muligheder. Det er i mødet mellem hverdagen og de store ambitioner, at vi finder retningen fremad.
Et år i fællesskabets og forandringens tegn
Min morgen starter som oftest med duften af fugtig jord og havbrise, når jeg triller afsted på min cykel mod Ballen. På vejen passerer jeg de velkendte marker, hvor landskabet ændrer sig dag for dag – en stille påmindelse om, at forandring altid er mulig, når vi arbejder med naturen i stedet for imod den.
I løbet af året har denne rute ført mig til utallige møder og øjeblikke, som hver især har sat deres præg på vores arbejde.
Vi har budt velkommen til internationale delegationer fra Japan, Canada, Island, Færøerne og hele Europa – nysgerrige sjæle, der har ønsket at lære af Samsøs energi-eventyr. På deres ture gennem øens landskab har jeg set samme glimt i øjnene, som jeg selv får, når naturens ro forenes med vores fælles ambitioner.
Samsø Energiakademi har endnu en gang bevist, at huset er mere end et videnscenter. Det er en levende motor for øens udvikling. Med 3.000–4.000 besøgende om året er Akademiet med til at skabe betydelige afledte effekter for øens erhvervsliv: overnatninger, måltider, indkøb og møder, der alt sammen skaber værdi for Samsø som helhed. For en ø af vores størrelse betyder det noget.
Akademiet er – efter samsk målestok – en mellemstor arbejdsplads. Med 6 – 7 årsværk genererer vi ikke alene fælles nytte og viden, men også arbejdspladser, økonomi og stabilitet i lokalsamfundet. Det er vi stolte af.
Året har dog også mindet os om, at ingen organisation står stille. Både på medarbejdersiden og i bestyrelsen har vi stået midt i et generationsskifte – en naturlig og til tider krævende proces, som alle levende organisationer må igennem. Skift af roller, nye mennesker, nye ansvar og nye perspektiver. Det har krævet tålmodighed, åbenhed og fælles vilje til at finde balancen mellem erfaring og fornyelse.
Men midt i disse forandringer kom også en glædelig nyhed: Samsø Energiakademi er igen kommet på Finansloven. En vigtig anerkendelse, der giver os ro, retning og mulighed for at fortsætte vores langsigtede arbejde for både Samsø og resten af Danmark.
Det usynlige mellem os
Fra Mathias Switzer
Når jeg tænker på årets tema – en kærlighedserklæring til havet, jorden, jord og himlen – bliver jeg ved med at vende tilbage til noget, Esben Rohan Christensen sagde i sit oplæg om kvantefysik. Han talte om det usynlige rum mellem partiklerne. Om relationer, der ikke kan ses, men som alligevel bestemmer al bevægelse. Og han sagde den sætning, jeg har tænkt meget over siden: “Det er ikke tingene i sig selv, der skaber forandring, men forbindelserne imellem dem.
Det er måske den mest præcise beskrivelse af vores arbejde i Energiakademiet, jeg har hørt.
For når vi arbejder med lokal udvikling, energiomstilling, unge, kultur eller fællesskaber, så er det ikke de synlige strukturer alene, der gør forskellen. Det er alt det imellem os. Tilliden. Samtalerne. De små bevægelser i hverdagen. De steder, hvor noget begynder at dirre en smule – som to partikler, der pludselig står i forbindelse med hinanden.
Det er også her, jeg ser kærligheden i vores arbejde. Ikke som noget romantisk, men som en særlig opmærksomhed på forbindelser: mellem mennesker, mellem landskab og livsform, mellem fortidens erfaringer og fremtidens muligheder.
Havet, jorden og himlen er ikke kun natur. De er billeder på de systemer, vi indgår i. Havet som bevægelse og foranderlighed. Jorden som forankring og nærvær. Himlen som horisont og vision. Kvantefysikken minder os om, at ingen af dem fungerer alene. Alt hænger sammen i et felt af relationer.
Og måske er det netop det, jeg holder mest af ved at arbejde her: At omstillingen ikke føles som et projekt, men som et levende væv. Et felt, hvor nye forbindelser hele tiden kan opstå, hvis vi tør skabe plads til dem – i dialogen, i nysgerrigheden, i det lokale fællesskab, der både er jordnært og uendeligt komplekst.
Når vi på Samsø taler om demokratisk bæredygtighed, taler vi derfor også om kvantefysik, selvom det ved første øjekast lyder mærkeligt. For i begge verdener handler det om at se det, vi normalt overser: det lille signal, den spirende idé, den måde mennesker påvirker hinanden på, længe før noget bliver til en beslutning, en bygning eller en energiløsning.
Denne tekst er min egen lille kærlighedserklæring. Ikke kun til naturen, men til det mellemliggende – det, der aldrig bliver skrevet ind i strategier eller regneark, men som alligevel bærer hele arbejdet. Det er her, forandringen starter. Det er her, den folder sig ud. Og det er her, vi hver dag øver os i at lytte efter de svage forbindelser, der måske allerede er ved at blive til noget større.
At tænke med jord
Fra Malene Lundén
I mit arbejde på Energi Akademiet har vi som organisation arbejdet med mange betydninger af landskabet, eks adgang og ejerskab, f.eks. fællesskab til at Samsø som Danmarks vedvarende Energi Ø er udviklet af, hvordan vind og sol og biomasse er anvendt på Samsø. Hvordan bliver vi ved med at stille hinanden spørgsmål på Samsø, og hvordan kan vi tænke sammen, selv med helt forskellige interesser?
Hvad med alle de andre, såsom elementerne vand, himmel og hav? Hvad med alle dyr, insekter, planter, jord? Hvem taler deres sag? Hvordan kommer vi til at forstå, hvad det er, vi skal se sammen, og hvordan vi kan organisere det sammen? I en verden og en dagligdag, af rigtig mange forståelser alt imens forandringerne og dagsordner accellere. Efter 29 år som både Danmarks vedvarende Energi Ø og med et Energi Akademi er vi stadig en forening med formål, vedtægter og bestyrelse, og den virker for udvikling af kompetencer inden for bæredygtig samfundsudvikling.
Energi Akademiet bliver ofte fortalt at der er mange, der har svært ved at forstå, hvad Energi Akademiet udfører og arbejder med. Min nytårsinvitation til dig er, at du som person fra Samsø eller organisation altid er velkommen til at kigge ind og møde os, og måske med det aktive valg og med den baggrund lover jeg dig, at du vil blive klogere på det, du eller I ikke forstår om vores arbejde med konsekvenserne af klima forandringerne.
Tilbage til mit bud på et postkort fra mit arbejde på Energi Akademiet
Hvordan og hvad påvirker landskab og den fælles jord?
For mange år siden havde vi en højskole på Samsø. Her havde jeg en samtale med Ole Kæmpe, som dengang var forstander. Ole spurgte nysgerrigt ind til min nye bog med titlen Vingesus. Inspireret af Ole Kæmpe fik han mig til at kigge ind i helt nye begrebsdannelser og med følgende definitioner, som jeg deler her i postkortet, og at mit arbejde den dag i dag stadig handler om dele af det: Gemeinschaft og Gesellschaft (Fællesskab og Samfund).
Hermed en håndsrækning fra en blandt mange tænkere og fra disciplinen sociologiske begreb opfundet af den tyske sociolog Ferdinand Tönnies til at beskrive to typer sociale relationer. Gemeinschaft refererer til tætte, traditionelle forbindelser baseret på personlige bånd og fælles værdier (såsom familie eller nabolag), mens Gesellschaft beskriver et større, mere moderne og ofte mere anonymt forhold baseret på rationel egeninteresse og formelle kontrakter (såsom en moderne by eller en virksomhed).
Mit postkort handler om, hvordan vi tænker med jord
Jord er et overset motiv. Hvis vi kigger på kunsthistorien og gennem udstillinger har man set himmelen, træerne og havet — også vejens rolle er blevet undersøgt. Jord derimod forsvinder i sin banalitet, men jord har på det seneste fået stigende opmærksomhed blandt tænkere, der analyserer klimaforandringernes betydning for vores forståelse af vores rolle i verden. Den franske filosof og sociolog Bruno Latour mener, at vi må bruge jord til at genorientere os med. Vi må genfinde vores jordforbindelse, og helt konkret, hvis vi skal forstå, hvordan vi lever i en ny jord, en ny jordbund og et nyt terræn.
Det sidste ord
I Bruno Latour nekrolog i New York Times blev følgende formuleret sådan, at Latour i sin klimahistoriske analyse i de seneste år mente, at verden var ved at gennemgå intet mindre end et epistemisk chok, og det betyder, at vi kan opleve at have mistet fodfæstet i sin egen viden, hvor det, man troede var sandt, pludselig falder fra hinanden, og man må opbygge en ny forståelse fra bunden. Hvornår opdager vi, at jorden er et skrøbeligt sted, i hvert fald den ydre del af jorden, som mennesker har påvirket? Ifølge Latour er det i de øverste jordlag, hvor den største del af jordens organismer befinder sig, at vi har mulighed for at forstå og genfinde os selv. Når vi tænker med jord, tilbydes vi således det lange og planetariske perspektiv, der peger på både fortid, nutid og fremtid.
Jordforbindelser
Her tilbydes forbindelse til plantens og det organiske livs vækst. Netop begrebet vækst har med klimakrisen fået en ikke kun positiv klang, som en del af markeds- og forbrugtænkningen. Jord har derimod som grobund og bærer af underlaget en klang af bæredygtighed, der kan invitere til en anden og måske ny slags tænkning. Med jord bearbejdet i kunstens reflektionsrum får vi således noget andet at tænke med. Her er ingen frugtbarhed uden forgængelighed, og her er ingen gratis frokost. Jord og forgængelighed er partnere i en endeløs dans, og tyngde og afgrænsning er realiteter lige for øjnene af os.
Ny tænkning og plads til at samarbejde om jord
I oktober sidste år fik Energi Akademiet tilsagn fra Velux Fonden til projektet JORDFAST. Jordfast er ikke kun en projekttitel, men en invitation til at tænke med jord som en betegnelse for fortidsminder, der er forankrede i jorden, eller som ligger i uberørte jordlag.
Udfordringen er at skabe nære demokratiske veje til flere landdistrikter. Lokalsamfundene står over for udfordringer med skiftende miljøpolitik, arealanvendelse og mangel på social bæredygtighed. Spørgsmålet er: Hvordan kan omstillinger gennemføres som deltagerbaserede processer forankret i lokal viden, medejerskab og fælles fremtidsvisioner? Traditionel planlægning overser komplekse sociale og økologiske virkeligheder. Uden dybt engagement risikerer vi at undergrave legitimitet og effekt. Dette projekt ser den demokratiske kløft som en mulighed for at udvikle deltagelsesbaseret læring. Her er jord en ny start.
Kontrolcenter til Major Tom
Fra Alexis Chatzimpiros
Det er efterhånden længe siden, jeg begyndte at lægge mærke til, hvordan verden forandrer sig hurtigt – hvert år, ser det ud til, i et endnu højere tempo. Min virkelighed i Europa ændrer sig også. Selv det, jeg engang betragtede som fundamenter og principper, ting jeg kunne stole på, føles ikke længere urokkelige. Pludselig bliver de sat spørgsmålstegn ved.
Og det er skræmmende.
Når man bevæger sig gennem mørke eller navigerer i det ukendte, bliver det afgørende at holde fokus på retningen, finde balance og ikke miste håbet.
I mit arbejdsfelt – den grønne omstilling – er optimismen mere knap end tidligere. Behovet for at gennemføre det, man allerede er blevet enige om, er presserende. Samtidig er støtte og kapacitetsopbygning for dem, der arbejder på jorden, langt fra tilstrækkelig. Det føles ret mørkt.
Alligevel kommer der et vedvarende lys fra Samsø. Energi Akademiet bliver ved med at motivere mig til ikke at miste håbet og til at fortsætte. At være en del af vores team betyder at arbejde i et rum, hvor læring, eksperimenter og samarbejde er grundlæggende – et rum, hvor vi vokser sammen. Det er hyggeligt!
Mine kolleger og jeg arbejder for at skabe forandring, der bygger på tillid, dialog og modet til at handle, selv når vejen frem ikke er tydelig. Og vi vil holde lyset tændt for de rejsende, der søger inspiration til, hvordan muligheder og demokratisk bæredygtighed kan se ud på øer, i Europa og i resten af verden.
Jeg har for nylig genseet Ringenes Herre-trilogien. Det er bemærkelsesværdigt at se en sammenslutning af forskellige væsener dele ansvaret for at beskytte deres verden, som de kender den. Så jeg forbliver håbefuld og venter på en stor Helm’s Deep-sejr. I usikre tider bliver følelsen af fælles formål mere end en motivation. Den bliver livsnødvendig.
Et sted til omsorg
Fra Gabriela Papova
Systemers design former, hvordan vi lever og arbejder – ofte på måder, vi knap nok lægger mærke til. Hvordan opmærksomhed rettes, hvilke valg der gøres synlige, og hvordan strukturer organiseres, påvirker alt sammen adfærd og prioriteringer, på samme måde som landskaber formes over tid af vind, vand og brug.
I mit arbejde er jeg bevidst om, at hver beslutning bærer vægt – ikke kun i forhold til, hvordan ting ser ud eller fungerer, men også i forhold til deres sociale og materielle konsekvenser. På Energi Akademiet er der plads til at tage dette ansvar alvorligt. Omsorg er en del af samtalen, selv når svarene ikke altid er klare, og løsningerne stadig er i udvikling.
Når vi går ind i en ny fase, fokuserer vi på at styrke vores digitale tilstedeværelse, samtidig med at vi forbliver forankrede i vores kerneidentitet. Målet er at formidle akademiets viden, projekter og værdier på måder, der er tydelige, tilgængelige og velovervejede – så information bevæger sig med intention, som vand der finder vej gennem jord og former det, det rører, uden at bruge kraft.
Det, jeg værdsætter mest, er at være et sted, hvor omsorg har lov til at være til stede i selve arbejdet. Hvor spørgsmål om, hvordan ting skabes, vedligeholdes og bruges, tages alvorligt. Gennemtænkte valg, selv de små, former større systemer over tid. Vores handlinger – både digitale og fysiske – efterlader spor i verden. At være opmærksom på de spor er en del af, hvordan jeg forstår ansvar her.
Nyt fra Energi Akademiet
