Formål

Energiakademiet drives af foreningen ‘Samsø Energiakademi’. Foreningens formål er at virke for udvikling af kompetencer indenfor bæredygtig samfundsudvikling og formidling af viden om helhedsorienterede samarbejdsprocesser.

Foreningen skal desuden virke til fremme af samarbejdet mellem borgere, erhvervsliv, myndigheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner med udgangspunkt i Samsø som et bæredygtigt lokalsamfund.

Det er endelig foreningens formål at drive Samsø Energiakademi, der er placeret på matrikel nr. 2 L Brundby by, Tranebjerg.

Samsø Energiakademi skal danne ramme om uddannelse, forskning, kurser, møder, seminarer og udstillinger om energi og klima med fokus på bæredygtige resurser. Endvidere skal Samsø Energiakademi samarbejde med partnere lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

Relateret links: