Postkort Nr. 4
Resonans
Velkommen til postkort nr. 4, hvor det nu er blevet sommer og juli kun lige er begyndt. Sidst vi sendte dig postkort nr. 3 var i november, og hvilken vinter det blev.
Energiakademiet starter lige på og hårdt, og du er inviteret med på overskriften resonans, som er et fænomen, hvor et fysisk system forstærkes, når det påvirkes med en frekvens, der matcher systemets egen frekvens. Udtrykket bruges også metaforisk inden for filosofi, psykologi og ledelse om “genklang” og gode relationer.
Hvad er resonans, og hvordan opstår det?
”Resonans opstår, når vi bevæger os i takt med svingningerne i verden. Vi oplever, at noget ’kalder på os’, og vi reagerer og svarer verden. Det kræver, at vi møder verden nysgerrigt, åbent og tillidsfuldt, og at vi svarer den med engagement. Vi skal åbne for vores sanser og aktivere det jeg kalder en vidvinklet opmærksomhed over for omgivelserne,” det understreges, at resonans er relationelt. Det vil sige, at man altid resonerer med nogen eller med noget, f.eks. naturen.
NØGLEBEGREBER I HARTMUT ROSAS FORFATTERSKAB
Begrebet resonans henter Rosa fra fysikken og musikken, hvor resonans forstærker lyd ved tilbagekastning fra en overflade, eller ved samtidig vibration hos en genstand i nærheden. Overført til den menneskelige verden betyder det, at resonans opstår, når verden påvirker os, og vi lader os bevæge i takt med de svingninger vi møder i den.
Rosa argumenterer for, at moderne samfund er karakteriseret ved en konstant acceleration af teknologisk innovation og sociale forandringer. Derfor benævner han vores senkapitalistiske samfund accelerationssamfundet, og forholder sig kritisk til, hvorvidt de mange muligheder egentlig giver os bedre liv.
Fremmedgørelse opstår, når resonansen udebliver. Konsekvenserne kan være mistrivsel og meningstab, fordi vores relationer til omverdenen bliver afstumpede. Det kan føre til isolation, angst, depression og udbrændthed.
Hartmut Rosa er en tysk sociolog og samfundsfilosof, der siden starten af 2000 er blevet kendt for nyskabende analyser, der munder ud i kritiske samtidsdiagnoser og vurderinger af menneskers muligheder for et vellykket og godt liv i moderne samfund. Det sker gennem en række originale sociologiske begrebskonstruktioner der flettes sammen med samfundsfilosofiske og livsfilosofiske refleksioner, og bruges til at kaste lys over moderne menneskers hverdagsliv. Kilde: Hartmut Rosa
Leder
Bestyrelsen for Samsø Energiakademi har valgt en ny direktør, og Søren Hermansen har sagt ja til at samarbejde, og langsomt frem til årsskiftet at få projekthuset, samt netværk og internationale projekter til at lande og resonere med det lederskift. Søren vil stadig være tilknyttet enkelte projekter på Energiakademiet som konsulent.
2007 – 2026 Direktør
Søren Hermansen fra Samsø
Her fra mit skrivebord 19 år senere, og fra da jeg startede i 1997, for 29 år siden, er Danmarks vedvarende Energi-Ø gået fra LP til CD til digital streaming.
Frank Sinatra holdt 3 afskedskoncerter – den første i 1971 – den sidste i 1995!! Sinatra holdt med andre ord aldrig rigtig op med at synge.
Det er ikke slut før den sidste sang er sunget – og det sker forhåbentlig aldrig, og dermed er tonen sat i en form for konklusion på et arbejdsliv der forandres. Energiakademiet har eksisteret i rigtig mange ord. En humlebi nogen ikke troede ville kunne flyve, men som trods tyngdekraft og blæsevejr alligevel kom i luften, og bliver der!
Derfor er et lederskift en form for vindtunnel, hvor vi afprøver og forbedrer aerodynamikken, så luftmodstanden bliver mindsket og fremdriften måske lettere.
Men vi ved det ikke. Eksperimentet er en forudsætning for forandring, og vi tager chancen. Vi springer ud i det, og håber på en landing vi kan klare.
Vi har de første 3 takter i en firetakters melodi. Vi mangler ”liiiige det sidste”. Verset er ved at være der, og sangen skal synges ved næste fællesmøde, hvor vi sammen prøver
den af, og mærker om den svinger, om vi svinger, om samfundet svinger med.
Andelsbevægelsen var en fællessang vi brugte ved enhver lejlighed i mange år. Den bragte et vingesus af fælles forståelse for den næste sag vi skulle håndtere og få iværksat – sammen.
I dag skal vi se om vi kan vriste et par linjer ud af de gamle sange, og få borgerenergifælleskab og folkeeje til at rime med energidemokrati, engagement og inddragelse.
Det er ikke nemt! Til gengæld er det svært!!
Et udtryk der stammer fra en tid, hvor man var bevidst om at forandring er svært. Men med samarbejde og fællesskab var der en vej!
Klimaforandringer er i den svære afdeling og det er allerede svært at håndtere. Derfor er godt og stærkt lederskab en forudsætning for den nødvendige forandring.
Energiakademiet er en forandringsbutik, hvor udfordringen er at opdage nødvendigheden i tide, så den kan bruges som den ”fælled” der igen og igen kan få os til at sætte os sammen, og gøre det der skal til.
Jeg er i gang med ny plan for dets virke. Morten kommer til med ideer til sin plan for Energiakademiet. Orkesteret er klar! Instrumenterne er stemt, og vi venter på at tæppet går til endnu en koncert med både nye og gamle sange, der kan bringe os sammen i en sang vi kan synge sammen.
Energiakademiets nye direktør er klimafighter og tidligere direktør fra Middelfart kommune igennem 17 år
Morten Westergaard er uddannet samfundsfaglig landinspektør, og har en master i læreprocesser og en uddannelse i bæredygtighed fra Cambridge University. Han har sat klima på den offentlige dagsorden, og været med til at vinde priser og anerkendelser i både ind- og udland.
Morten Westergaard er medlem af flere klimarelaterede bestyrelser; bl.a. Aalborg Universitets Mission Partner Board, Nationalt Center for KlimaForsknings
advisory’s board og Viden Om Datas advisory’s board.
Samtidig er han medudvikler af Termonet Danmark (5. generations fjernvarme) og medstifter af -og forperson i Energifællesskaber Danmark.
Udover at være erklæret klimaaktivist er Morten Westergaard inkarneret cyklist. Som uddannet certificeret coach og tidligere elitetræner har han bl.a. bidraget til et af Danmarks mest vindende kontinentalhold og udviklet ryttere til sejre i Tour de France. Mod og motivation, fællesskabets kraft, brobygger.
”Dét, der giver mig håb, er alt det, vi ikke har prøvet. Sammen skal vi mobilisere mod, vilje og fantasi til at prøve det.”
2026 Ny direktør
Morten Westergaard
Velkommen er et ord, jeg har oplevet meget siden min ankomst til Samsø. Her er det mere end en høflig hilsen. At byde velkommen er en aktiv handling, hvor vi åbner vores rum, vores tid og vores bevidsthed for det, der træder ind, med både tillid og sårbarhed. Når vi siger “velkommen”, genopretter vi forbindelsen mellem det velkendte og det fremmede. Vi signalerer, at din ankomst er god, at du er ventet, eller i det mindste: at du er accepteret, præcis som du er. Det er også en invitation, der transformerer et ”jeg” og et ”du” til et fælles ”vi”. Et ”vi” på akademiet, på Samsø, i Danmark, på planeten. Mit fromme fremtidsønske er at forene emnerne demokrati og energi fra fortid med nutid og fremtid.
Konkret kunne jeg se en ”Samsø-pris” baseret på et energifællesskab. Strøm til kostpris på Samsø i en not-for-profit-organisering, som vi kender fra andelsorganiseringen, der i forvejen står stærkt på Samsø.
Netop den demokratiske grundfortælling, og hvordan den grønne energi indgår i et intelligent energisystem, skal vi dele på et campus. Intet mindre. Samsø skal fortsætte med at dele og udvikle viden, færdigheder og holdninger på et campus.
Aktivisme er i højere kurs end nogensinde; vi skal forene grønne og gule veste i et progressivt omstillingsdemokrati. Her har vi en rolle.
Endelig har vi en mission, hvor vi ud fra devisen ”viden forpligter” skal deltage i og lede projekter af national og international betydning for en mere bæredygtig verden.
Først har vi dog fokus på Samsø – jeg siger velkommen til det arbejde, der skal hjælpe os videre på akademiet, på Samsø, i Danmark, på planeten.
Tak for den varme velkomst.
Fra Nyhedsbreve til Postkort
Fra: Malene Lunden
Energi Akademiets Rejse Mod Fremtiden
I de 15 år, jeg har været ansat på Energi Akademiet, har vi som organisation sendt og samskabt omkring 30 nyhedsbreve til vores omverden af interessenter. Vi har nu ændret formatet og kalder det “postkort”, da vi deler flere historier end nyheder. Engang havde vi cirka 2.000 abonnenter, da det gik over stok og sten, og vi gjorde Samsø til Danmarks vedvarende energiø. I dag tror jeg, vi er på ca 800 abonnenter og i gang med at udfase fossile brændsler 2030.
Energiakademiets rejse mod fremtiden
I de 15 år, jeg har været ansat på Energiakademiet, har vi som organisation sendt og samskabt omkring 30 nyhedsbreve til vores omverden af interessenter. Vi har nu ændret formatet og kalder det “postkort”, da vi deler flere historier end nyheder. Engang havde vi cirka 2.000 abonnenter, da det gik over stok og sten, og vi gjorde Samsø til Danmarks vedvarende energiø. I dag tror jeg, vi er på ca. 800 abonnenter og i gang med at udfase fossile brændsler i 2030.
Jeg lover, at dette ikke er skrevet af AI, og du vil måske opdage undervejs, at jeg er ordblind. Faktisk har jeg i mange år været ambassadør for Dansk Industri som repræsentant for at fremme det at stå ved at være ordblind. Konsekvensen er, at jeg skal træne dagligt og bruge ekstra superkræfter, når jeg skriver. For mig er det at skrive en optimal udfordring, og ja, jeg fejler hele tiden. “Jeg elsker at skrive!” Friktion er det sted, hvor relationen og resonans opstår. Jeg drømmer om, at du bliver inspireret på den der AHA-måde, og at du opdager noget, du ikke lige havde set komme.
I mit bidrag med postkortet vil jeg dele en hel del. Her er nogle af de emner, jeg skriver om:
- Ny start, ny direktør: Empati og øget opmærksomhed over for den tidligere direktør. Nysgerrig på alt fra arealplan til trepartslokalt arbejde med denne grønne helhedsplan kommunalt.
- Opstart af Projekt JORDFAST: Støttet af Velux Fonden – det åbne fremtidsmøde på Energiakademiet og et solidt tilsagn fra et spændende visdomsråd.
- Europanævnets tilsagn til midler: Hvor Energiakademiet skal producere en serie videoer og podcasts til vores kanal “Evergreen”.
Indflyvning fra kommunikations- og udviklingsplatformen
Energiakademiet er en udviklingsorganisation, og det vil kort sagt sige, at meget af det, vi udvikler er nyt, og at vi undersøger og afprøver. Som et demonstrationssted eller modelsamfund har vi haft rimelig succes i ca. 30 år.
Vi har haft en karismatisk direktør der i tæt parløb med landmænd, erhvervslivet og politikere har skabt et solidt fundament som holder den dag i dag. Energiakademiet kan aldrig hvile på laurbærene, da samfundet har holdninger og mange meninger om, hvad vi som ansatte skal udføre både lokalt, regionalt, nationalt, europæisk og globalt. For os som projektledere er der kæmpe krav til at udvikle, inkludere og netværke for at have relevans og retning. Vi skal som regel have en udsøgt fingerspidsfornemmelse og is i maven for at holde sund og aktivistisk opmærksomhed på omverdenen, da det er den aktivitet og det arbejde der betaler vores løn.
Vi ved, at mange lokale ikke helt kender eller forstår forskellen på Samsø Kommune og Energiakademiet. Samsø Kommune er lovgivere, mens Energiakademiet er udviklere der helst skal gå foran med uprøvede sociale designs, eller med utraditionelle metoder og mødeformer. Vi eksperimenterer også med tværsektorielle partnerskaber.
Eksemplets magt
Et af mange udviklingsprojekter, kaldet “Projekt Plus 22”, omhandler opstart af arealanvendelsen på Samsø. Dette projekt er nu rullet over i trepartstiltag i forhold til lovgivning, og ligger i Samsø Kommune. Hvis ikke vores tidligere direktør for Energiakademiet havde siddet i den gruppe med udtagning af lavbundsjord, udpeget af ministeriet, og hvor Energiakademiet mødtes med Københavns Universitet for at udveksle viden og idéer om projektets tilblivelse og muligheden for at søge midler i Realdania, havde det projekt måske aldrig set dagens lys. I dag har Samsø Kommune ansat en mand der lønnes af EU-projekter, og som arbejder med Samsøs lokale trepart som en af mange projektben. Det er da godt gået, at der kan samarbejdes på tværs af sektorer, og at Energiakademiet har kunnet skaffe sin egen finansiering til at facilitere og værte projektet i mål, i tæt samarbejde med kommunen og universitetet. Tak til alle der bidrog,
Ny direktør og tilbageblik
Energiakademiet har i flere år været undervejs med et direktørskifte, og ønsket om at kunne ansætte en ny leder har været en udfordring. Det er ikke nogen nem opgave, især ikke på en ø som Samsø, hvor vi ikke kan tilbyde kæmpe lønninger i en non-profit organisation. Bestyrelsen har været samlet for beslutte, hvem af de ca. 28 kandidater, der ville prøve kræfter som ny direktør, og valget blev Morten Westergaard. I dag er det en opløftende realitet, og vi har en ny kollega på holdet. I vores verden vil Morten helst omtales som kollega.
Fra det bedste til det næste
Efter et brag af en reception fra det bedste til det næste, med et detaljeret program og en solid blanding af alvor, sjov og ny viden, var spændingen stor med et af mange oplæg fra Åge Hulgaards. Han er fritids-Samsing, uddannet jurist og leverer i sin bedste alder et oplæg baseret på sin nye bog om det lokalpolitiske landskab på Samsø fra 1960 og op til i dag. Han hyldede den afgående direktør med en sammenligning af Hal Koch, som blev beskrevet som en demokratisk forkæmper. Under besættelsen holdt han en række populære og samlende foredrag om demokrati, som senere blev udgivet i bogen “Hvad er demokrati?” (1945). Han mente, at demokrati ikke kun er en styreform, men en livsform baseret på samtale og tillid.
Værdipolitisk kampplads
Der hvor Åge Hulgaards pointer ramte klarest i min optik, var da han påpegede, hvordan der ikke kun Samsø, men på landsplan, er en udvikling i vores kommunale organisering, og hvordan den hæmmer vores sammenhængskraft. Han mindede os om enkeltheden i ældre tid, hvor organiseringskraften bestod i sogneråd. På Samsø var der dengang fire kandidater som administrerede og tog beslutningerne på hele øens vegne. I 1970’erne kom der en afgørende skolereform i Folketinget, hvor der var bred enighed om, at folkeskolen trængte til modernisering og opdatering i lyset af den store samfundsmæssige og kulturelle udvikling Danmark havde gennemgået siden 1937. Der var dog også store uenigheder om, hvad skolens fremmeste opgaver skulle være. I 1970’erne blev skolepolitik derfor en værdipolitisk kampplads, og samtidig ændredes det nationale lokalpolitiske landskab sig støt og langsomt fra sogneråd mod øget kommunalisering.
Urbanisering
En anden afgørende vinkel der kørte parallelt i den længere periode fra 1921 til 1970, er det faldende befolkningstal. På Samsø faldt befolkningen fra 7.283 til 5.164. Nedgangen skyldes i overvejende grad, at de yngre mennesker flyttede til de større byer – en stille urbanisering. I dag tæller vi 3.614 indbyggere.
Åge Huldgaard peger kritisk på kommunaliseringen, da den sætter civilsamfundet i en form for transit, og vi som befolkning vænner os til, at andre tager sig af alle opgaver og skal betales for det. Hans pointe er, at før kommunaliseringen var civilsamfundet selvhjulpen og kunne selvorganisere sig. Samtidig påpeger han, at ikke alt i et samfund kun bør professionaliseres, og derfor ikke kun bør omregnes i stillinger og løn. Kommunaliseringen er en langsom fremmedgørelse på den lange bane. Han påpeger, at vi lige nu er på et demokratisk lavpunkt, hvilket er et wake up call for et samfund. Vi skal selv gøre noget.
Der er brug for samtaler og tillid
Åge Huldgaard har stadig et glimt i øjet, og efter 80 års erfaringer ved han meget om samfundsforhold gennem tiderne. Han appellerer til, at vi tør oplyse om konsekvenserne af alt for meget bureaukrati. Jeg lyttede også mellem linjerne til, at vores demokratiske muskel svinder ind. Han gav en opsang til vores lokalavis, som han finder useriøs og ustabil i forhold til det skrevne. Ja, vores lokalavis svinder ind og har nærmest været et folkeeje. I dag har den kun en lille skare af abonnenter, og kvaliteten er styrtdykket både i det trykte og digitale format.
Men tænk engang, hvad vi kunne med en analog avisudgave, hvis vi gad lidt mere. Avisen kunne være et demokratisk fyrtårn for livsdannelse. Som Kim Larsen synger: “Hvad gør vi nu, lille du?”
Samsø er kendt i mange afkroge af verden, som alle kæmper med de samme udfordringer, som når skoler lukker, transport til skadestuen er lang og købmanden afvikles. Landsbyer og huse falder i værdi fordi affolkning er en realitet. Her kunne jeg skrive stolpe op og ned og nævne, hvordan omverdenen presser på med daglige udfordringer for at få alt det, der ligger længere væk – ca. 2 timers returkørsel fra en storby – hvad skal der til for at turde bosætte sig uden for storbyerne.
Mange egne, øer og landsbyer kan måske blive fremtidens pejlemærker fordi her vil folk måske gerne vælge at bo. Da værdierne og fornemmelserne er, at der er mange der her gerne vil arbejde mod en fælles fremtid og bevidsthed. At der på tværs af den lokalpolitiske sammensætning også er rum og samtaler om, hvordan vi alle kan være med til at præge udviklingen, lige der hvor vi bor. Og igen, hvordan alt dette skaber fælles værdi, og at man hjælper hinanden.
JORDFAST
Projektet JORDFAST er et fireårigt initiativ ledet af Samsø Energiakademi som fokuserer på at skabe bæredygtige landdistrikter og nytænke vores forhold til jord, natur og lokalsamfund.
Demokratisk bæredygtighed: At udvikle nye, nære demokratiske veje, så lokale borgere kan få indflydelse på den grønne omstilling og arealforvaltning.
Lokal udvikling på Samsø: At skabe en åben samtale og helhedsplanlægning om, hvordan øens ressourcer udnyttes bedst muligt mellem landbrug, natur, havmiljø og turisme.
Eksperimenter i praksis: At fungere som et laboratorium, hvor man kan afprøve nye samarbejdsformer om brugen af jorden for at tackle udfordringer med klimaforandringer. Kunne du tænke dig at høre mere om, hvordan projektet involverer borgerne, eller vil du vide mere om de konkrete grønne initiativer der arbejdes med på Energiakademiet på
Samsø ? Så skriv eller kig forbi.
Samsø gør det rimeligt, men vi skal blive ved med at gide sammen for at forme og give bud på, hvordan vi aktivt tager del i vores fælles civilsamfund. Jeg læste lige, at 19 kommuner har søgt om at blive beredskabskommuner. Jeg ved ikke, om Samsø Kommune er med på den liste, men ved, at den ide blev nævnt i fremtidsscenariet med futurist Henrik Good i april, hvor vi udviklede lige netop det med at dele og undersøge, hvilken fremtid det er vi ønsker os.
JORDFAST-projektet har nu lagt et stort arbejde i oprigtig ’nudges og nursen’, og har inkluderet kompetencer udefra. Vi har tre forskellige mænd og kvinder med helt deroppe fra Sverige – Stockholm. Se, hvem der har sagt ja, og hvad der definerer et visdomsråd til projekt JORDFAST, støttet af Velux Fonden med fokus på bæredygtigt demokrati.
Tak for et spændende åbningsmøde i JORDFAST april på Energiakademiet. Vi vender tilbage med, hvad næste skridt bliver efter sommerferien, ca. den 15.8 2026.
Europanævnets tilsagn til midler
Energiakademiet skal producere en serie videoer og podcasts til vores kanal “Evergreen”. Vi har indledt og viderudviklet vores samarbejde med Klaus Mortensen som journalist, og her kan der lyttes på vores podcast kanal EVERGREEN.
Denne gang skal vi ud og spørge landbruget og naturfredningsforeningen lokalt, hvordan den grønne trepart ses og opleves på Samsø.
Vi forestiller os også at lave et arrangement på Energiakademiet, hvor vi bringer involverede parter og lodsejere sammen for at forberede en perlerække af spørgsmål. Der bliver produceret og lavet en række podcasts og videoklip til vores kommende nye hjemmeside. Hvis du vil vide mere, eller medvirke med fokus på emnet, så kontakt Malene Lundén.
Fra næste praksis til næste generation
Fra: Michael Kristensen
Det er en helt særlig tid at være en del af Samsø Energiakademi lige nu.
Efter næsten 30 år med Søren Hermansen som den stærke fortæller og drivkraft for Samsøs grønne historie, står vi nu midt i et generationsskifte med Morten Westergaard som ny direktør.
Det mærkes allerede i hverdagen. Ikke som et opgør med det, der var – men som en ny energi, og en invitation til at gentænke videre på alt det, Samsø allerede har skabt.
For mig personligt er det spændende at opleve, hvordan vi som organisation både forsøger at passe på vores arv, og samtidig tør udfordre os selv. Morten taler om “from best to next practices”, og den tanke rammer noget centralt hos mig. Samsø skal ikke bare være stedet, hvor man kommer for at høre historien om det, vi gjorde engang. Vi skal være et sted, hvor nye ideer bliver testet, diskuteret og omsat til handling. Det gælder både lokalt og internationalt.
I mit arbejde møder jeg mennesker fra hele verden, som stadig ser Samsø som et levende laboratorie og et eksempel på, at grøn omstilling rent faktisk kan lade sig gøre.
Forskere, borgmestre, studerende, virksomheder og lokalsamfund kommer til Akademiet for at forstå, hvordan en lille ø kunne skabe så store forandringer. Men ofte handler samtalerne forbavsende lidt om teknologi og langt mere om mennesker, fællesskab og modet til at gøre noget sammen.
Det passer godt med Mortens visioner om fællesskab, grøn aktivisme og lokale handlemuligheder. Jeg oplever især, at der er et voksende behov for steder, hvor mennesker kan mødes fysisk og tale ærligt om både muligheder og dilemmaer i den grønne omstilling. Ikke alt kan løses i et regneark eller en strategi. Noget kræver tillid, relationer og fortællinger, som giver mening for almindelige mennesker. Vores ”Kernefortælling”
Det er måske netop her, Energiakademiet stadig har sin største styrke.
Vi står midt i en verden med klimaforandringer, energikrise og stor usikkerhed.
Alligevel oplever jeg faktisk håb i mange af de møder og besøg, vi har på Akademiet.
For når mennesker ser konkrete eksempler på, at lokalsamfund kan handle selv, opstår der noget vigtigt: troen på, at forandring er mulig.
Derfor tror jeg også, at fortællinger stadig betyder noget. Ikke som romantiske historier om fortiden, men som en måde at skabe retning for fremtiden. Samsøs historie er ikke færdig. Tværtimod føles det som om, vi er ved at begynde på et helt nyt kapitel.
Og det er ret fantastisk at få lov til at være en del af!
#NextPractices #CommunityEnergy #SamsøEnergiakademi
Mal det sort grønt
Fra: Alerxis Chatzimpiros
Da Lars von Triers film Melancholia udkom i 2011, arbejdede mine kolleger og jeg på Aegean Energy Agency med at støtte ø-kommunerne i deres planlægning af en forandring mod vedvarende energi. Vores fortælling handlede om ren lokal energi, fællesskabets gevinster og energiuafhængighed. Samtidig befandt Europa sig midt i finanskrisen, og Grækenland var på randen af kollaps. Det bragte menneskers værste sider og de værste former for fortællinger frem i lyset. Sikke en kontrast!
Ved et møde stillede to besøgende et trivielt spørgsmål som en del af smalltalken: “Hvordan går det?”. Så sagde min kollega Ilias: “Vi ser planeten Melancholia komme imod os, men vi opfører os, som om intet sker, og fortsætter med at gøre vores arbejde så godt, vi kan.” Jeg husker den lettelse og anerkendelse, jeg følte over, at nogen satte ord på det, fordi alle mine følelser og mit pres på det tidspunkt blev spejlet i den fortælling.
Den krise er overstået. Siden da er andre kommet og gået – eller måske er de stadig på vej. Men min kollegas sætning har fulgt mig lige siden. Under svære vilkår kan en god fortælling male det grønt, inspirere til håb og hjælpe os med at møde hinanden.
På Samsø har fællesskabet været centrum for øens transformation mod vedvarende energi og demokratisk bæredygtighed. Men selvom energifællesskaber har fået en mere fremtrædende plads end nogensinde før på EU’s energidagsorden, og indgår i fortællingen om modstandsdygtighed og uafhængighed, er fokus ofte forkert. Alt for ofte ligger fokus på “energien”, mens den virkelige forandring ligger i “fællesskabet”. Når et projekt allerede er defineret, vil fællesskabet sjældent slutte sig til. Når fællesskabet selv definerer det, får mennesker ejerskab og ønsker at deltage. Så vokser fællesskabet.
På Energiakademiet gør vi også det bedste, vi kan, ofte under vanskelige forhold. Vores drøm på Samsø er at producere og forbruge vores egen vedvarende energi som ét fællesskab – også til transport og færger – og helt undgå fossile brændsler. Hvor hele øen ville være sit eget elsystem, “bag måleren”, og hvor alle borgere ville have en andel i det.
Med udgangspunkt i vores arv er dette min passion. Lad os male det grønt!
Hvor sker resonansen så?
Fra: Mathias Switzer
Det er spændende at skrive det her nyhedsbrev næsten uden AI.
Ikke fordi jeg er imod AI. Tværtimod. Jeg bruger det ofte. Til sparring, struktur, korrektur og til at komme hurtigere frem til et resultat. Men jeg kan også mærke, at jeg sidder med et vigtigt spørgsmål:
Hvor bliver jeg selv af i det?
Hvis jeg sender en tekst ud, som er genereret af AI, og modtageren svarer med hjælp fra AI, hvor sker resonansen så? Mellem menneskerne eller mellem maskinerne? Det er jeg nysgerrig på, og det fik mig til at tænke på transition, fordi det mindede mig om, at forandring ikke kun handler om at nå et mål, men om den måde vi bevæger os derhen på.
For nylig havde vi besøg af en gruppe amerikanske universitetsstuderende på Samsø. De kom for at lære om energi, bæredygtighed og omstilling. Men efter besøget var det ikke kun vindmøller, fjernvarme eller metoder, de talte om. Det var menneskerne. Fællesskabet. Procesen.
Flere nævnte, at de havde fået et nyt syn på forandring. At transition måske ikke først handler om hvad vi gør, eller hvordan vi gør det, men om hvorfor vi gør det, og hvem vi gør det sammen med.
Det samme mærker jeg i mit eget liv. Jeg er blevet far, og jeg kan mærke lysten til at hjælpe, fikse og gøre tingene nemmere.
Men for meget hjælp er ikke altid hjælp. Processen betyder noget.
Det er i forsøget, i fejlene og i gentagelserne, at læringen opstår. Og måske er det netop der at relationen også vokser, når vi giver plads til at tingene tager den tid de tager.
I sidste ende handler det om, hvordan vi vælger at bruge de værktøjer og fællesskaber, vi har til rådighed.
Vores arbejde handler ikke kun om at komme hurtigt i mål, men om at blive klogere undervejs og om at træffe bevidste valg og om at huske mennesket i omstillingen.
#Transition #AI #Community
Design handler ikke kun om, hvordan noget ser ud. Det handler om, hvordan noget udvikler sig.
Fra: Gabriela Papova
Illustrationen i dette postkort viser en evolution. Den minder mig om, at forandring sjældent sker fra den ene dag til den anden. Den sker gennem små skridt, nysgerrighed og en vilje til at tilpasse sig – uden at miste det, der gør os unikke.
Hvordan oversætter man næsten 30 års erfaringer, projekter og fortællinger til en digital platform, som både føles relevant i dag og peger mod fremtiden? Hvordan gør man kompleks viden enkel, uden at den mister sin dybde? Og hvordan skaber man et sted, hvor mennesker ikke bare finder information, men får lyst til at blive lidt længere?
For mig begynder design ikke med farver, typografi eller skærme. Det begynder med at lytte. At forstå, hvem vi er, hvad vi står for, og hvordan vi inviterer andre ind i vores fællesskab.
I en tid, hvor meget kommunikation bliver hurtigere og mere automatiseret, tror jeg, at godt design har en anden opgave. Ikke at råbe højere, men at skabe klarhed. Ikke at imponere, men at gøre det lettere at forstå, deltage og føle sig velkommen.
Det er sådan, jeg ser den digitale udvikling på Energiakademiet. Ikke som et brud med det, vi allerede har bygget, men som en naturlig udvikling af vores historie. En mulighed for at gøre vores viden, vores projekter og vores fællesskab mere tilgængeligt – både for mennesker på Samsø og for dem, der besøger os fra resten af verden.
Godt design ændrer ikke, hvem vi er. Det hjælper flere mennesker med at opdage det.
