Postkort Nr. 2

Postkort Nr. 2

SAAAAAAAAAAKRA Ø
— Fra rod til krone


Af Malene Lundén

Hvorfor så mange A’er i overskriften?
Min finger nægtede at løfte sig fra tasten. Jeg holder meget af A’er, så forsøg langsomt med at vænne jer til lyden, og tænk på alle de mange måder, man kan udtrykke A på.

Praktisk her og nu
Folkedybet er et fænomen, der lever hele året, et uforudsigeligt og underfundigt rammeværk som bor på Strandengen i Ballen.

For fjerde gang inviterer Energi Akademiet, sammen med en trofast lille kreds af intresanter og foreningen SEMK at invitere, alle tilvalgsbeboere til at deltage i ca. tre møder før festivalen i september 2025. Datoerne kommer i Samsø Posten.

Hvad er en tilvalgsbeboere? Bornholm beskriver det sådan her, essensen af at være tilvalgsbeboer handler om at føle sig knyttet til et sted, selvom man ikke har sin faste bopæl på stedet. Tilvalgsbeboere forbruger ikke alene stedet, men er aktivt engageret i et eller flere typer af fællesskaber på stedet og er derigennem med til at udvikle stedet.

Møderne sigter mod at fremkalde, hvad der rører sig i hjørnerne af Samsø og Danmark.

Energi Akademiet håber, at folk fra alle samfundslag – Lokale, entreprenører, fritidsbeboere, eksperter, tilbagevendende besøgende, pendlerne og de fraflyttede – som stadig kan og vil medvirke.

I 2024 lød overskriften:
“Bæredygtigt liv: At stikke fingeren i jorden”.

Temaet for Folkedybet 2025 er:
SAAAAAAAAAKRA Ø:
“fra rod til krone”

Hemmelighed og mysterium
Vi afslører nu næste års tema for Folkedybet 2025: Sakramente.

Ordet stammer fra det latinske sacramentum, som betyder noget helligt eller hemmeligt. Det symboliserer noget, der er svært at forstå, for de fleste af os måske helt har glemt denne betydning, at sakramentet ikke bare er en handling, man gør for synets skyld – det rummer noget, som er svært at forstå med den menneskelige forstand, men som rummer en dyb, åndelig virkelighed.

Ø – Her og nu
Sidste års Lys i Mørke på Samsø Museum gav mig indsigt i, hvordan øen som begreb ofte bruges som et utopisk ideal.  Arkitekter og kunstnere har gennem tiden brugt øen til at forestille sig fremtidens samfund og bosætninger. Øen bliver et mikrokosmos, hvor menneskets bosætningsmønstre og  relationer kan analyseres i koncentreret form.

Fremtidens øer oplægsholder var arkitekterne Anne Romme og Jacob Sebastian Bang, og de forsker og undersøger. hvordan opstår samarbejde og forhandlinger, hvor materialer og idéer skifter hænder mange gange.

Det kaotiske og uforudsigelige er en del af processen, og nye, uventede potentialer kan opstå undervejs.

Som et folkedyb, der som nu skal opstå og som vi skal samarbejde og forhandle om. Vi vil se idéer skifte hænder mange gange og til tide er det kaotisk og uforudsigeligt. Men vi har set potientialet.

Temaet Fra rod til krone beskriver en symbolsk rejse fra begyndelse til fuld udfoldelse.

Som et træ vokser fra sin rod til sin krone, gennemgår vi alle en rejse af vækst og forvandling.

  • Roden: Fundamentet, hvor alt begynder, og hvor vores identitet og værdier kunne befinde sig.
  • Stammen: Den proces, vi gennemgår for at finde vores balance, og de udfordringer vi møder på vejen.
  • Krone: Den fulde udfoldelse af vores potentiale, hvor vi kan dele vores liv og give tilbage til verden.

Postkort fra medarbejderne: Vores særlige øjeblikke ved Folkedybet 2024. 

Hvad tager vi med os fra et Folkedyb til det næste? Der er mange øjeblikke at gå på opdagelse i. Nogle dødbringende og andre hjertevarmende, nogle ildspydende og andre helt jordnære. 

dithered-image (14)

Til: Folkedybet 

Fra: Søren Hermansen 

Jeg tror mit øjeblik på folkedybet i år var da jeg for en gangs skyld ikke var ansvarlig og skulle præsentere. Fredag var i hænderne på Malene Lundén og Mathias Switzer. De løb rundt med kokkehuer og styrede slagets gang på en dejlig måde, og jeg kunne stå der og nyde at det summede og snakken gik.

 

Jeg nød blandt andet – og især – oplæg om Blaffernationen. Jeg blev taget på sengen, da jeg lige skulle et smut til Ballen, og en ung mand stod og blaffede. Jeg samlede ham op og så først der, at det var vores oplægsholder der lige skulle tjekke blafferkulturen på Samsø. Jeg bestod! Selv om det var en lidt kort tur ind til byen – ca. 200 meter, men Carsten Theede fik sit billede og lavede et rigtig godt oplæg. 

Meget er snak på en sådan festival, men Malene Lundén lavede en session, hvor hun fik folk til at lede efter muldvarper. Hun fik folk op af stolene og i gang med at rode i jorden for at se, hvad der var i de muldvarpeskud. Et meget livligt og fysisk oplæg. Der er smil og bevægelse på flere måder. Kommunikation er mange ting, og jeg bliver glad når jeg ser folk gå ind i oplevelserne med energi og lyst. Vi skal lede sammen, og finde noget vi ikke regner med er der. Forandring er en god ting! 

Som samsing er jeg nogle gange lidt beklemt over det folkloristiske. Det kan blive for påtaget og for meget. Men Hedvig Hauge og Ole Kæmpe gjorde det godt. Med en god portion selvironi fik de folk med på at synge og lytte til samsk dialekt. Det er en god fornemmelse at høre ens eget sprog blive brugt, uden at det er for patetisk. 

Langbordsmiddag, bål og Tromleorkester var rørende dejligt! 

dithered-image (1)

Til: Alle der drømmer om nattehimlen 

Fra: Michael Kristensen 

Det var en stille aften på Folkedybet, og jeg fandt mig selv under den uendelige stjernehimmel. Med det bløde græs under mig og den kolde brise kærkomment mod mit ansigt, følte jeg mig i det øjeblik helt alene i universet – men alligevel dybt forbundet. 



Det særlige øjeblik kom, da jeg så et stjerneskud strømme forbi. Jeg lukkede øjnene et øjeblik og ønskede. Tiden stod stille, og jeg følte, at stjernerne hviskede til mig. Men det var ikke kun stjernerne der skabte magi denne aften.    

Efter fællesspisningen, hvor vi delte mad og latter, fik vi besøg af Tromleorkesteret, der spillede en lille koncert. Musikken og indtrykkene svømmede gennem luften, og jeg kunne mærke fællesskabet omkring mig, som om vi alle blev ét med musikken, oplevelsen og natten. 

Hver gang jeg tænker tilbage på denne aften, sammen med min familie, minder den mig om at værdsætte de små stunder og de bånd, vi skaber.  

Folkedybet er ikke bare et arrangement; det er en følelse, en påmindelse om at drømme, og et fristed for sjælen. Jeg kan ikke vente med at dele flere oplevelser og få nye, fra dette magiske sted! 

Brian Gibson (18)

Ancient sounds – i lyddybet og i sansningen er vi alle lige 

Fra Tanja Nellemann Kruse

Multikunstneren og musikeren Brian Max Gibson performede med hjemmelavede instrumenter. Hans invitation til samspil med hans selvbyggede objektinstrumenter af genbrugsmaterialer, der mimede allerede eksisterende streng- og slaginstrumenter, greb mig. Jeg optog og deltog med kameraet i den ene hånd, så den anden kunne bruges til at spille.

 

At blive suget ind i udfoldelsen af et lydværk, der både historisk rækker ind i musik- og billedkunstverdenen, og hvor børn og voksne deltog u-hierarkisk på lige fod med Brian, blev en unik oplevelse for mig under Folkedybet. 

I dette univers, hvor vi både blev medskabere af lyden og lyttende modtagere, blev forholdet mellem giver og modtager udvisket for en stund i udforskningen af disse smukke objekter og deres overraskende, fint skæve, uventede og almene lyde, der blev blandet. Du befandt dig i et univers, hvor undersøgelsen blev lige så vigtig som evnen til at kunne lytte til hinanden og samspille. 

Gittes invitation til at dufte rørte mig også, især duftøvelsen Duftsafari, hvor jeg sammen med Tea og Charlotte udenfor teltet blev overrasket. Jo mere man duftede, desto bedre kunne man skelne mellem dufte, der før syntes ensartede. For græs må da dufte ens. Men pludselig udfoldede der sig flere nuancerede dufte, og det overraskede mig, at man ved denne sanseopmærksomhedsøvelse hurtigt får skærpet sin duftsans, og “græssernes” forskelligartede dufte pirrede nye takter i fimrehårene i min næse. 

dithered-image (8)

En samtale om smartphones og dens betydning

Fra Mathias Switzer 

Fredag morgen trækker jeg kokkehuen på — og så er det showtime. Folkedybet er i gang, og vi byder velkommen til elever fra folkeskolen, efterskolen og friskolen. Der er en særlig forventning i luften, da Arne Mathiasen fra Dumbphone.dk skal på scenen og sætte gang i en vigtig samtale om smartphones og deres indflydelse på vores liv. 

 

Samtalen om smartphones ramte noget dybere end forventet. Det blev hurtigt klart, at der måske er en generationskløft i, hvordan vi oplever vores digitale og fysiske liv. For mange fra den ældre generation er der en tydelig adskillelse mellem, hvad der sker online, og hvad der sker i den fysiske verden. Men for de yngre er disse to verdener smeltet sammen til én. Det online er ikke længere en parallel virkelighed, men en integreret del af, hvem de er, og hvordan de navigerer i verden. 

I teltet kunne man mærke, hvordan denne opdagelse skabte en fælles bevidsthed. Pludselig forstod vi måske hinanden bedre – ikke bare over forskelle, men over ligheder. Samtalen åbnede op for en dybere refleksion over, hvordan vi alle bruger vores smartphones, og hvad de betyder for vores liv. Måske kom vi et skridt tættere på at forstå, hvordan vores forhold til teknologi former os – og hvordan det måske kan forandres. 

Dette øjeblik af forståelse, hvor generationerne mødtes i en samtale om noget så tilsyneladende hverdagsagtigt som smartphones, viste sig at være dybt meningsfuldt. Det blev en fælles læring, som føltes som et skridt mod noget større: En ny måde at se hinanden på og reflektere over vores digitale liv. 

Det var mit særlige øjeblik fra Folkedybet 2024. Vi ses til næste år. 

dithered-image (16)

Til: Planeten jorden 

Fra: Tea Palmelund  

Kære planeten jorden, 

Vi er kommet tættere på hinanden. Og jeg tror ikke, at jeg er den eneste der har det sådan. Da jeg snusede til græsset på Folkedybet blev vi intime og berørte af hinanden. Det handler jo i sin enkelhed om et almindeligt jordligt sammenstød. Set fra mit menneskelige perspektiv var det et særligt møde fordi jeg var sensorisk til stede. For dig – moder jord – var det måske ikke så spektakulært.  

Gitte Just lavede et bemærkelsesværdigt indslag i det blafrende cirkustelt på Folkedybet. Hun trænede os – beskuere, tilhørere, menneskekroppe – i at bruge vores sanser og lave en duftkortlægning af landskabet omkring os.  

Med snudeskaftet først gik vi ud og mødte strandengen. Det utrolige ramte os med det samme. Græs dufter helt forskelligt. Afklippet, vådt, friskt, tørt, tykbladet, fint. Det var en fyldig palette som skulle kortlægges på et spektrum af intensitet, varighed, indtryk og forventning.  Der mangler et vokabular for duften af græs. I forsimplede termer kan man beskrive at noget var sødligt, mens andet var krydret, til tider meget intenst og ellers svagt og mildt.  Man bør nok prøve det selv.    

Når vi retter og fintuner vores følehorn mod den jordklode vi er en del af, tror jeg vi kommer tættere på en (måske romantisk) relation, hvor man gensidigt bliver berørt. Det er den følsomhed vi mennesker skal genoprette for at kunne tage planetære beslutninger som tilgodeser ikke blot mennesket, men også klodens millioner af andre levende organismer. Når vi taler om klimaproblemer og cirkulær livsstil bevæger vi os i et planetært perspektiv som kræver planetær følsomhed.  

Derfor skriver jeg til dig – planeten jorden – som jeg meget gerne vil lære bedre at kende. 

dithered-image (13)

Hvad er for dig dødbringende? 

Fra Malene Lundén  

Hvad er for dig dødbringende?
Ja, broen over kattegat, eller måske Folkedybet på Samsø, er nogle blandt mange trusler for dig og for øen.  
’Dødbringende’ er måske lige lovligt meget drama, og i dette tilfælde er det for at skrue op for den indre varme. 
 

Ind imellem er debatten på Samsø beskæmmende og pinlig. Jeg er nervøs over konsekvenserne, og jeg møder mange mennesker som fulde af alvor udviser omsorg for mit og Øens ve og vel, grundet de alt for mange dårlige vibrationer og store mængder brok fra 6-8 personer, hovedsagligt på sociale medier og Samsø netavis. 

Måske du slet ikke oplever fænomener som Folkedybet eller kattegatbroen  “dødbringende”. Åh, jeg glemte helt solcelle-projektet i Brattingsborg – Ørby og Pillemark – Brundby, som du eller jeg endnu ikke har alt information om, eller forstår konsekvenserne af.  

Flytter du, hvis broen kommer? Eller hvis Energiakademiet igen i år forsøger sig med endnu et folkedyb i 2025, eller hvis solcelleprojektet på sydøen lykkes? Folkedybet er en ramme til at samle os/jer, og insisterer på vigtigheden i at kunne organisere sig, og afstedkomme det at mødes. Folkedybet er til for at vi på et helt år opdager, hvad der irriterer, provokerer, etablerer eller er dødbringende for, hvordan et trygt engagement gror fra 22 landsbyer og helt ud i det åbne land.  

Hvem vil ellers samle og skabe en ramme for alt det der skramler eller falder på gulvet? 

I 2024, altså året som snart er gået, har vi mødtes til et utal af sammenkomster og informationsmøder. Det blev til et vildt festivalprogram som er rammen om det dødbringende. Folkedybet har manifesteret sig for tredje gang, som også er lykkens gang. Energiakademiet har fremkaldt og inviteret mennesker med interesser fra alt til ”NEJ til solceller Bisgård 2022”. Eller ”NEJ tak til broen 2023”, eller den nye ”Arealplan plus 22” som et kommende samarbejde imellem Samsø kommune, Københavns Universitet og Energiakademiet. 

Min lyst ligger på lur, du ved: den der impuls som ligger klar til at vælte alt mit brok ud, hælde alle mine indestængte og ofte kompromissøgende handlinger over bord og vælge druknedøden, frem for at stivne og miste livsmodet, og tilliden til at fred og kærlighed overvinder alt. 

Derfor er du nødt til at komme til Folkedybet næste år. Uden dig kan et folkedyb ikke blive dybt nok. 

 Samsø er livsforlængende og helt igennem optur. 

Tænk, at det store ’VI’ på Samsø er i stand til at mødes og være sammen på den smukke Strandeng, som fra at være en midlertidig ramme bliver til et rum. Ikke bare derude, men  forankret i vores hjerter hos os som bor på Samsø. 

dithered-image (12)

Bedre tider 

Fra Alerxis Chatzimpiros 

Det er en fredag aften i september uden for Energiakademiets bygning i Ballen på Samsø. Det er et usædvanligt tidspunkt at være her, men det er ikke en sædvanlig fredag. Der er rejst et stort cirkustelt, som dagen igennem har været vært for en lokal dialog om øen, naturen og kulturen med aktiviteter og samtaler omkring samme. Det var en åben invitation til ø-samfundet, uden registrering og formelle roller, dog med tvivl om, hvorvidt der rent faktisk ville komme nogen.   

Solen er lige gået ned, og der er dannet smukke farver. Det er meget roligt, der er ingen omkring mig. Det bliver også køligt. 

Jeg går hen mod det store telt og ser på de lyserøde og lilla farver på himlen lige over det. Det eneste, jeg kan høre i starten er mine fodtrin i gruset, men da jeg nærmer mig hører jeg musik. Et varmt lys kommer fra det store telt, der lyser det op som en juledekoration. Musikken er der stadig, det er ‘Bedre tider’ af CS. Nielsen 

Jeg nærmer mig indgangen og indser, at trods kulden er det store telt halvt fyldt. CS Nielsen står på scenen med sin guitar, mens folk pakket godt ind i deres frakker, sidder omkring ham og synger med. 

Jeg føler mig varm. Jeg er ikke alene.  

Det er en magisk afslutning på en god dag. Folk kom.   

Musikken i det store telt minder mig om den passion vi deler.  

Vi siger, at dem der deltager i et møde, er de rigtige mennesker. Men efterhånden som musikken aftager, tænker jeg på, hvordan vi kan formidle vores passion videre? Hvordan får vi dem, der valgte at være andre steder, til også at komme?  

Det vi tilbyder er unikt. Hvordan flytter folk deres grænser, tillader åbninger i deres tænkning og at arbejde mere sammen med os?   

Lyset slukker, jeg smiler til mine kollegaer, det er tid. 

dithered-image (15)

Til: Folkedybet 

Fra: Philipp Cerny 


Kære Folkedybet,
 

Mit særlige øjeblik på Folkedybet fandt sted under samtalen med Carsten Theede fra Blaffernationen, hvor vi diskuterede grøn adfærd og samkørsel. Carsten delte sine 20 års erfaringer med tommelrejser, og det gik op for mig, hvordan noget så simpelt som at tage en blaffer med kan have stor betydning for bæredygtig mobilitet. Tillid og fællesskab kan være nøglen til en mere klimavenlig fremtid. 

Efter samtalen tænkte jeg over, hvilke “destinationer” blafferi kan føre os til. Det handler ikke kun om rejsemål, men om værdier som bæredygtighed, trivsel, mod og tillid. Disse destinationer skal bryde med fordomme og fejlagtige forestillinger, og de skal hjælpe os med at acceptere at grøn omstilling ikke altid er bekvem. Accept af bøvl, frem for at købe os til bekvemmelighed, er en vigtig del af vejen frem. 

Blafferi er mere end transport. Det er en fremtid, hvor fællesskab, hjælpsomhed og mod er lige så vigtigt som at komme fra A til B. At tænke anderledes om mobilitet er en rejse, vi alle kan tage sammen. 

dithered-image (9)

Blæst væk over mit første møde med Folkedybet

Fra Merete Bokær Petersen

Mit første møde med Folkedybet… efterårssol, interimistisk, nysgerrigt, videnstungt, lokalt, hyggeligt og dejligt nede på jorden. Derudover var jeg mildest talt blæst væk over dybden og nærheden. Jeg er nyansat her i september på Energiakademiet, og Folkedybet var en perfekt oplysningskampagne til at møde samsingerne og fællesskabet omkring Energiakademiet. Jeg bor til daglig i København, men tager ofte til Samsø, som allerede nu på mystisk vis er ved at føles som mit andet hjem.

Da jeg ankom fredag formiddag blev jeg hurtigt opslugt af den samtale, der allerede kørte i teltet. Her stod Arne Bangsgaard Mathiasen og talte passioneret om mobilafhængighed og det dopamin-boost, vores smartphones konstant leverer. Han fortalte om et eksperiment, hvor elever på forskellige efterskole havde skiftet deres smartphones ud med “Dumbphones” – telefoner, der kun kan ringe og sende SMS’er. Eleverne havde oplevet en uventet frihed og klarhed i hovedet i de 10 dage eksperimentet varede. Det var ikke bare et foredrag, men en levende debat, hvor både unge og ældre samsinger deltog med en ivrighed, der vidnede om emnets relevans for alle generationer.  

Jeg var blæst væk over dybden i de foredrag der var på folkedybet. Foredrag som Kirsten Bonde der fortalte om, hvordan vi holder fast i et elastisk mindset, eller Kåre Wulff der udvikler musik der kan skabe beroligende rammer for fødende, eller Gitte Just der vil have os til at sanse mere for at kunne følge med i vores højtempo-verden.   

Folkedybet er en omfavnende oplevelse, hvor man får mulighed for at dykke ned i meningsfulde emner, der giver genklang i både hoved og krop længe efter. Som ny på Energiakademiet var det den perfekte måde at møde både samsingerne og deres tankeverden på. Samsø har allerede sat sig fast i mit hjerte, og jeg kan kun anbefale alle at opleve Folkedybet næste år. 

Nyt fra Energi Akademiet

Den Fælles Energi Platform

Hvordan kan vi lave et letvægts internet uden at gå på kompromis med det indhold der skal formidles. Vi har skabt en ny soldrevet platform for energifællesskaber og -aktører der arbejder for en mere bæredygtig livsstil.  
www.energiplatform.solar

Kursus – RECET

Kapacitetsopbygning i bæredygtig lokal udvikling i landlige kommuner og regioner i Islands nordøstlige og vestfjorde, Blekinge i Sverige, Postojna i Slovenien og Menorca i Spanien. 

Nomineret til Forbes Sustainable Leaders 

Søren Hermansen er blevet nomineret til Forbes’ liste over Sustainable Leaders for sit arbejde med at fremme vedvarende energi og bæredygtig udvikling. Læs mere på Forbes

Scroll to Top