Samsø er kendt for at gå nye veje.
Samsø kan blive pioner Ø igen
Nu rejser der sig et nyt spørgsmål: Hvad skal øens næste fælles retning være – og hvordan finder man den i fællesskab?
Pionerrollen er ikke slut
Det kan være fristende at tale om pionerrollen som noget, der hører fortiden til. Som noget Samsø allerede har været.
Men måske giver det mere mening at se pionerrollen som noget, der skal genopfindes.
Ikke ved at gentage det, der allerede er gjort. Heller ikke ved at jagte et nyt slogan. Men ved at være villig til at tage de næste nødvendige spørgsmål alvorligt, før de er blevet nemme.
På Samsø er det tydeligt, at fremtiden ikke kun skal findes i teknik og systemer. Den skal også findes i måden, øen forholder sig til jorden, produktionen, naturen og de fælles ressourcer på. Det gælder både det synlige og det usynlige. Landskabet, man kan gå i. Kysterne og havet, som former øens liv. Og drikkevandet under jorden, som ingen kan undvære, men som let bliver behandlet som en selvfølge.
Det er sådan nogle sammenhænge, der gør, at et nyt pionerskab ikke nødvendigvis skal handle om at gøre mere af det samme. Det kan lige så godt handle om at stille nye spørgsmål.
Det, der ligger under fødderne
Noget af det, der fylder mere i dag, er forholdet mellem produktion og natur.
Hvordan dyrker man jorden på en måde, der både tager hensyn til økonomi, miljø og fælles fremtid? Hvordan arbejder man med arealer, så de både kan være grundlag for erhverv, beskytte drikkevandet og mindske presset på natur og havmiljø? Og hvordan skaber man en udvikling, som ikke bare måles i aktivitet, men også i kvaliteten af det, der efterlades?
På en ø som Samsø bliver de spørgsmål hurtigt konkrete. For her er afstandene små. Det, der sker ét sted, kan mærkes et andet. Det gælder i forholdet mellem land og hav. Det gælder i forholdet mellem dyrkning og drikkevand. Og det gælder i det hele taget i balancen mellem brug og beskyttelse.
Derfor giver det også mening, at samtalen om fremtiden i stigende grad bevæger sig ned i jorden og ud mod kysten. Ikke væk fra det, Samsø allerede er kendt for, men videre ind i de næste lag af det.
Mere end en teknisk diskussion
Det er let at gøre den slags spørgsmål tekniske. Kvælstof kan blive til tal. Drikkevand kan blive til forsyning. Arealer kan blive til planlægning.
Men for dem, der bor på Samsø, er det også noget andet. Det er spørgsmål om livsgrundlag, om udsyn og om det sted, man vil give videre. Derfor kan de heller ikke kun afgøres på regneark og retningslinjer. De må også drøftes som fælles anliggender.
Her bliver Jordfast vigtig.
Hvis Samsø skal finde en ny fælles kurs, kræver det, at flere erfaringer faktisk bliver regnet med. Ikke kun eksperters og fagfolks, men også borgeres, lodsejeres, erhvervsdrivendes og de mange menneskers, som lever midt i de forandringer, der tales om.
Det betyder ikke, at alle skal være enige. Men det betyder, at strategien bliver stærkere, hvis flere kan se sig selv i den.
Et Energiakademi i bevægelse
Samtalen falder også sammen med en ny fase for Samsø Energiakademi.
I maj får Energiakademiet ny direktør. Det er i sig selv en markering af, at noget er i bevægelse. Ikke som et brud med det, der har været, men som del af en større gentænkning af, hvad Energiakademiet skal være med til at sætte på dagsordenen i de kommende år.
Jordfast er et tydeligt tegn på den bevægelse. Her bliver demokrati, bæredygtighed og stedets egne erfaringer bundet tættere sammen. Og her bliver det tydeligt, at næste skridt ikke kun handler om at udvikle løsninger, men også om at udvikle en fælles orienteringssans.
Det er værd at bemærke. For udvikling mister let sin kraft, hvis svarene kommer, før spørgsmålene er blevet ordentligt stillet. Jordfast forsøger det modsatte. At åbne samtalen, før kursen låses fast.
Og vores nye direktør kan du møde allerede på mandag under lanceringen af Jordfast.
Hvad er næste fælles mål?
Det spørgsmål kommer til at fylde mere i de kommende år.
For hvis Samsø igen skal være et sted, andre ser mod, vil det ikke være nok at leve på tidligere resultater. Så skal øen også turde undersøge, hvad det næste store fælles mål kan være.
Det er endnu ikke formuleret færdigt. Og det er heller ikke meningen. Pointen er netop, at det skal drøftes.
Men det er tydeligt, at fremtiden i højere grad vil handle om fødevarer, arealer, vand, natur og måden, øen forvalter sine ressourcer på. Og i den sammenhæng peger der sig allerede nye spor ud. Et af dem er ambitionen om, at Samsø på sigt skal bevæge sig i en mere plantebaseret retning, hvor dyrehold ikke længere fylder på øen. Det nævnes ikke som en færdig beslutning, men som del af den større udvikling, der nu er ved at tage form.
Det er måske netop sådan, Samsø kan blive pionerø igen: Ved at tage fat på jord, vand, fødevarer og natur, før de spørgsmål bliver presset ind i færdige svar.
Derfor giver det mening at tage den diskussion nu, mens valgene stadig er åbne.
Faktaboks:
Hvad er Jordfast?
Jordfast er Samsø Energiakademis nye spor om demokrati og bæredygtighed. Projektet er støttet af VELUX FONDEN.
Jordfast bygger videre på erfaringerne fra Folkedybet og skal være med til at åbne samtaler om, hvordan bæredygtige forandringer kan blive mere lokalt forankret.
Projektet tager afsæt i Samsø som et sted, hvor store spørgsmål om natur, arealer, fællesskab og udvikling bliver helt konkrete.
4. maj markerer åbningen af Jordfast med et arrangement på Samsø, hvor borgere inviteres med ind i samtalen om øens fremtid.