Ø 3.0 - SUND FORNUFT​

Del indhold

Hvad er cirkulær økonomi på Samsø?

Cirkulær økonomi er bl.a. ensretning af handlinger, men for at kunne handle skal hele samfundet have tilgængelig viden og tryghed for at kunne beslutte hvilken teknologi og økonomiske investeringer, der er afgørende i en cirkulær tilgang.
Vi vil på Energiakademiet tage vores ansvar og være med til at vise veje, som også kan tages op af andre samfund og dermed understøtte flere muligheder for genanvendelse af ressourcer.

Vores første spadestik til at arbejde med cirkulær økonomi
På Samsø har vi fokus på landbrugsproduktion og her er et ønske om at sikre jordens langsigtede frugtbarhed så vi forbliver producenter af sunde fødevarer. Det sikrer også flere arbejdspladser i hele værdikæden fra mark til tallerken.

Samsø skal også fokusere på (rent) vand som motor og grundlag for liv i hele fødekæden.

Her og nu skal vi desuden identificere det affald i vores hverdag, som har et potentiale for genanvendelse. Det gælder madspild, haveaffald og alle vores forbrugsstoffer, som når de ‘dør’, kan adskilles i byggeklodser og derigennem være ressource for andre produktioner.

Viden
Det er afgørende at øge lokalbefolkningens almene vidensgrundlag for at kunne være aktive og deltagende i afgørelser og beslutninger i forhold til helhedsplanen. Alle skal informeres via artikler og temamøder rundt om på øen. Og vi skal forske i hvilke afgørende greb, der ligger til grund for at kunne kommunikere om cirkulær økonomi, både som fortalere og modstandere.

Landbruget 
Næringsstofferne skal genbruges. Der skal ikke være et lineært tab af næringsstoffer. Vi skal have kulstoffet ned i jorden, så det opbygger næringsstofferne på lang sigt.
For landbrugsdelen vil det kommende biogasanlæg skulle fodres med organisk materiale og gennem biogasprocessen producere metangas, der blandt andet kan bruges på færgen Isabella. I den proces dannes der desuden et bærerdygtigt gødningsprodukt, som kan tilføre jorden kulstof og næringsstoffer fra kilder, som før endte på lossepladsen. 

Affald skal genbruges, og mindst muligt kasseres. Det kan gøres på mange måder, for eksempel ved at indsamle affaldet og komme det i biogasanlægget.

Vand
Samsø pumper årligt ca 2.8 millioner tons renset spildevand ud i havet. Det spildevand er fyldt med næringstoffer, som kan genanvendes til andre formål en at ledes i havet. Vandet skal tilbage til landbrugsjorden.

Genbrug af ting 
Hvor meget småt brændbart kan vi skille ad i fraktioner, så de kan indgå i cirklerne igen? Og hvad med plastikken? Vi skal være klar over at vi selv er ansvarlige for hvad vi kommer i affaldsspanden. Derhjemme skal vi være bekendte med den cirkulære tankegang, og opdrage turisterne til at tænke ligeså.

Vi skal skille tingene ad i rene bestanddele, så de kan indgå i cirklen igen. Det er der arbejdspladser i og nye fælleder, nye ting, der kan genanvendes.