Vindmøller er maskiner der høster vind. De udnytter det blæsevejr vi kender og som vi mærker når vi færdes ude på mark og strand. Potentialet i vinden er fælles og derfor er vindmøllen en maskine der kan hjælpe fællesskabet med at blive rigere.

Vindmøller - fællesskabets høstmaskine

Af Søren Hermansen, Direktør - Energiakademiet

 I Danmark har vi sange om blæst og vind. Det er en del af vores arv og selvforståelse som nation. Vi er bønder og fiskere, sømænd og købmænd. Vinden har båret os rundt i verden og hjulpet os med at forarbejde de ressourcer, der har
skabt Danmark.

Når Samsø i en moderne sammenhæng genindfører vindkraft som en central del af en bæredygtig energiplan, er det naturligt at vindmøllerne fortælles ind i projektet. Ikke bare som et teknisk projekt, men også som en del af Samsøs historiske og kulturelle arv.

Hvad står møllerne for
Vindmøller er maskiner der høster vind. De udnytter det blæsevejr vi kender og som vi mærker når vi færdes ude på mark og strand. Potentialet i vinden er fælles og derfor er vindmøllen en maskine der kan hjælpe fællesskabet med at blive rigere.

Danmark har et udbredt og avanceret elsystem der kan fordele den produktion der kommer fra decentrale energi produktioner. Derfor er vindmøllerne en af de vigtigste elementer i et moderne bæredygtigt energisystem. Danmark har en masse vind. Faktisk er vindmængden en af de bedste i verden og måske derfor er Danmark førende på udvikling af vindenergi.

Skabte muligheder
Da Samsø introducerede en ny generation af vindmøller var der tale om kendt eknologi og store investeringer. Samtidig var introduktionen af vindmøller i en masterplan for øen en mulighed for at se på de ressourcer der fulgte med. Investeringerne ville skabe jobs, mindske import af energi og fremme lokal omsætning. Det er svært at skabe nye jobs og tiltrække ny industri til en lille ø som Samsø og derfor er enhver mulighed interessant. Vindmøllerne skaber muligheder og øger interessen for at deltage i samfundsudviklingen.

Ændret selvopfattelse
Når et samfund går fra at være forbruger til at være producent sker der noget med selvopfattelsen. Det betyder noget at være med. ”Whats in it for me” eller hvad får jeg ud af at være med, kan nu omsættes i direkte handling. Derfra ændres også ens selvforståelse fra at betragte sig selv som passiv forbruger, til at være aktiv deltager med ansvar for beslutninger og investeringer.

Økonomi og perspektiv
Samsø har investeret 246 millioner i vindmøller! Den forretning kunne vi ikke have lavet med andre teknologier. Med en fastpris aftale med staten er investeringen så sikker at alle kan være med og overskuddet bliver på Samsø! Det giver mulighed for at investere i andre teknologier og for at forbedre vores huse og dermed spare på energi. Alt sammen udført af lokale håndværkere!

Samsø har reduceret CO2 udledningen med mere end 100%. Vi eksporterer i dag el til fastlandet og dermed sænker vi også CO2 udledningen i resten af Danmark!

Synlighed! Og trusler
Der bliver lagt mærke til Samsø. Udenlandske delegationer besøger øen og medier fra hele verden dokumenterer resultaterne. Samsø er ikke længere kun et udkants samfund. Vi er på mange måder på forkant med udviklingen.

Vi kender betydningen af fællesskabet og betingelser for at kunne administrere den fælled vindmøllerne bliver en del af.
Det er farligt og der er meget på spil! Der er landmænd der gerne vil eje møllerne. De ejer jorden. Hvordan får vi landmændene til at forstå at de bør tilgodese naboerne som jo også skal leve med møllerne.

Medejerskab medvirker til større forståelse. Politisk har vi brug for sikkerhed for fremtidens energipolitik. Hvis regeringen ændrer vilkårene for el-afregning så forsvinder sikkerheden for den lille andelshaver. Vi har brug for politisk medspil på den lange bane.

Denne samfunds diskussion er en væsentlig del af historien om vindmøller. Det handler ikke kun om teknologi. Men I mindst lige så høj grad om samfundets forståelse for fælleskab.