Sommerserie:

Hvad er Samsøs fortælling?

Skrevet af Cecilie Marie Meyer & Malene Lundén

Margarine med den fineste smag, ledige frysebokse og ægteskabsmarkeder. Hvordan så Samsø ud dengang bæredygtighed og klima ikke var en del af øens handlinger og historiefortælling – hvad optog samsingerne, hvordan så hverdagen ud, og hvilke fælles drømme tog vi ansvar for at få realiseret?

Man kan ikke bevæge sig fremad uden at kende fortiden, og derfor arbejder Energiakademiet med at opdage hvor der er liv og kerne som gir os mod til at fortælle de gode historier om Samsø. Med hjælp fra Samsø Egnsarkiv er vi dykket ned i dels den første årgang af Samsø Posten, som den så ud den 20 juni 1906, og dels i en sommerudgave af avisen fra 1962, for at få et tidsbillede af øen for 112 år siden, og ’midtvejs’.

Vi vil her forsøge at give dig et tilbageblik og se hvor meget der kan ske på 112 år og koble det med grunden til at Samsø i dag kan kalde sigDanmarks vedvarende energi Ø og 100 % selvforsynende med vedvarende energi.

Allerede i 1906 var smedene på Samsø på forkant. Uden dem var Danmarks vedvarende energi Ø ikke blevet så stor en succes. Den opgave, de påtog sig dengang og nu, er en af grundtonerne i kernefortællingen.

Kernefortællingen er båret af andet end fortiden, den er i høj grad båret af det, der sker lige nu, i dette øjeblik for dig og mig, vores børn og alle dem, vi ikke kender endnu. indvirkningen ligger måske skjult i vores celler og sanglinjer, som overt id bliver fremkaldt til en fælles fortælling om Samsø som et godt sted at være.

Som en Præmie-Gaade, der blev bragt i avisen i 1906:

“Måske er det den fælles kernefortælling, der skaber en grundliggende tillid, som får os alle til at turde lidt mere og tro på at Samsø har mange drømme til gavn for det fælles bedste.”

Samsø har sejret igennem mange 100 år, grundet mangt og meget. Det står lysende klart, når vi tager os lidt tid til at læse imellem linjerne på artikler fraEgnsarkivet og Samsø Postens lange. seje træk. Man havde blik for det praktiske, for hinanden og for råvarerne, og man fornemmer et fællesskab, der i hverdagen arbejder hårdt og stabilt. Altså et landsbrugsland, som løftede i flok grundet sund fornuft. Og så havde man allerede for 112 år siden fokus på ‘fake news’ og modsætningsparret land og by i historien ‘Pigerne fra Landet’ på næste sude, hvor der reageres med stor harme på påstanden om, at kvinder på landet er ‘løsagtige’.

Det er slående at læse avisen fra dengang og i reflektionens skær blive opløftet af den tids overlevelseskraft som et helt særligt fænomen på Samsø.

I Finland kaldes dette fænomen for sisu.
Sisu er et finsk udtryk, der samler egenskaber, man skal bruge for at overleve i et barsk klima: råstyrke, vilje, udholdenhed og evnen til at tænke klart i pressede situationer.
Sisu er afledt af sisus, som betyder ‘noget indre’eller ‘indvendigt’.

Samsø Energiakademi arbejder dagligt med konsekvenserne af klimaforandringerne
Derfor er det signende at man i Samsø Posten bragte nyheden om et skybrud i Århus tilbage i 1906. Allerede dengang betød vejrfænomener forsinkelser og ventetid.

Bønder og læfolk har kultiveret et samarbejde om at få sammenhængskraften til at virke på godt og ondt. På Samsø er vores sisu, måske oversat til ordet HER, og ‘her’ betyder en hel del på Samsø for den uvidende. Ordet her er et adverbium, altsået biord.

For et par år siden var Energiakademiet ved at udarbejde en større opgave om at kortlægge hvad det har betydet for Samsøs kernefortælling at vi er Danmarks vedvarende energi Ø.
Her opdagede en af vores konsulenter, som er antropolog, efter mange møder og samtaler på Samsø, hvor hun bla. interviewede udvalgte folk fra øen og lokale i Netto og den lokale Brug, at ordet HER fremgik langt oftere en andre steder.

Derfor kom projektet som, findes fysisk, til at hedde HER og er “en guide som fungerer som en manual og understøttes af en hjemmeside med bud på Samsøs kernefortælling fra dengang og frem til idag“.Guiden bliver brugt og anvendt af lokalområder fra hele verden der vil omstille deres lokale energiforsyning fra fossile brændsler tilalternatv energi.

Vi slutter af med en meget dramatisk historie fra Samsø Posten 1906, som også handler om hvor galt det kan gå, når man udtaler sig til pressen på en uklar måde.

Historien handler ikke så meget om vedvarende energi som om et af de 17 FNverdensmål i det globale, omsiggribende informationsmateriale, som skoler, virksomheder, stater og regioner har taget godt imod.

Verdensmål 5 handler om ligestilling mellem kønnene. Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer af beslutningstagning inden for politik, økonomi og det offentlige liv.

Bragt i Samsø Posten, juni 1906:

”Politiken” om Pigerne paa Landet (uddrag). ”Politiken” bragte forleden et interview af Distriktslæge Lindemann fra Skive, i hvilket Bladet tillagde Distriktslægen en Udtalelse om, at den myrdede Ane Gaardsted ikke var Jomfru med den tilføjelse:”Naa det er Pigerne på Landet jo sjældent!” Selvfølgelig har der rejst sig stærke Protester mod denne gemene og uvederhæftige Beskyldning, som det nu viser sig, at ”Politiken” faar Lov til ene at bære Ansvaret for, idet Distriktslæge Lindemann til ”Skive Folkeblad” har erklæret, at Politiken har forvansket hans Ord, saa de ikke er til at kende igen. Blade af alle Partier har i stærke Ord taget Afstand fra ”Politikens” grimme Beskyldning mod den kvindelige Ungdom på landet. ”Demokraten” i Aarhus stempler saaledes Udtalelsen som gabmundet og hævder bestemt, at Sædeligheden paa Landet udmærket kan staa Maal med Forholdene i Byerne.

Go sommer! Og der kommer flere sommer-historier fra Samsø Energiakademi.

Læs Seneste Nyt:

SEMK

SEMK – Samsø Energi- og MiljøKontor Del på facebook Facebook Del på twitter Twitter Del på linkedin LinkedIn Del på

Læs mere »

Foreningen

Foreningen fungerer som paraply-organisation for SESamsø Energi og Miljøkontor, Samsø Hav vind og Samsø Energihotel. Læs om bestyrelsens rolle og hvem der sidder i den.

Læs mere »

Bygningerne

Energiakademiets bygning er opført ud fra økologiske grundprincipper og har et godt indeklima med naturlig ventilation, regnvand til toiletskyl, mv.

Læs mere »